Da de i dag gik i gang med at flække en træstamme, foregik det udelukkende med håndkraft. Vikinger havde nemlig ikke andet, og det er meningen at kopien af Ladbyskibet skal bygges som vikingerne ville have gjort det:
- Vi vil gerne se, hvad de virkelig kunne. Er det hele historie, eller fungerer det, når man laver det? Det er derfor, vi prøver at være så tæt på det originale som muligt, siger Hanus Jensen, der er bådebygger fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Hanus Jensen og en anden professionel bådebygger styrer processen, men ellers er det frivillige, der bygger skibet.
Vikingeskibet ska være sødygtigt
Om et par år er det nye Ladbyskib om et par år er færdigt, er det meningen, at det skal ud og sejle på de danske farvande.
Det bliver knap 22 meter langt og næsten tre meter bredt. Der vil være plads til 32 roere, og skibet vil også være udstyret med sejl.