TV 2 Fyn sætter i denne uge fokus på ligestilling mellem kønnene. I den anledning har vi undersøgt de 60 største fynske private virksomheder målt på antal årsværk for at give et helt aktuelt billede af ligestillingen på topposterne i det private erhvervsliv på Fyn.
Tallene viser, at kun fire af virksomhederne - 6,6 procent - har en kvinde i spidsen. På landsplan er tallet 6,9 procent, og dermed ligger Fyn marginalt under det nationale gennemsnit.
Under grafikken kan du se, hvilke af de 60 største fynske virksomheder der har kvindelige topchefer. Listen er sorteret med virksomheden med flest årsværk øverst.