Fem spøjse ting Langeland ikke har haft råd til

Toiletter, der ikke bliver gjort rene, en skole med ti elever og nu hundelorteposer. Det er alt sammen noget, man skal spare på som langelænder.

Det går ikke så godt med økonomien på Langeland, og det har det aldrig gjort.

25,6 millioner kroner skal kommunen spare på næste års budget.

Dermed rammer millionbesparelser igen i år, og det har de gjort hvert år i ø-kommunens levetid. 

Langeland er i forvejen ramt af en række besparelser på ældreområdet, og i kommunens såkaldte sparekatalog er der nu planer om at spare udgifter til poser til opsamling af hundelorte og et tilskud til Kattens Værn for at få enderne til at mødes.

Hvordan er det kommet så vidt?

- Det er også ekstremt, erkender borgmester Tonni Hansen (SF).

- Hvert år står vi hele tiden og skal helt ned og finde nye besparelser, og det bliver mere ekstremt, og vi finder ud af, at vi bruger 70.000 kroner på at sætte hundeposer op. Vi kigger i alle hjørner for at finde små, bitte beløb, forklarer borgmesteren. 

TV 2 Fyn er gået i arkivet og har undersøgt nogle af de mest spøjse spareforslag i de mange millionbesparelser gennem årene:

Fem spøjse ting Langeland ikke har haft råd til

01

2023: Poser og spande med hundelort

02

2022: Rengøring af toiletter

03

2021: Utætte vinduer

04

2018: Lukning af skole med ti elever 

05

2007: Færre politikere

Fotografkreditering: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix, Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix, Ole Bandholm, Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Langeland Kommune har eksisteret siden 2007, hvor den opstod, da tre kommuner blev lagt sammen: Rudkøbing, Sydlangeland og Tranekær.

I 2002 var daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på besøg i dengang tre langelandske kommuner, der tilsammen manglede 30 millioner kroner. Han måtte skuffe dem og sige, at det kunne de ikke få.
Fotograf: Arkiv

Kommunen har hvert år skullet spare et større millionbeløb for at få budgettet til at hænge sammen.

Borgmester: Derfor mangler vi penge år efter år

Tonni Hansen siger, det er på grund af befolkningens sammensætning, at der ikke kommer nok indtægter i kommunekassen sammenholdt med udgifterne.

- Folk med sociale problemer flytter ofte derhen, hvor husene og lejlighederne er billige. Sådan en kommune er vi. Har man små indtægter, søger man derhen, hvor man har råd til at betale det, siger Tonni Hansen.

- Nogle af de familier har også store sociale problemer. Dem bliver vi ikke kompenseret for fuldt ud, og derfor har vi økonomiske udfordringer, forklarer han. 

I 2012 manglede der eksempelvis 41 millioner kroner i budgettet. Daværende borgmester Bjarne Nielsen (V) sagde, at det ikke gav mening at lave et budget, når man manglede så mange penge. Langeland fik efterfølgende 39 millioner kroner i et særtilskud fra regeringen.

Allerede i 2006 - inden Langeland Kommune officielt blev etableret - var der snak om, hvorvidt øen skulle høre ind under Svendborg Kommune på grund af de store økonomiske problemer. Kommunen er dog stadig selvstændig.
Fotograf: Arkiv


På Langeland er der flere ting, der har svært ved at løbe rundt økonomisk. I 2023 gik Langelandsfestivalen konkurs - året efter festivalens 30-års-jubilæum.  

Oversigt

    Oversigt