Det er arkæologerne fra Odense Bys Museer, der i første omgang skal i jorden ved Niels Bohrs Allé og Ørbækvej for at underøge om undergrunden indeholder spor fra fortiden.
- Normalt vil vi ikke fælde træer, inden vi selv har brug for pladsen til at anlægge letbanen. Men lige i dette tilfælde er det nødvendigt, så arkæologerne kan komme til, forklarer Mogens Hagelskær, administrerende direktør for Odense Letbane P/S.
Men selvom en stribe træer må lade livet, betyder det ikke, at Odense bliver mindre grøn. Letbanen er forpligtiget til at plante to nye træer hver gang ét træ fældes.
- Det er naturligvis altid ærgerligt, når man skal fælde træer for at skabe plads for udviklingen. Derfor bliver alle de træer, der ligger på letbanelinjen, vurderet individuelt – så vi kan bevare så mange som muligt. Og vi fælder som sagt ikke træer, før det er absolut nødvendigt.
Hvor længe arkæologerne vil arbejde i området afhænger, hvad de finder, men anlæggelsen af letbanen i området forventes at begynde til august 2016.