Som så mange andre før ham, havde den 48 årige mand benyttet ebbevejen, der er en 1.5 kilometer lang afmærket sti, man kan benytte under lavvande til at gå fra fastlandet og til Æbelø.
Ifølge politiet er manden på vej hjem fra øen formentlig blevet overrasket af tidevandet hvorefter han er kommet væk fra stien.
Det er langt fra første gang der er sket ulykker ved øen, og det får nu borgmester i Nordfyns Kommune Morten Andersen til at gå ind i sagen.
- Det skal være sikkert for besøgende på Æbelø både at komme derover og hjem igen, siger han.
Han vil blandt andet have set på, om afmærkningen af ebbestien kan forbedres.
Hvert år har Æbelø omkring 10.000 besøgende, som kommer for at se den flotte natur..