Fra klokken 16.30 lørdag vil over 10.000 løbere lægge beslag på halvdelen af broen, når Storebæltsløbet skydes igang.
Kim Christensen fra Dansk Folkeparti frygter, at spærringen af halvdelen af broen vil betyde forstyrrelser i trafikken, og har nu bedt trafikministeren om en redegørelse.
I sit spørsmål til ministeren henviser Kim Christensen til, at der i 2008 opstod store problemer med trafikafviklingen ved Lillebælt Halvmaraton, og at Vejdirektoratet konkluderede, at man ikke burde tillade afspærring af broen til motionsløb.
Kim Christensen understreger, at han er en stor tilhænger af motionløb, men man mener blot, at sådanne arrangementer ikke skal blokere centrale trafikår mellem landsdelene på en travl lørdag.