Protest mod atomdepot i Kertinge

Beboere i landsbyen Kertinge mødte onsdag talstærkt op til demonstration mod atomboringer i området. Boringerne skal vise om jordbunden egner sig til at være depot for atomaffald.

Budskabet blandt de 100 demonstranter var klart. Atomaffald er ikke velkommen på Kertinge Mark.

- Vi er forsamlet for at vise vores protest over det opsamlingsanlæg de vil bygge lige her på vores dejlige sted, siger Jørgen Lindø fra Kertinge.

Om atomaffaldet kommer afhænger blandt andet af de boringer som GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland)indledte på Kertinge Mark onsdag.

Ved at bore 45 meter ned i jorden skal GEUS kortlægge om jordbunden egner sig til en eventuel deponering af radioaktivt affald fra Risø.

1010 atom1

Kerteminde og flere fynske kommuner er stærkt imod den tanke

Også flere byråds- og folketingspolitikere har udtrykt modstand imod at flytte affaldet fra Risø eller har foreslået at sende det til udlandet.

- Det er da en rigtig dårlig ide at grave atomaffald ned så tæt på vores grundvand og i et område, hvor vi skal leve af turismen. Det burde blive på Risø eller blive sendt til et andet land, siger borgmester Sonja Rasmussen.

Oversigt

    Oversigt