Der bliver dermed det samlede byråd, der afgør om friskolen sættes på gaden. Byrådemødet begyndte klokken 17.
Et par dage før skolestart lavede Langtved Friskoleforening en aftale med Nyborg Kommune om at købe de gamle skolebygninger for to millioner kroner.
Kunne ikke stille med bankgaranti
Langtved Friskoleforening fik frist til 1. september til at stille med en bankgaranti. Det lykkedes ikke, og kommunen gik med til at forlænge fristen til mandag 12. september klokken 12.
Men i en mail mandag til kommunen oplyste foreningen, at den ikke kan skaffe en bankgaranti.
- Vores forslag til kommunen er en forhøjelse af prisen fra 2 til 3 millioner kroner. En forøgelse på 50 procent mod at kommunen tager den fornødne sikkerhed i bygningerne. Når vi kan byde både 2 og 3 millioner kroner for bygningerne, er det fordi, at der er økonomi til dette, oplyser formand for Langtved Friskole John Burke-Hansen.
Sagen bliver endeligt afgjort af økonomiudvalget i dag, og det kan betyde, at skolen skal finde andre lokaler allerede i denne uge.