Politiet advarer mod tricktyve

Helt unge piger var lørdag aften på spil i både Faaborg og Odense. De snød ældre kvinder til at lukke dem ind - for så at ribbe huset for smykker og kontanter.

Tricktyv-trend?

Tre ældre kvinder i Faaborg blev lørdag aften udsat for tricktyveri, hvor to til tre unge kvinder fik lokket de ældre kvinder til at åbne døren.

- De stjæler så smykker og kontanter fra de her kvinder, der er mellem 80 og 90 år gamle. Der er ingen tvivl om, at der en sammenhæng mellem de tre tricktyverier. Vi tror simpelthen ikke på, at der sker tre forskellige tyverier inden for halvanden time i Faaborg, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Samtidig med de tre tricktyverier i Faaborg havde to andre kvinder i 20'erne held til at snyde en 73-årig kvinde på L. A. Ringsvej i Odense og stjæle fra hende.

- Jeg ved ikke, om det er en ny trend blandt unge piger eller hvad. Men vi vil i hvert fald advare mod dem. Folk skal altså ikke lukke de her kvinder ind, fortæller vagtchefen.

I sagerne fra Faaborg lyder signalementet på to udenlandsk udseende kvinder, der talte fejlfrit dansk og en dansk udseende kvinde. Mens sagen fra Odense var der tale om en udenlandsk og en dansk kvinde på omkring 20 år.

Vis Tricktyveri på et større kort

 

Oversigt

    Oversigt