Regionrådsformand Carl Holst tog i dag første spadestik til en ny institution for beboerne på Strandvænget
Første spadestik i Kerteminde
Artiklen er mere end 30 dage gammel
20 nye beboere får snart et nyt hjem. I dag var der første spadestik til et nyt byggeri for beboerne på det tidligere Strandvænget.
Det er det tidligere Strandvænget i Nyborg, som lukker definitivt og i stedet bliver opdelt i tre tilbud. Engbo er det ene, og så bliver der bygget yderligere to institutioner i Nyborg.
Til september kan 20 beboere flytte ind i nye og moderne bygninger, når de flytter ind i institutionen Engbo i Kerteminde. Regionen har forsøgt at nytænke socialområdet, så beboerne får en følelse af at bo i eget hjem med flere fritidsaktiviteter og mere selvbestemmelse.
I 2007 blev Strandvænget kendt for en dokumentar, som kastede lys over, hvordan personalet ikke behandlede beboerne ordentligt.
- Hvis man tager udgangspunkt i udsendelsen fra 2007, så er det jo en helt anden tænkning, som ligger bag det vi gør i dag, siger forstander for Strandvænget, Torben Bøge Mikkelsen.