17-årig pige alvorligt kvæstet

En 17-årig pige blev alvorligt kvæstet efter en tragisk ulykke i Ørbæk søndag formiddag.

Pigen blev trukket efter en knallert, da hun med 40-45 km/t pludselig mistede herredømmet og knaldede hovedet direkte ned i asfalten. Hun havde tilsyneladende ikke cykelhjelm på.

Ulykken skete klokken 11.14 på Generalgyden i Ørbæk. Pigen er nu blevet overført til Odense Universitetshospital. I følge vagthavende ved Fyns Politi har pigen blødninger i hjernen, flænger og hævelser i hovedet, men er uden for livsfare.

Vagthavende ved Fyns Politi oplyser at knallertkøreren er blevet afhørt. Der er ingen mistanke om spirituskørsel.

Oversigt

    Oversigt