Dansk mesterskab afviklet på Lillebælt

Det åbne danske mesterskab i ro-disciplinen coastal blev lørdag afviklet i Lillebælt med Middelfart som centrum.

Er man til fart og spænding blandet op med roteknik og, ikke mindst, en tur på havet, så er coastal-roning et godt bud.

Ud for kysten ved Middelfart kunne man lørdag se nogle af landets ypperste roere dyste om det åbne danske mesterskab ud i disciplinen, hvor man nærmest kan "surfe" på bølgetoppene.

- Coastal-bådene er beregnet til strøm og vind og bølger, forklarer Roar Kloppenborg, Middelfart Roklub og tilføjer, at man have fysikken i orden.

- Og så skal man have lysten til at komme på vandet. Og lysten til at have det sjovt og dyste mod hinanden, når man er ude at ro, uddyber han.

Coastal-roning er for alle aldersgrupper.
Coastal-roning er for alle aldersgrupper.
Foto: Thomas Larsen-Bjerre / Skærmbillede

Specielt Lillebælt er god til coastal-roning fordi båden bliver udfordret af bølger, strøm og turbulens.

- Alt vand omkring Danmark er perfekt til coastal, men vi synes, vi har rigtig godt vand her, siger Roar Kloppenborg.

Middelfart Roklub var værter for mesterskabet, som foregik mellem og omkring de to Lillebæltsbroer.

Lørdag blev der afholdt DM i coastal i Lillebælt - en særlig type roning, hvor bådene nærmest surfer på vandet.

Oversigt

    Oversigt