Busbande får sin vilje: Weekendbusser til Morud

For første gang siden august 2010 kører der søndag weekendbusser til Morud fra Odense. Det er en lokal "busbande" har arbejdet for en ny køreplan.

Da den regionale busdrift blev reduceret i 2010, betød det, at rute 122, som tidligere kørte mellem Odense og Bogense og over Morud, blev reduceret til en ren uddannelses- og pendlerrute mellem Odense, Morud, Veflinge og Hårslev.

Hvor der tidligere var busdrift hele dagen og aftenen, inklusive natbusser, samt i weekenderne, var der nu kun få afgange om morgenen og få afgange om eftermiddagen. Ingen busdrift om aftenen natten, midt på dagen og i weekenderne.

Det fik en gruppe Morud-borgere til at sætte sig sammen og danne Busbanden 5462 (Moruds postnummer, red.) Banden ville arbejde for, at der igen kom regelmæssig busdrift mellem Odense og Morud for at undgå, at Morud blev en del af Udkantsdanmark - altså sådan rent busmæssigt.

- Der er bestemt et behov. Det har passagertællinger, fra før bustrafikken blev lavet om, vist, siger Rasmus Gade, der er tovholder i Busbanden 5462.

Og nu er bandens projekt lukkedes. Søndag ankom den første weekendbus fra Odense i flere år i form af rute 23. I følge er det en stor begivenhed for borgerne i Morud fremover at blive en del af Odenses bybusrutenet.

- Nu er det endelig lykkedes, at få normaliseret busforholdene til Morud, så det er vi bare stjerneglade for, siger Rasmus Gade.

Busrute 23 vil fremover køre i timedrift i hverdagene, også om aftenen, og altså også lørdage og søn- og helligdage. Nordfyns Kommune står for finanseringen af den nye busrute, der indtil videre kører som en toårig forsøgsordning.

Oversigt

    Oversigt