To personer fundet døde i Otterup

Politiet er massivt tilstede i Otterup tirsdag aften efter fundet af to døde personer i en ejendom.

Fyns Politi har tirsdag eftermiddag fundet to døde personer på en adresse i Otterup.

Det fortæller vagtchefen ved Fyns Politi Sten Nyland til TV 2 Fyn.

- Vi har fundet to livløse personer på stedet, fortæller vagtchefen.

Politiet er lige nu i gang med at undersøge omstændighederne omkring dødsfaldene.

- Og det kommer vi til en del timer endnu, siger Sten Nyland.

Formoder, det er beboerne

Vagtchefen ønsker ikke at gå yderligere ind i, hvad de foreløbige undersøgelser indikerer. 

Om de to døde personer, har politet også meget lidt at tilføje.

- Vi går ud fra, at det er beboerne, siger vagtchefen.

Deres pårørende er blevet underrettet.

Fyns Politi fik anmeldelsen klokken 16.31 tirsdag. Klokken 21.30 arbejder politiets teknikker stadig på stedet for at fastslå dødsårsagen.

Politiet har ikke yderligere kommentarer til hændelsen.

Oversigt

    Oversigt