Den lille nye han-kalv kom ud med halen først, og kunne med det samme svømme fint i bassinet. Det var altså en rigtig vellykket fødsel, og mor og søn er allerede ved at komme tæt på hinanden.
- Sif prøver alt det bedste hun har lært, der kan hjælpe hendes lille kalv godt på vej ind i den store verden. Hun virker opsøgende i forhold til kalven og virker meget fokuseret på, at det nu er diegivningen, der skal i gang, skriver Fjord & Bælt-centret.
Det er meget usædvanligt at marsvin føder i fangeskab. Alligevel har centret i Kerteminde ret stor succes med netop marsvinefødsler.
Da marsvinet Freja fødte på Fjord & Bælt i 2007, var det første gang nogensinde, at det lykkedes.