Efter halvandet års kamp mod systemet: - Nu har jeg endelig fået et liv
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Trods muskelsvind har Josephine Andersen fra Bellinge været på Tinderbox og i Rom med sin nye hjælper, som kommunen ellers to gange gav hende afslag på at få.
21-årige Josephine Andersen med muskelsvind har fået sit liv tilbage.
Efter halvandet års tovtrækkeri med Odense Kommune har hun endelig fået tilkendt en ordning med en personlig hjælper.
Nu får hun 14 timers hjælp i døgnet.
- Jeg kan komme ud nu. Det har jeg ikke kunnet før. Jeg har fået mere indblik i, hvordan det er at leve et liv, siger Josephine Andersen fra Bellinge.
Den 21-årige odenseaner har muskelsvind og har siddet i kørestol, siden hun var 12 år. Muskelsvinden forværres år for år.
Hun kan ikke stå selv, skal have hjælp til toiletbesøg samt madlavning og andre praktiske opgaver.
Besøgte Tinderbox og Rom
Med en personlig hjælper kan hun dog nu få mere ud af livet. I løbet af sommeren har hun blandt andet været til Tinderbox, Grøn Koncert og ude at rejse.
- Jeg har lige været ude og rejse. Jeg var i Rom. Det var fantastisk. Virkelig smuk by med en dejlig historie. Det er vildt flot. Jeg springer bare ud i tingene og gør, hvad jeg har lyst til, siger Josephine Andersen, lige efter at hun har været til træning med sin hjælper.
To gange tidligere har hun fået afslag på at få en hjælpeordning.
Hvordan har det været med halvandet års tovtrækkeri?
- Det er noget, jeg helst ikke vil tænke tilbage på, for nu har jeg fået et liv, fastslår hun.
Derfor fik hun afslag
Odense Kommune begrundede afslagene med, at Josephine Andersen er førtidspensionist og ikke har planer om uddannelse og job.
Josephine føler sig ensom og isoleret: Kommune afviser personlig hjælper til 21-årig med muskelsvind
Hun drømmer om at kunne tage i biografen eller på café, når det passer hende. Eller tage på Tinderbox og møde andre unge. At kunne rejse uden sine forældre ligesom andre unge.
- Min helt store drøm er at komme ud at rejse. Men det kan jeg jo ikke, hvis ikke jeg får min egen hjælper.
21-årige Josephine Andersen smiler og rykker lidt på kørestolen. Men nogen særligt glad ung kvinde er hun ikke i øjeblikket. For hun har ikke mulighed for det selvstændige og aktive liv, hun håbede at få, da hun flyttede hjemmefra for snart to år siden.
- Mit er liv er kedeligt, ikke værd at leve. En indsat i et fængsel har det bedre end mig. De kan komme mere ud, end jeg kan, siger hun.
Josephine Andersen har muskelsvind, som forværres med årene. Siden hun var 12 år, har hun siddet i kørestol. Hun udtrættes hurtigt og har brug for at kunne hvile sig i løbet af dagen.
Hun kan ikke stå selv, skal have hjælp til toiletbesøg, og når hun skal i seng og stå op, hjælp til af- og påklædning, til madlavning og andet praktisk i hjemmet.
Afslag får kritik
To gange har Josephine Andersen derfor søgt Odense Kommune om at få sin egen personlige hjælper - en såkaldt BPA-ordning (Borgerstyret Personlig Assistance).
En personlig hjælper, som hun selv hyrer og aftaler opgaver og aktiviteter med.
En BPA-ordning vil give hende den fleksibilitet og selvbestemmelse hun savner, mener hun.
Men kommunen har nu to gange givet hende afslag på at BPA-hjælpeordningen.
Og det møder skarp kritik fra Muskelsvindfonden, som mener, at Josephine Andersen klart tilhører gruppen, som BPA-ordningen er målrettet mod.
Men Josephine Andersen er langt fra den eneste, der må kigge langt efter en personlig hjælper.
- Desværre ser vi at færre og færre unge får en BPA-ordning. Antallet på landsplan er faldet med en over en tredjedel de sidste fire år. Det er en meget foruroligende udvikling, siger Thomas Krog, politisk chef i Muskelsvindfonden.
- Det er jo unge mennesker, der får frataget deres livsmuligheder og ender med at sidde derhjemme og blive deprimeret. Det er det mønster, som vi ser, lyder det fra Muskelsvindfonden.
Josephine Andersen har klaget over Odenses Kommunes afgørelse, og sagen venter nu på fjerde måned på at blive behandlet i Ankestyrelsen.
Om hjælpeordningen BPA
Borgerstyret Personlig Assistance, kaldet BPA, kan gives til borgere med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, hvor hjælpebehovet er massivt og sammensat og ikke kan dækkes ved for eksempel almindelig praktisk og personlig hjælp og pleje med videre.
Det er kommunen, der træffer afgørelse om BPA.
En borger, der får tildelt en BPA-ordning, ansætter selv hjælpere, administrere og tilrettelægge hjælpen. Borgeren er hermed ansvarlig for udbetaling af løn og opgørelse af hjælpetimer. Det er dog muligt at aftale, at kommunen udbetaler lønnen direkte til hjælperne, eller at dette gøres af et privat firma.
Kilde: Social- Bolig-og Ældreministeriet
Brug for hjælp til det meste
I dag får Josephine Andersen godt fire timers hjemmehjælp i døgnet. Spredte, korte besøg på tidspunkter, som ikke altid passer hende.
Nogle gange må hun trykke på sin nødhjælpsknap, hvis hun ikke kan vente med at komme på toilettet til næste hjemmehjælp dukker op.
- Jeg har det heller ikke godt med, at så mange forskellige hjemmehjælpere kommer ind ad døren. Jeg skal hele tiden forklare, hvad jeg skal have hjælp til, og hvordan det fungerer, fortæller Josephine Andersen.
Hun har i alt 15 timers ledsagelse ud af huset om måneden. Det rækker ikke til mange aktiviteter, for hun bruger langt over halvdelen af timerne i forbindelse med sin træning to gange om ugen.
- Hvis jeg havde en personlig hjælper hos mig, behøvede jeg ikke længere skulle tænke på at tisse på kommando og hele tiden bede mine forældre komme og hjælpe med ting eller køre for mig. Jeg kunne frit tage ud og besøge folk. Det ville virkelig gøre mig glad, siger Josephine Andersen.
Men Odense Kommune har altså vurderet, at hun ikke er berettiget til få en personlig hjælper via BPA-ordningen.
(Artiklen fortsætter efter videoen)
Ikke aktiv nok
Odense Kommune begrunder afslaget med, at Josephine Andersen er førtidspensionist og ikke har planer om uddannelse og job.
Kommunen lægger også til grund, at hun "på nuværende tidspunkt stort set ikke deltager i nogen af de aktiviteter, som hun giver udtryk for, at hun ønsker at deltage i".
Kommunen tvivler desuden på, at hun har kræfter til de aktiviteter, hun drømmer om.
- Men hvordan kan de vide det? Vi har jo ikke kunnet prøve det endnu, lyder det opgivende fra Josephine Andersen.
Muskelsvindfonden bakker hende op.
- Mange med et omfattende fysisk handicap har jo netop ikke overskud til at være aktive, så længe de ikke får den hjælp, de har behov for, siger politisk chef i Muskelsvindfonden, Thomas Krog.
Kommunens argument bider ikke blot sig selv i halen, men strider også imod lovgivningen, mener han.
- Man skal både have mulighed for selvbestemmelse og at kunne opbygge og fastholde et aktivt liv. Det står der i lovgivningen, siger Thomas Krog.
I stedet for en BPA-ordning har Odense Kommune tilbudt hende "socialpædagogisk støtte med det formål at afdække, hvad du reelt magter, samt hvad du har behov for hjælp til".
Også det kritiserer Muskelsvindfonden.
- Jeg oplever, at Odense Kommune på forhånd har besluttet, at Josephine ikke skal have en BPA og derfor finder alle de argumenter, der peger i den retning, siger Thomas Krog.
Han anslår, at en BPA-ordning i stedet for den hjælp hun får i dag, angiveligt vil være dobbelt så dyr for kommunen.
Antallet af BPA-ordninger:
Antallet af BPA-hjælpeordninger er på landsplan faldet med 22 procent fra 2017 til 2021.
I 2017 var der 1.890 borgere med en BPA. I 2021 var tallet 1.473. Dog er kun 72 ud af 98 kommuner med i opgørelsen.
Når det angår BPA-ordninger til unge under 25 år, er der sket et fald på 37 procent de seneste fire år fra 99 unge i 2018 til 66 i 2022.
Kilde: Danmarks Statistik og Muskelvindfonden
BPA-ordninger i Odense:
Det samlede antal borgere med BPA i Odense i perioden 2018 til 2022 svingede mellem 60 og 64. I november 2023 var der 58.
Antallet af BPA til unge under 25 har de sidste fire år ligget på henholdsvis 6 og 7. Eventuelle afslag kan kun opgøres for de seneste tre år og viser, at der er givet ét afslag i 2023.
Kilde: Ældre-Handicapforvaltningen, Odense kommune
Odense Kommune vil ikke kommentere sagen, da den ligger hos Ankestyrelsen.
Men Sri Sundarampillai, der er chef for Myndighed og Frivillighed under Ældre-og Handicapforvaltningen, siger om den økonomiske side:
- Økonomien spiller ikke en rolle i den forstand. Vi skal behandle borgeren ud fra en individuel konkret vurdering. Og hvis det viser sig, at borgeren er berettiget, så får borgeren en BPA-ordning.
Hvorfor tillægger I det stor betydning, hvis en borger, efter jeres mening ikke er aktiv på ansøgningstidspunktet?
- Når der kommer en ansøgning, hvor der ikke er aktiviteter, så bliver vi nødt til afprøve, hvad det er, man ønsker at deltage i. Måske er socialpædagogisk støtte det, der brug for, så borgeren kan udvikle sine aktiviteter. Så kan man senere vurdere, om der er behov for en BPA, siger Sri Sundarampillai.
I Odense Kommune har 58 borgere lige nu en BPA-hjælpeordning. Antallet har svinget frem og tilbage i perioden 2018 til 2022 fra 60 til 64 borgere med en personlig hjælpe-ordning.
De unges andel af BPA-bevillinger svinger også lidt, men har de seneste fire år ligget på seks eller syv af slagsen.
Hvor mange unge der siden 2018 har fået afslag på BPA, kan kommunen ikke oplyse.
"Kronjuvel i dansk handicappolitik truet"
Josephine Andersen håber, at Ankestyrelsen vil omgøre Odense Kommunes beslutning, så hun kan få en personlig hjælper.
- Jeg vil så gerne ud og finde mig en hobby og måske et lille fritidsjob, bare et par timer, siger Josephine Andersen.
- Det ville være så dejligt at kunne bestemme over sit eget liv.
I Muskelsvindfonden håber man, at politikerne på Christiansborg vil tage affære - for BPA-ordningernes fremtid er i fare, så længe den administreres af økonomisk pressede kommuner, mener den politiske chef i Muskelfonden.
- At man i Danmark kan have et omfattende fysisk handicap og stadigvæk blive kompenseret, så man kan have et aktivt liv, er jo i virkeligheden kronjuvelen i vores handicappolitik. Og den kronjuvel er man nu ved at fjerne, siger Thomas Krog.
Kommunen lagde også til grund, at hun "på nuværende tidspunkt stort set ikke deltager i nogen af de aktiviteter, som hun giver udtryk for, at hun ønsker at deltage i". Kommunen tvivlede desuden på, at hun har kræfter til de aktiviteter, hun drømmer om.
Kommunen tilbød hende i stedet socialpædagogisk støtte.
- I Josephines sag er hun blevet mødt med, at hun kan nøjes med hjemmehjælp og ledsagerordning på 15 timer om måneden, så hun har mulighed for at komme ud. Så overlever hun, men hun lever ikke. Man glemmer simpelthen menneskerne, og det er en katastrofe i sådan en sag, siger Thomas Krog, der er politisk chef i patientforeningen Muskelsvindfonden.
Muskelsvindfonden: Det er synd og skam
Efter Ankestyrelsen, Muskelsvindfonden og TV 2 Fyn gik ind i sagen, er kommunens afgørelse blevet omgjort, og hun får altså nu en hjælpeordning, så hun har hjælp de fleste af døgnets timer.
- Hun kan nu leve et ungdomsliv som andre. Jeg får næsten kuldegysninger af lykke ved at se, at hun nu har fået mulighed for at leve. At der skulle gå over et år, er synd og skam og i virkeligheden også kritisabelt, siger Thomas Krog, der ærgrer sig over, at kommunerne er så økonomisk pressede, at de ikke vil hjælpe.
Ifølge Odense Kommune er det dog ikke af økonomiske årsager, at man har givet afslag til en hjælpeordning.
- Når der kommer en ansøgning, hvor der ikke er aktiviteter, så bliver vi nødt til afprøve, hvad det er, man ønsker at deltage i. Måske er socialpædagogisk støtte det, der brug for, så borgeren kan udvikle sine aktiviteter. Så kan man senere vurdere, siger Sri Sundarampillai, der er chef for Myndighed og Frivillighed under Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune.
Lige så meget som Josephine Andersen ærgrer sig over det trælse forløb, inden kommunens afgørelse blev omgjort, lige så meget drømmer hun videre om at leve et fuldt liv trods muskelsvind.
- Jeg drømmer om at se hele verden. Jeg vil bare ud og rejse. Jeg er også bilentusiast. Jeg elsker at komme til biltræf, og det har jeg brugt meget af sommeren på, siger Josephine Andersen.
I Odense Kommune har omkring 60 borgere en ordning magen til Josephine Andersens.
Seneste nyt fra dødsulykke: Stadig håb om at finde savnet person i live
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Efter dødsulykke: Byggeri af reaktortank begyndte uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.
Fyns Politi i vild aktion under mobilnedbrud: Alle vogne på gaden
På grund af det nedbrud, der lige nu er på TDC telefonnet, har Fyns Politi sendt alle vogne på gaden.
Det oplyser det på X.
Nedbruddet har ramt TDC’s kunder og betyder, at det ikke er muligt at ringe 112. Derfor kan man i stedet henvende sig ved en af politiets biler, hvis man har brug for akut hjælp.
Fyns Politi foreslår også, at man i en nødsituation finder en person med en anden telefonudbyder og ringe 112 derfra.
Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112
TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.
Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.
Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.
Kan forhindre vigtige opkald
Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.
Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.
Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.
Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.
Opdateres…
Hjerteskærende brev fra 14-årig pige: Jeg er bange for at være alene med de andre elever
Hun bliver nedstirret, ignoreret og hængt ud på sociale medier.
Pigen er 14 år og går i 8. klasse på en skole i Odense, hvor hun i længere tid har oplevet at blive mobbet af sine klassekammerater. For nyligt skrev hun et brev til skolens ledelse om sine oplevelser, og hvad det gør ved hende. Et brev, som TV 2 Fyn har fået unik indsigt i, og som repræsenterer et hjerteskærende vidnesbyrd fra en ung pige, der burde være tryg ved at gå i skole, men som ikke er det, og som næsten ikke modtager undervisning den dag i dag.
- Jeg tænkte, at hvis jeg nu selv skrev et brev, ville de (skolen, red.) måske forsøge at hjælpe mig, siger hun.
Med brevet var det hendes håb, at skolen ville få øjnene op for situationens alvor, og hvordan det påvirker hende.
"Jeg er bange for at være alene med de andre elever. Jeg vil gerne have at mobningen stopper. Jeg vil gerne kunne gå i skole uden at være bange. Jeg håber, at I kan hjælpe med mig at få det bedre."
Sådan skrev hun blandt andet i brevet, som du kan læse i sin fulde længde herunder.
Anonymisering
TV 2 Fyn har indvilget i at anonymisere den 14-årige pige og valgt at anonymisere den pågældende folkeskole i Odense, da TV 2 Fyns ærinde med denne historie ikke er at kaste lys på en konkret konflikt mellem elever på en konkret skole, men at vise konsekvenserne af mobning og mistrivsel blandt fynske børn og unge.
Julia Christiansen, der er mor til pigen, har siden foråret 2024 forsøgt at få stoppet mobningen gennem skolen.
- Uanset hvor mange gange vi har kontaktet ledelsen og uanset, hvor mange gange min datter har kontaktet sin underviser, er der intet sket. Mobningen er fortsat, siger hun til TV 2 Fyn.
En situation, hvor familien oplever, at der ikke er sket nogen forbedring i klassen på trods af møder og handleplaner i samarbejde med skolen. En skole, hvor ledelsen mener at have brugt de rammer, den har.
Situationen er desværre ikke er enestående ifølge Børns Vilkår. Dem vender vi tilbage til.
Julia Christiansen stiller sig nu frem for at fortælle om sin følelse af magtesløshed.
- Jeg står som forælder, og vil gøre alt for at hjælpe mit barn. Men jeg kan ikke, for jeg afhænger fuldstændigt af andre mennesker, af voksne, der arbejder på skolen, siger hun.
Digitale angreb
Det er ikke kun i skolen, at Julias datter kæmper mod mobning. Det er også på sociale medier, som Snapchat og Instagram. I gruppechats for klassen og på en sladder-side på Instagram bliver Julia Christiansens datter også udsat for mobning og nedladende kommentarer.
- Der bliver skrevet nogle rigtigt grimme ting om hende på en sladderprofil på Instagram. Der bliver skrevet, at hun er ulækker, altid går i det samme tøj, at hun stinker, og at hun kun har kærester for at få gaver fra dem, fortæller Julia Christiansen.
Selv fortæller datteren om en episode, der gjorde rigtig ondt på hende.
- Jeg fortalte de to piger, jeg troede var mine veninder, noget personligt. Pludselig kan jeg se, at de har skrevet det, jeg har delt med dem, i en chat, hvor alle kan se det.
Herunder fremgår en række andre opslag i en såkaldt sladdergruppe på Instagram, hvor Julias datter bliver omtalt af adskillige personer.
Medhold fra kommunen
For Julia Christiansens datter har perioden med mobning haft store konsekvenser. Hun går kun i skole to timer om dagen efter en længere sygemelding med stress-symptomer.
- Det har haft meget store psykiske konsekvenser. Hun begyndte at isolere sig, og sige at hun ikke vil gå i skole, og at hun er bange. Hun fortalte mig, at hun føler stress bare ved tanken om at skulle i skole. Hun kunne begynde at ryste, når hun skulle af sted, fortæller Julia Christiansen
Dialogen og møderne med skolen har ikke hjulpet. Derfor valgte Julia Christiansen at skrive en klage til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM). En klage, som blev sendt videre til Odense Kommune, og som kommunen gav familien medhold i kort tid efter.
TV 2 Fyn ville gerne have spurgt skolen, hvordan den i perioden har ageret, ligesom TV 2 Fyn ville have spurgt, hvorfor situationen i klassen ikke er blevet bedre. TV 2 Fyn har fået et skriftligt svar fra skolens leder
- Jeg kan af hensyn til de implicerede elever og familier ikke kommentere den konkrete sag, som lige nu behandles i DCUM. På skolen arbejder vi med læringsmiljøer, hvor alle børn kan trives. Når der alligevel indimellem opstår episoder med mobning blandt skolens børn og unge, håndterer vi det jævnfør skolens antimobbe-strategi. Det sker blandt andet gennem dialog med børn og forældre og via handleplaner på individuelt niveau og på klasseniveau med fokus på klassefællesskabets sociale trivsel.
En håndtering, som Julia Christiansen og hendes datter altså ikke oplever har båret frugt og været med til at stoppe mobningen i klassen.
Tør ikke række hånden op
Det her er langt fra et enestående tilfælde, lyder det fra Børns Vilkår, der udtaler sig til TV 2 Fyn på et generelt plan. Lone Smidt, der er der er uddannelseskonsulent peger på, at mange skoler mangler de rette kompetencer og tiden til rigtigt at sætte ind over for mobningen. Det siger hun på baggrund af undersøgelser, Børns Vilkår har foretaget.
- Seks ud af ti af de lærere, vi har spurgt, savner konkrete redskaber til at håndtere mobning på en forsvarlig måde, hvor det faktisk lykkes.
Grundlæggende, understreger hun, at mobning ingen hurtig løsning har.
- Mobning er et udtryk for, at der er noget utrygt på spil i et fællesskab, som det faktisk kræver lang tid at genoprette, siger hun og fortsætter.
- Et utrygt fællesskab kan for eksempel komme til udtryk som en hård tone, eller at ingen tør række hånden op af frygt for at blive gjort til grin. Det gør det enkelte barn usikker over for sin plads i fællesskabet. Den usikkerhed kan man forsøge at lindre ved at finde sammen om at holde andre ude, og så er det, at mobningen opstår. Mobningen skyldes ikke onde børn, men onde mønstre. Der skal sættes ind mange steder for at kunne lykkes med at genetablere et trygt fælleskab.
Julia Christiansen og familien har besluttet, at de vil finde en ny skole til deres datter i fremtiden.
Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse
TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.
Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:
- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.
Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.
- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.
Politiet modtager bunkevis af våben - sidste chance nærmer sig
Sværd, pistoler og jagtgeværer. Endda et enkelt samuraisværd.
Listen er lang, faktisk 1600 genstande lang. Der er tale om de genstande, politiet får indleveret disse dage i forbindelse med Frit Lejde-aktionen.
Perioden er et politisk vedtaget indleveringsvindue, hvor folk kan komme med deres våben uden at blive stillet til ansvar for besiddelsen af dem.
- Formålet er at få så mange våben væk fra gaden som overhovedet muligt, siger politikommissær Erik Skov foran et bord med et par eksempler på indleverede våben.
Efter indleveringen vil våbenet blive destrueret - medmindre de tilhører politiet eller forsvaret.
Folk med ond hensigt risikerer alligevel våbensigtelse
På Fyn foregår indleveringen af våben på Thulevej 27 i Odense. Men inden man kommer med sit våben, opfordrer politiet til, at våbenet pakkes forsvarlig ind, så det ikke er tydeligt, hvad man render rundt med.
Selv om borgere straffrit kan indlevere ulovlige våben, ammunition og sprængstoffer til politiet i november, betyder det frie lejde ikke, at politiet mister muligheden for at rejse sigtelser for våbenovertrædelser i perioden.
Dermed kan personer, som med ond hensigt har bevæbnet sig, ikke bruge det fri lejde til at bære våben.
Der er sidste chance for frit lejde på fredag 29. november.
Mobilkaos: Bestemte kunder kan ikke ringe 112
TDC har torsdag eftermiddag problemer med opkald på mobilnetværket.
- Det rammer sporadisk over hele landet, siger kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen torsdag eftermiddag.
- Vi er frygteligt ked af, at vi i øjeblikket ikke kan levere den service, som kunderne har brug for, lyder det videre.
TDC oplever, at det begynder at se bedre ud. Men der vil ifølge kommunikationschefen "gå et stykke tid endnu", før mobilnettet er oppe igen.
Han kan endnu ikke sige noget om, hvad årsagen til problemerne er.
Kommunikationschef i TDC Lasse Bjerre Sørensen fortæller til TV 2 News, at alt tyder på, at der er tale om en teknisk fejl internt hos selskabet - og ikke noget udefrakommende. Der er i øjeblikket ingen tidshorisont, siger han.
Kan forhindre vigtige opkald
Nedbruddet har kun ramt mobilnettet, og der skulle derfor ikke være problemer i forhold til data.
Hvis man skal i kontakt med alarmcentralen 112, og er man en af de kunder, der har problemer med netværket, kan man tage sit simkort ud af telefonen.
Man kan godt ringe til 112 uden simkort. Det skriver TV 2.
Omkring klokken 15.30 oplyser TDC til TV 2, at der ikke er nogen tidshorisont i øjeblikket.
Nu reagerer Regionen på nedbrud: - Mød op på nærmeste akutmodtagelse
TDC oplever problemer med mobilnettet. Det kan påvirke borgeres opkald til eksempelvis sygehuse i Region Syddanmark. Der meldes om opkald, der ikke går igennem, og opkald uden lyd.
Det skriver Regionen i en pressemeddelelse, hvor den også kommer med konkrete råd:
- Borgere opfordres til at forsøge at ringe op med en telefon på et andet netværk end TDC’s. TDC’s mobilnet anvendes også af Telmore og YouSee, står der.
Hvis man har problemer med at ringe op til 112, anbefales det, at man fjerner SIM-kortet og ringer op uden SIM-kort – så vil opkaldet alligevel gå igennem.
- Hvis dette ikke er muligt, kan man møde op på den nærmeste Fælles Akut Modtagelse, hvis det er et akut behov.
Opdateres…
Leifs borgerforslag gik i vasken - og det gør de fleste
Hvis du vil sælge en idé til din byrådspolitiker, så lad være med at stille ideen som borgerforslag. Det er nemlig forsvindende få borgerforslag, som bliver til virkelighed.
Det har både Leif Olsen og Sandie Smedegaard Jæger fra henholdsvis Hårslev og Bogense på Nordfyn måtte sande.
Leif Olsen drømmer om en cykelsti mellem Hårslev og Bogense.
- Jeg ville gerne kunne cykle til Bogense. Den er ligesom vores hovedstad, efter skolen lukkede. Butikker har vi heller ikke mange tilbage af. Men jeg tør ikke cykle på den her vej. Det er med livet som indsats, siger Leif Olsen.
Så i sommer indstillede han et borgerforslag.
Men selvom han både havde produceret plakater, foldere og reklameret til den lokale byfest, lykkedes det ham ikke at få de krævede 200 stemmer, der skal til for at få et borgerforslag behandlet politisk i Nordfyns Kommune.
Hvad er et borgerforslag?
De fleste kender måske borgerforslag.dk, hvor borgere kan samle 50.000 stemmer og derved få et forslag behandlet i Folketinget. Borgerforslag til Folketinget blev indført 24. januar 2018.
Siden er konceptet udvidet, så landets kommuner også kan tilbyde deres borgere at stille et borgerforslag til deres respektive byråd. Det er dog op til den enkelte kommune, om den vil tilbyde ordningen.
Det er meget forskelligt, hvor mange stemmer et borgerforslag skal have for at blive behandlet politisk i de forskellige kommuner. I Nordfyns Kommune skal et borgerforslag have 200 stemmer.
De fleste kommuner har en digital løsning lignende Borgerforslag.dk hvor man som borger kan stille sit forslag.
Sandie Smedegaard Jæger nåede lidt længere i processen. Hun vil gerne have Nordfyns Kommune til at købe og drive den lokale svømmehal, efter den lukkede i marts i år.
- Drømmen var jo, at den åbnede igen, og mine børn igen kunne komme til svømning, siger Sandie Smedegaard Jæger.
Hendes forslag fik faktisk stemmer nok til at blive behandlet politisk.
Men chancen for, at kommunen rent faktisk kommer til at købe og drive svømmehallen er minimal, meddeler borgmesteren.
- Altså det har jeg rigtig svært ved at se. Og det er, fordi jeg kigger bredt på hele kommunen, og jeg er ikke sikker på, det er den rigtige løsning, at kommunen skal ind og drive en svømmehal, siger borgmester Mette Landtved-Holm (V).
Ovenstående er ganske kendetegnende for de kommunale borgerforslags liv og død ude i kommunerne.
Borgerforslag en narresut
Netmediet Altinget kortlagde i 2023, hvordan byrådspolitikerne tager imod de kommunale borgerforslag.
Da undersøgelsen blev foretaget, havde borgerne i 33 kommuner mulighed for at stille borgerforslag. Men ud af i alt 600 borgerforslag, var kun 51 nået til politisk behandling. Og ud af dem er blot ni blevet vedtaget.
Netop derfor er professor i demokrati Jacob Torfing også kritisk over for konceptet borgerforslag.
- Det er jo rigtig godt, at kommunerne har indført nye måder at inddrage borgerne på i dag. Men som regel har politikerne altså ikke ret meget ejerskab til de forslag, borgerne bringer frem. Så ni ud af ti gange bliver forslagene altså hældt ned ad brættet. De bliver afvist af kommunalbestyrelserne, siger Jacob Torfing.
I værste fald kan borgerforslagene få den stik modsatte effekt, mener Jacob Torfing.
- Fordi borgerne ender med at stå med en følelse af, at de blev inviteret til at få indflydelse, men alligevel endte med ingen indflydelse overhovedet. Og det kan faktisk nærmest have den modsatte effekt af, hvad vi gerne vil opnå. Det vaccinerer nærmest borgerne mod fremtidig borgerdeltagelse, fordi de nærmest vil konkludere, at det her var en narresut, siger Jacob Torfing.
Odense med på vognen
Her på Fyn har borgerne i Assens, Nordfyn, Nyborg, Kerteminde og Ærø Kommune muligheden for at stille borgerforslag.
Og nu ønsker Odense-politikeren Reza Javid fra Enhedslisten at indføre borgerforslagene i Odense.
- Vi vil gerne åbne byrådets døre for borgerne, fordi vi synes, det styrker demokratiet og styrker, at borgerne bliver engageret i lokale spørgsmål, siger Reza Javid.
Han stillede forslaget om borgerforslag til Økonomiudvalget i starten af november. Udvalget besluttede at sende sagen til embedsværket, som skal regne på økonomien, og hvilken teknisk løsning konceptet vil kræve i Odense.
Når embedsværket har regnet på forslaget, lander det på politikernes bord igen.
Politiker: Dialog og debat er nok
Til professorens kritik, siger Reza Javid:
- Det er rigtigt, at der er ikke ret mange af de her forslag, der bliver vedtaget, men selve det, at der bliver skabt debat, diskussion og dialog omkring forslagene er i sig selv noget, der engagerer folk.
Men professoren siger jo, at det kan have den modsatte effekt, når så få borgerforslag bliver gennemført. At borgerne får mindre lyst til at deltage i demokratiet. Hvad tænker du om det?
- Jeg tænker, at selve det, at man debatterer og diskuterer i sig selv er godt for de forslag, borgerne kommer med.
Så hører jeg dig sige, du ikke køber præmissen om, at borgerforslag kan ødelægge folks lyst til at være med i demokratiet?
- Der er over 30 danske kommuner, som har den her ordning. Det må være, fordi borgerforslag engagerer borgerne. Og så tror jeg, at eksperterne kan have forskellige meninger, siger Reza Javid.
Leif prøver igen
Selvom Sandie Smedegaard Jæger højst sandsynligt ikke får held med sit forslag om at genåbne svømmehallen i Bogense, så føler hun stadig, processen omkring hendes borgerforslag har værdi.
- Bare det, at man kan få lov at komme ud med den frustration, man gik med - altså man ikke bare gik og snakkede om det uden at gøre noget, synes jeg har værdi. Vi er ved at starte Bogense Lokalråd, og det var i den forbindelse, at vi lavede det her forslag. For at involvere borgerne. Så på den måde føler jeg uanset hvad, at jeg har fået noget ud af det, siger Sandie Smedegaard Jæger.
Tilbage på landevejen mellem Hårslev og Bogense har Leif Olsen heller ikke mistet modet.
Nu prøver han at stille sit borgerforslag igen. Og så får den bare endnu mere gas med foldere, plakater og dørklokker denne gang.
- Jeg tror vitterligt, at jeg har en chance. Så det går jeg i gang med her 1. december, siger Leif Olsen
Problemer med det digitale signalsystem betyder, at Banedanmark har indstillet driften på en række jyske togstrækninger indtil klokken 18.
Det oplyser Banedanmark på det sociale medie X.
Fejlen påvirker også nogle togafgange fra Fyn - blandt andet afgange mod Aalborg. P4 Trafik opfordrer rejsende til at tjekke Rejseplanen.
De påvirkede strækninger er Esbjerg-Holstebro, Vejle-Struer, Skanderborg-Herning-Skjern, Langå-Struer, Struer-Thisted, Aalborg-Frederikshavn og Aarhus-Aalborg.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her