- Meget af det man oplever, er truslerne om, at der bliver gjort skade på én, at man bliver slået ihjel, at ens pårørende bliver opsøgt og slået ihjel, eller at man modtager trusler uden for arbejdspladsen.
I 20 år arbejdede Pernille Møller Øland som sygeplejerske i psykiatrien. Men det gør hun ikke længere. Især én episode fik en afgørende betydning for hendes beslutning om at forlade psykiatrien.
I december 2018 oplevede Pernille Møller Øland, at en patient fik fat i en skarp kokkekniv og tog en kollega til gidsel af på retspsykiatrisk afdeling i Middelfart.
- Jeg tror, det der kørte mest rundt i mit hoved var, om jeg nogensinde kom hjem igen. Episoden har gjort meget ved mig, og jeg har tænkt meget over, hvad der skete, og hvad vi kunne have gjort anderledes. Om vi havde de rette kompetencer, og det rette uddannede personale, fortæller hun.
Episoden også har medvirket til, at hun til sidst følte, at hun var nødt til at forlade psykiatrien.
- Jeg fik nok. Det var svært at råbe op de rigtige steder, og jeg har svært ved at arbejde under vilkår, hvor vi ikke har ressourcer nok. Hvis jeg skal holde til at være på arbejdsmarkedet i mange år endnu, så skulle der ske noget andet.
Stor udskiftning i personalet
Ifølge en undersøgelse fra FOA sidste år har 62 procent af de ansatte i psykiatrien været udsat for trusler om vold. 39 procent har været udsat for vold. Og den seneste uge har TV 2 Fyn afdækket to sager om trusler og vold mod ansatte i psykiatrien.
Ifølge Pernille Møller Øland, har vold og trusler altid været en del af hverdagen i psykiatrien. Det har dog med tiden udviklet sig.
- I min sidste tid i psykiatrien var det jo nærmest på daglig basis. Selvom der var dage, hvor truslerne kun var verbale, bliver man jo stadig påvirket af dem, fortæller Pernille Møller Øland.
En undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd fra 2021 viste, at 75 procent af lederne i psykiatrien har svært ved at rekruttere sygeplejersker. Pernille Møller Øland oplevede også selv, at dygtige kollegaer søgte væk.
- Jeg har haft rigtig mange gode kollegaer. Men til sidst oplevede jeg, at flere og flere af mine kollegaer flygtede fra psykiatrien, siger Pernille Møller Øland.
- Der var rigtig mange nyuddannede i det afsnit jeg har været i, og vi har skulle lære rigtig mange op. Det har krævet utrolig meget af de "gamle" medarbejdere, som mig selv. Vi har været udfordret af, at vi ikke altid har været nok hænder på arbejde, siger hun.
Har svært ved at slippe psykiatrien
Pernille Møller Øland arbejder i dag som leder af hjemmesygeplejen i Middelfart Kommune. Men hendes hjerte brænder stadig for psykiatrien.
- Jeg kommer stadig lidt som afløser i psykiatrien, jeg kan ikke slippe faget. Men jeg sover bedre om natten, og ser anderledes på det, når jeg kommer sporadisk som vikar. Men de har jo ikke fået flere ressourcer. Ellers ville de ikke kalde alle de vikarer ind. Det gør en indtryk på mig stadigvæk, men jeg lægger det fra mig på en anden måde, end da jeg var fastansat.