19. apr. 2019 kl. 16:30

Dyrene må ikke fodres: Køerne er tilbage i Munkebo efter dødelig forgiftning

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Langfredag blev der igen sat kvæg på græs i Munkebo, efter at seks køer døde af forgiftning i marts. Nye skilte skal sikre, at fejlen ikke sker igen.

Ved Munkebo Multipark er der blevet hængt tydelige skilte op, hvor der står, at dyrene ikke må fodres. Langfredag blev der nemlig igen sat køer ud på det grønne areal, efter at seks køer døde som følge af en taks-forgiftning i marts. Skiltene skal sikre, at det aldrig sker igen.

- Vi har sammen med kommunen fået sat nye skilte op, hvor der står, at dyrene selvfølgelig ikke må fodres - og det virker jo selvfølgelig meget naturligt for os, men vi har også bare lært, at det selvfølgelig ikke er noget, alle ved, siger Lene Bisgaard Gommesen, som er kvægavler ved Munkebo og ejer dyrene.

Masoud Jafari Pouia
Kommunen og kvægavlerne har sat nye skilte op.

Til dagens arrangement var der dog fokus på de nye kvier, som endelig kom ud på græs igen. Det vakte glæde hos kvægavlerne og de cirka 100 fremmødte gæster.

- Det er dejligt, at køerne er tilbage igen, og det er vi ikke alene om at synes, det kan man jo tydeligt se på alle de fremmødte, der også er her i dag. Det er helt vildt overvældende, siger Lene Bisgaard Gommesen.

Læs også: Haveaffald smidt ind i indhegningen: Fem køer døde af forgiftning
Gå tilbage Del
6. mar. 2019 kl. 23:40

Haveaffald smidt ind i indhegningen: Fem køer døde af forgiftning

Morten Juhl / Ritzau Scanpix

Det var et ubehageligt opkald, som kvægejer Lene Gommesen fra Tårup nord for Kerteminde modtog onsdag morgen.

Sammen med sin mand, Peter Bisgaard Gommesen, har hun 11 kvier af racen Skotsk Højlandskvæg til at afgræsse arealet omkring Munkebo Multipark.

Her var en borger gået forbi indhegningen i morgentimerne, og det lignede, at en af kvierne var død.

Derfor skyndte Lene Gommesen sig at køre hen for at se til dyrene. Desværre viste det sig, at der ikke kun var én død kvie, men tre døde kvier.

Haveaffald i indhegningen

- Vi finder hurtigt ud af, at der må være tale om en forgiftning, så vi begynder at flytte de døde dyr og få indfanget de øvrige. Der ser jeg, at der nede ved hegnet ligger en bunke haveaffald med taks i. Vi ringer til en dyrlæge, og mens vi behandler dyrene, falder yderligere to dyr om, siger Lene Gommesen, som er meget berørt af situationen.

Ifølge dyrlægen er det meget sandsynligt, at de døde dyr har spist af det afskårne taks, som var smidt inden for hegnet. Ud af 11 kvier er fem nu døde.

Taks er en nålebusk, der er giftig for både mennesker og dyr. Ifølge giftlinjen er symptomerne på taks-forgiftning opkast, mavesmerter, diarré og i alvorlige tilfælde muskelsvækkelse og påvirkning af blodcirkulation og åndedræt.

Kvier under observation

Onsdag aften er de øvrige seks dyr bragt hjem på gården i Tårup, hvor de bliver holdt under observation for forgiftning. De fem døde dyr er også blevet bragt hjem til gården, hvor en dyrlæge har obduceret dem. Prøverne er blevet sendt til yderligere undersøgelse for at fastslå, at der med sikkerhed er tale om taks-forgiftning.

Nu vil parret gerne i kontakt med vedkommende, som har smidt haveaffaldet ind til dyrene. Ikke for at hænge nogen ud, men for at få ordnet forsikringsansvaret, da der er tale om avlsdyr.

- Vi tror ikke på, at nogen har gjort det i ond mening, men bare ubevidst har smidt haveaffaldet ind til dyrene, i den tro at de kunne spise det, siger Lene Gommesen.

Lene og Peter Gommesen har i alt omkring 100 stykker kvæg i besætningen. De seneste to år har parrets kvier græsset på arealet ved Munkebo Multipark.

Giftigt haveaffald kostede køerne livet

Det var en bunke med haveaffald med taks i, som tog livet af seks køer den 6. marts. Det var et ældre ægtepar fra lokalområdet, som havde smidt haveaffaldet ind i indhegningen i god tro. Men det fik altså fatale konsekvenser for flere af dyrene.

- Vi kan jo se, hvad der desværre kan ske, når land og by de mødes. Hvad der for os på landet er en selvfølge, er ikke nødvendigvis en selvfølge for folk, der bor i byen - og det skal vi selvfølgelig være bedre til at oplyse qua de nye skilte, vi har sat op, siger Lene Bisgaard Gommesen.

Hun kalder episoden den 6. marts for en kombination godhed, uvidenhed og en tanketorsk.

Der kommer til at være dagligt tilsyn med køerne. Derudover fortæller Lene Bisgaard Gommesen også, at folk omkring Munkebo generelt er gode til at holde øje med dyrene.

- Jeg håber ikke, det kommer til at ske igen, og det tror jeg egentlig heller ikke, det gør. Blandt andet på grund af al den omtale, det har fået, siger kvægavleren til TV 2/Fyn.

Læs også: Nu seks døde kvier efter taks-forgiftning:
  • De dør mellem hænderne på os
Gå tilbage Del
7. mar. 2019 kl. 14:35

Nu seks døde kvier efter taks-forgiftning:
  • De dør mellem hænderne på os

I alt seks kvæg har nu mistet livet, efter de er blevet forgiftet med haveaffald, der indeholdt den giftige plante taks.

Det fortæller kvægavler Lene Bisgaard Gommesen, der onsdag morgen blev ringet op af en borger, der bor tæt ved den mark, hvor hun sammen med sin mand har 11 kvæg af racen skotsk højlandskvæg gående.

Borgeren i den anden ende var bekymret, fordi der var et kvæg, der lå ned, og hun var bange for, at det var dødt.

I første omgang kunne Lene Bisgaard Gommesen konstatere, at der lå tre døde dyr inden for en radius på 20 meter.

- I og med at de ligger så tæt, kan vi hurtigt konkludere, at det højst sandsynligt er forgiftning, de er døde af. Sunde dyr lægger sig ikke bare ned og dør, siger kvægbonde Lene Bisgaard Gommesen.

De forsøger at få de overlevende kreaturer væk fra området, så de ikke bliver forgiftet af det samme, som de allerede døde kvæg.

- Men de vil ikke med os, fordi de er enormt følelsesladede omkring de her døde dyr, der ligger der, og vil ikke forlade dem, fortæller Lene Bisgaard Gommesen.

Dør mellem hænderne på os

De beslutter derfor at fjerne de døde dyr fra indhegningen, og i det de tager dem ud, finder hun en trillebørfuld haveaffald, hvor der blandt andet er taks i.

- Og så kan jeg jo ret hurtigt lægge to og to sammen, og vi kontakter Kerteminde Kommunes biolog Martin Søholm, der kommer op og bekræfter, at det er taks. Og så ved vi jo godt, hvad der er galt, siger Lene Bisgaard Gommesen.

Hun ringer til dyrlægen, som hun allerede har talt med en gang, og siger, at de har fundet årsagen til dyrenes pludselige død. Dyrlægen kommer også derud og påbegynder behandlingen af det resterende kvæg.

- Problemet er, at der findes ikke en modgift. Så det man giver dem, er aktivt kul. Vi får indfanget dyrene og begynder at behandle dem, og mens vi står og behandler dem, er der faktisk to yderligere, der dør mellem hænderne på os. Det er skrækkeligt, siger en tydeligt påvirket Lene Bisgaard Gommesen.

Hun fortæller, at de nu har taget de sidste dyr hjem, så de kan observere dem, da de ikke er ude for livsfare endnu. Det kommer helt an på, hvor store mængder de har spist af det taks, der lå i indhegningen, og som også har kostet endnu en kvie livet.

- I løbet af natten er der faktisk yderligere én, der er død, siger kvægavleren.

Uerstattelige avlsdyr

Hun vil rigtig gerne i kontakt med den person, der har smidt det skæbnesvangre haveaffald i dyrenes indhegning.

Ikke for at hænge nogen ud, men simpelthen for at få vished og få forklaret, at det har haft fatale konsekvenser.

Indtil det er sket, bliver dyrene på gården, understreger Lene Bisgaard Gommesen.

- Én ting er, at det har en rigtig stor økonomisk betydning at miste seks dyr. Nogle af dem er uerstattelige avlsdyr, som ikke kan prissættes. Men vi er også rigtig glade for vores dyr, så vi er enormt påvirkede af det, siger kvægbonden.

Taks: En af de mest giftige planter i Danmark

Taks er en nålebusk, der er giftig for både mennesker og dyr. Ifølge giftlinjen er symptomerne på taks-forgiftning opkast, mavesmerter, diarré og i alvorlige tilfælde muskelsvækkelse og påvirkning af blodcirkulation og åndedræt.

- Taks er en af de mest giftige planter, vi har i den danske natur. Faktisk er den så giftig, at den er blevet udryddet mere eller mindre fra den danske natur. Man har simpelthen ikke ønsket at have den, fordi den er så giftig. Man har nok mistet lidt viden om, hvor giftig den egentlig er, siger biolog Martin Søholm, der som en af de første tilså dyrene.

Taks er en nålebusk, der er giftig for både mennesker og dyr. Ifølge giftlinjen er symptomerne på taks-forgiftning opkast, mavesmerter, diarré og i alvorlige tilfælde muskelsvækkelse og påvirkning af blodcirkulation og åndedræt.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Opdateret: 28. nov. 2024 kl. 23:10
Peter Salomon

Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejdet fortsætter hele natten

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

28. nov. 2024 kl. 19:20
Thomas Larsen-Bjerre

"Svært at sige" om håndværker kan være i live: - De pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset

LYT
Del

Beredskabsstyrelsen arbejder i døgndrift på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person, efter en arbejdsulykke tirsdag aften slog to håndværkere ihjel og sårede seks andre.

Lige nu har Beredskabsstyrelsen tre befalingsmænd og 12 værnepligtige til stede ved ulykkesstedet, og den bemandingsplan fortsætter i døgndrift indtil tidligst tirsdag. Medmindre altså redningsfolkene finder den forsvundne håndværker før.
Det fortæller Beredskabsstyrelsens vagtchef Michael Porsgaard.

Nu er det to døgn siden, ulykken skete. Hvor realistisk er det, at i finder ham i live?

- Det er svært at sige. Vi ved af erfaringer fra jordskælv i udlandet, at folk kan overleve flere døgn under sammenstyrtet materiel. Hvis han ligger i en luftlomme, så er der stadig håb for ham.

- Pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset hvad

Da taget på siloen styrtede sammen, var det både fast og flydende beton, der ramlede mod bunden af den omtrent 20 meter høje tank. Håbet er, siger Michael Porsgaard, at håndværkeren ligger beskyttet under en betonblok.

Uanset hvor længe, der skal gå, før redningsfolkene kommer i kontakt med håndværkeren, så fortsætter arbejdet, fastslår vagtchefen.

- Vi kører på. På et eller andet tidspunkt er håbet ude, men vi bliver ved, for der er også nogle pårørende, der fortjener at få deres kære hjem uanset hvad.

Hvornår ved I, om håbet er ude? 

- Det er en læge, der skal vurdere det.

En svær operation

Tidligere torsdag blev en endnu større gravmaskine hejst ned i siloen, så arbejdet kan gå hurtigere.

Indimellem søger redningsfolkene også med kameraer.

- Vi har noget særligt søgeudstyr, som vi bruger til at forsøge at se ham. Derudover er hele området oplyst både inde og ude.

Så snart, føreren af gravmaskinen kommer i kontakt med håndværkeren, overgår arbejdet til håndkraft.

Der er hele tiden personale klar med førstehjælpsudstyr, fortæller Michael Porsgaard.

29. nov. 2024 kl. 5:00

Pas på i morgentrafikken: Her er dagens vejrudsigt

LYT
Del

I morgentimerne, når myldretiden sætter ind, vil der være svage vindforhold og frost mange steder, skriver TV 2.

Man skal derfor være opmærksom på, at selvom bilens eller husets termometer viser plusgrader, kan der sagtens være frost på jorden og vejbanerne.
Det betyder, at der fredag morgen er risiko for glatte veje.

Ellers venter der en fredag med roligt og tørt vejr. Fredag aften og natten til lørdag vil der igen være risiko for frostvejr.

28. nov. 2024 kl. 22:28

Der bliver kamp til stregen ved Helnæs - organisation vil kæmpe mod havvindmøller

LYT
Del

Efter mange års debat har Energistyrelsen givet tilladelse til at opføre 11 kæmpevindmøller i det sydlige Lillebælt.

Vindmøllerne bliver blandt verdens største med en højde på 256 meter, og de vil tydeligt kunne ses fra Helnæs.

Mens nogle jubler, gør andre sig klar til kamp mod kæmpevindmøller ud for den fynske kyst.

- Jeg tror nok, at vi skal få det stoppet, siger Søren Nielsen, som er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt.

Organisationen har i flere år modsat sig projektet, og nu hvor dommen er faldet, kommer den til at klage.

- Vi kan jo ikke sige andet, end at kampen går videre. Det (tilladelsen, red.) er et væsentligt skridt, men det er jo ikke slut, siger formanden.

Borgmester raser med

Det er Sønderborg Kommune, som står bag projektet, der blev sat i gang for 14 år siden..

Formålet er blandt andet at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral. Så glæden over det store projekt var stor i dag. I hvert fald på den jyske side.

Men i Assens forstår borgmesteren stadig ikke meningen med så store vindmøller i Lillebælt, og han er “bestemt ikke tilfreds”.

- Det betyder så et markant anderledes udtryk i et relativt følsomt naturområde og nogle vindmøller, der i øvrigt skal stå i det, der bliver en havnaturpark, og som grænser lige op til et Natura 2000-område, lyder det fra Søren Steen Andersen (V).

Når vindmøllerne står klar i 2029, skal de producere strøm til 148.000 husstande.

28. nov. 2024 kl. 21:21

Tre fynske kommuner har landets højeste skattetryk - se overblikket her

LYT
Del

Mediet NB Kommune har lavet en oversigt over næste års skattetryk i landets kommuner.

Tre af de fynske kan bryste sig af at ligge helt i top med landets højeste kommuneskat.

Så høj er skatten i din kommune næste år

  • Nyborg: 26,3

  • Svendborg: 26,3

  • Langeland: 26,3

  • Faaborg-Midtfyn: 26,1

  • Assens: 26,1

  • Kerteminde: 26,1

  • Ærø: 26,1

  • Nordfyns: 26

  • Middelfart: 25,8

  • Odense: 25,5

Sygehuse oplever kraftig tilstrømning af patienter efter mobilnedbrud

LYT
Del

Det nu overståede nedbrud hos TDC har skabt problemer for hospitalerne i Region Syddanmark.

Det skriver DR på baggrund af et interview med Kurt Espersen, der er koncerndirektør i regionen, ifølge Ritzau.

– Vi har haft en kraftig tilstrømning af patienter til vores akutmodtagelser flere steder i vores region, siger han og tilføjer, at "man har kunnet håndtere det".

– Der har måske været lidt længere ventetid, men der er sat ekstra foranstaltninger ind alle steder. Personalet er blevet tilbage, og der er kaldt ekstra personale ind andre steder.

28. nov. 2024 kl. 18:00

Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?

LYT
Del

I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.

I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.

Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.

Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.

I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.

I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.

Uheldig sammentræf

Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.

- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.

Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?

- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma. 

Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.

I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.

I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her