Ulykken skete nær ved Bogense og kostede en 19-årig kvinde fra Søndersø livet.
Fyns Politi arbejder nu efter den teori, at mandens firehjulstrækker er kørt i den forkerte vejbane, og derved har ramt kvindens bil.
Desuden har vidner forklaret, at manden inden ulykken kørte for stærkt i sin Mitsubishi Pajero firehjulstrækker.
Den 35-årige vil sandsynligvis blive sigtet for uagtsomt manddrab, fortæller Andreas Bruun fra Fyns Politi.
Politiet ved endnu ikke, om manden kan have været påvirket af alkohol, men der er sendt blodprøver fra manden til undersøgelse.