En ældre mand blev fredag formiddag fløjet med lægehelikopter til OUH for at blive undersøgt.
Manden blev fundet i vandkanten ved Korshavn.
Helt præcist, hvad der er sket forud for, at tilfældigt forbipasserende finder manden, vides endnu ikke med sikkerhed, men Fyens Stiftstidende skriver, at manden var underafkølet og var let påklædt.
Manden havde overnattet på stranden, hvor han havde opholdt sig siden torsdag eftermiddag.
Ifølge vagtchef ved Fyns Politi, Anders Furbo Therkelsen, er manden formentlig ramt af sygdom.