En ærgerlig tendens har fået fodfæste på Fyn.
Det er konklusionen fra Thomas Gruber, som er politisk konsulent for socialpolitik hos interesseorganisationen LEV. Reaktionen kommer, efter at TV 2 Fyn præsenterer ham for et overblik over, hvor stor en del af kommunernes udgifter til løn i botilbud til fysisk og psykisk handicappede, der går til vikarer.
Tallene har TV 2 Fyn fået via aktindsigt fra alle fynske kommuner.
- I nogle af de tilbud, hvor der er borgere med meget komplekse vanskeligheder, der vil jeg mene, at det var ekstremt alvorligt, hvis så stor en del af medarbejdergruppen er folk, som ryger ind og ud, siger Thomas Gruber, der kun taler på vegne af borgere med psykisk handicap.
Han slår fast, at hvis andelen af lønomkostninger til vikarer er mere end 10 procent, er vi i en ”alvorlig situation”.
Seks af de ti fynske kommuner har et vikarforbrug på mindst 10 procent.
Et af de steder på Fyn, hvor andelen af vikarlønninger fylder mest, er bostedet Skovvangen i Assens Kommune. Her gik 21,55 procent af lønningerne til vikarer i 2022. Men botilbuddets leder Hanne Longhi er ikke enig i kritikken.
- De faste medarbejdere bliver som udgangspunkt dækket ind med vikar, når der forekommer sygdom, barsel, ferie, afspadsering, uddannelse med videre. Det er vores faglige ambition at have et veldrevet botilbud for vores beboere, og her noterer vi os, at Socialtilsynets kvalitetsrapport også bekræfter dette, skriver Hanne Longhi i et skriftligt svar.
Ifølge Assens' borgmester Søren Steen Andersen (V) så er Skovvangen et af kommunens mindste steder, og derfor vil en sygemelding slå hårdere ud.
Vikarforbruget på Skovvangen har dog været stigende de seneste år.
For mange vikarer kan give konflikter
Jo flere vikarer kommunerne bruger, jo oftere ser man også problemer i plejen af de borgere, der i større eller mindre grad har psykiske problemer og lidelser, mener Thomas Gruber.
Den manglende relation mellem borger og plejer kan gå ud over kommunikationen mellem borger og plejer. Men der er også mere alvorlige konsekvenser for begge parter.
- Hvis ikke man som vikar har tilstrækkeligt kendskab til den enkelte beboers måde at kommunikere på eller den særlige tilgang, som man pædagogisk har nået frem til, er den rigtige i forhold til en beboer, så kan det jo ende med frustrationer fra beboernes side. Og i virkeligheden også rigtig ofte med konflikter, fortæller han med en samtidig bekymring for vikarerne:
- Og nogle gange kan de konflikter jo også blive voldsomme. Og det er jo hverken rimeligt for beboeren, som ikke bliver mødt på de behov, som den pågældende selv har, men det er jo heller ikke rimeligt over for vikaren, som bliver sat i en virkelig vanskelig situation.
Det er ikke den samme kvalitet.
Hos Skovvangen kan de godt genkende, at der kan opstå problemer, hvis der kommer nye vikarer. Og derfor har de også en strategi for at undgå konflikter.
- Vi har sammensat vores vikarteam, så vi benytter få faste vikarer, som kender huset. Dertil prioriterer vi også, at vikarerne har faglige kompetencer. Tæt på samtlige af vores vikarer har faglig baggrund som ergoterapeuter, socialpædagoger eller social- og sundhedsassistenter, skriver centerleder Hanne Longhi.
Thomas Gruber trækker blandt andet sine bekymringer fra en undersøgelse, som LEV foretog i 2022. Rundspørgen inkluderede over 700 pårørende til voksne i botilbud.
Her svarede over halvdelen, at de var ”helt enige” eller ”enige” i, at andelen af uddannet personale på deres pårørendes botilbud er faldet mærkbart.
Om aktindsigterne
Kommunerne har brug for vikarer
I Assens Kommune fortæller socialchef Carsten Petterson, at brugen af vikarer hænger sammen med et højt sygefravær. Men han er ikke enig i, at vikarerne forringer plejen hos botilbuddene.
- Vi alle ved, når vi har åbent 365 dage om året, 24-7, så vil der være fravær af forskellige årsager i perioder. Her vil vi gerne i Assens Kommune have så dygtige vikarer som overhovedet muligt. Og det betyder nogle gange, at hvis man kan optræne én vikar til at blive kendt og fortrolig både med opgaven og borgergruppen, så giver det den bedste kvalitet.
Carsten Petterson er derfor heller ikke enig i Thomas Grubers argument om, at vikarer skaber problemer i botilbuddene.
I Assens Kommune gik 12,47 procent af lønomkostningerne på bostederne til vikarer. Søren Steen Andersen glæder sig over, at tallet har været faldende de seneste to år.
Socialchef Carsten Petterson pointerer, at størstedelen af deres vikarer udvælges internt i kommunen. Derfor kan disse vikarer være en hjælp.
- Som udgangspunkt vil vi jo gerne have fagpersonale til at løse vores opgaver. Men jeg har svært ved at se, at vi kan undvære at have vikarer, siger Carsten Petterson, der ser fordele i at bruge vikarer:
- Hvis vi har fire fastansatte, og den femte er syg, så er det vel bedre at have en vikar inde, i stedet for at de fire fastansatte altid bare skal løbe stærkere.
Også hos Kerteminde Kommune er der eksempler på bosteder, hvor vikarforbruget ligger på omkring 20 procent. Dorte Laursen er leder for Kerteminde Kommunes bosteder, og hun giver i første omgang Thomas Gruber fra LEV ret:
- Nej, det er da ikke godt nok, hvis en medarbejdergruppe på tre mangler en kollega i to og en halv måned, og at vi så sætter en ufaglært ind. Det er ikke den samme kvalitet, siger Dorte Laursen.
Men hun pointerer også, at der ofte er god grund til, at eksempelvis bostederne Askvej og Gyldenhuset bruger mere end 20 procent af lønbudgettet på vikarer. Det kan enten være, at der i forvejen er få ansatte hos bostedet, eller at der er sygdom.
Ligesom Assens Kommune ser Dorte Laursen derfor vikarer som en nødvendig del af hverdagen.
- Jeg mener, vi har et tal, der siger sådan cirka 12 procent (lønbudget til vikarer, red.). Det budgettal lægger vi ind i vores budgetter til vikarer. Fordi det er sådan cirka det, der kan dække en medarbejder, der skal afvikle seks ugers ferie, der skal være lidt sygdom, der er forskellige ting, forklarer hun.
Men der et stykke vej fra 12 procent til 20. Og det ved Dorte Laursen også godt.
- Det kan jo lyde helt vanvittigt, men det er ikke en svingdørsvikar, siger hun.
Dorte Laursen taler her om, at de primært bruger interne vikarer, som har bedre kendskab til botilbuddene, end eksterne vikarer har. En pointe, som både Assens Kommune og Odense Kommune også fremhæver over for TV 2 Fyn.
Arbejdet med løsninger er i gang
Thomas Gruber bemærker, at grunden til den store andel vikarbrug ofte er sygefravær. Derfor mener han også, at der er grund til at se sig om efter forbedringer.
- Du løser det ved at gøre det her til pædagogisk interessante arbejdspladser, så folk oplever, at de får mulighed for at udøve deres faglighed i hverdagen. Og ikke en hverdag, hvor der i virkeligheden alene er fokus på det allermest nødtørftige, siger Thomas Gruber.
Sådanne tanker er heller ikke ukendte hos botilbuddene i Assens Kommune.
- Arbejde med faglighed, borgernes udvikling og trivsel samt et godt arbejdsmiljø. Det er selvfølgelig vigtige ingredienser i at drive botilbud og andre typer virksomheder. Så selvfølgelig arbejder vi også med det, siger Carsten Petterson.
Også i Kerteminde Kommune kæmper de med sygefravær. Derfor har Dorte Laursen og hendes medarbejdere gang i flere tiltag for at gøre botilbuddene bedre for personale.
- Vi jo er vores egen værktøjskasse. Så vi skal kunne holde til det, siger Dorte Laursen om de udfordringer, personalet kan møde i hverdagen.