Det handler om at få kilometer i benene, hvis man skal gennemføre dagens godt 21 kilometer.
Jane, der før kun kunne løbe et par hundrede meter, har trænet og trænet for at kunne komme med i dag.
- Jeg har været oppe og løbe 17 kilometer, for at se hvordan kroppen har reageret, fortæller hun under et interview med Gistrup Film, der står bag optagelserne til storskærmen i dag.
- Jeg glæder mig til at møde alle de her mennesker, man skal løbe sammen med. Jeg tror det giver et boost til én, at man har alle de her rundt omkring sig, som hele tiden kan sige: "Kom nu", hvis man er lidt nede.
Har du sluttid i tankerne?
- Nej, jeg skal bare gennemføre.