De sidder på magten.
Og de kan potentielt være med til at påvirke fynboernes liv markant - også til det bedre.
Ulemperne, der følger med jobbet som politiker, har dog alligevel fået over halvdelen af de fynske kommunalpolitikere til at overveje at droppe deres demokratiske gerning.
Alt imens hver tiende kommunalpolitiker allerede har taget beslutningen om ikke at genopstille og andre ni procent stadig er uafklaret.
De viser en undersøgelse, som TV 2 Fyn har fortaget blandt samtlige af øens nuværende byråds- og kommunalbestyrelsesmedlemmer, som 68 procent har svaret på.
At mere end halvdelen har overvejet at stoppe i kommunalpolitik overrasker professor i statskundskab Ulrik Kjær - og så alligevel ikke.
- Det er et højt tal med tanke på, at vi gerne vil have politikere, der sidder i mere end én periode og træffer de mere langsigtede beslutninger, der rækker ud over næste valg, siger Ulrik Kjær.
Alligevel overrasker tallene heller ikke professoren.
- Det er jo en hård fritidsinteresse at have, konstaterer han.
Familieliv og arbejdspres
Af de mest tungvejende årsager til, at politikerne har overvejet at stoppe, er arbejdspres og familiehensyn.
Her peger forskeren på, at der er en stærk sammenhæng mellem lokalpolitik og familieliv, fordi mange netop trækkes ind i lokalpolitik, fordi de for eksempel har børn i den lokale skole og gerne vil gøre en forskel for sine børn.
Derfor giver det også mening, hvis familien er en af de stærke årsager til, at man trækker sig.
- Men i forhold til arbejdspres, har politikerne selv en stor indflydelse på, hvor stor en byrde det skal være at være i lokalpolitik. De aftaler selv med hinanden, hvad det vil sige at være kommunalpolitiker i hver kommune.
- Jeg siger ikke, at de selv er skyld i det, men de har selv mulighed for at være en del af løsningen, siger Ulrik Kjær.
Han forslår blandt andet at overlade flere detaljer til embedsværket eller skrue ned for tilstedeværelse på sociale medier.
Chikane og dårlig økonomi
Der er dog også politikere, der peger på dårlige økonomiske rammevilkår fra Christiansborg og chikane, som de ulemper, der udfordrer deres lyst til at gøre tjeneste i demokratiet.
Her mener Ulrik Kjær, at et emne er særligt vigtigt at være opmærksomme på for at værne om demokratiet.
- Der står ingen steder, at politikere skal være jagtet vildt, og man må sige, hvad man vil til dem.
- Det er noget, vi bør tage meget alvorligt, hvis nogle vælger at stoppe på grund af, at tonen bliver for rå, siger kommunalforskeren.
At dårlige økonomiske rammer er noget, der får politikere til at stoppe i den demokratiske tjeneste, er dog ikke noget, der bekymrer.
- Tit er de hårde prioriteringer også de allervigtigste. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis der er nogle, der kun vil være med, når der er mange penge i kassen, der skal deles ud.
- Havde vi mange penge i kassen, havde vi så virkelig brug for politikere, spørg forskeren, der mener, at vi netop har brug for politikere til at prioritere.
Mangler nye kandidater
I TV 2 Fyns spørgeskemaundersøgelse svarer 48 procent af politikerne, at de oplever, at det er svært at finde nye kandidater til kommunalvalget i 2025.
Og det kan godt bekymre.
- Vi vil jo gerne have noget at vælge imellem og noget forskellighed, så hvis mange siger nej, skal vi da være bekymret for, om vi får forskellige typer nok at vælge imellem, lyder det.
Det er tirsdag den 18. november 2025, at danskerne går til valg.