Peter Wagner Mollerup er blevet kritiseret for af ville mødes med Dalai Lama. Men der får ikke Peter Wagner Mollerup til at skifte holdning.
- Efter det er blevet kendt, at jeg sammen med min hustru deltager i et stort fælles arrangement med Dalai Lama på onsdag, har jeg fra nogle sider modtaget lidt kritik, men fra langt de fleste er der opbakning, siger Peter Wagner Mollerup byrådsmedlem fra Venstre i Nyborg.
- Jeg har ikke hørt, at vores kinesiske samarbejdspartnere har anset det som værende problemfyldt. I så fald måtte jeg leve med den kritik, siger Peter Wagner Mollerup.
Peter Wagner Mollerup er medlem og støtter Phendeling, som er et tibetansk bhudistisk center, som ligger i København og som ledes af Lhaka Lama, der er leder af østtibet og som i sin tid flygtede sammen med Dalai Lama.
- Jeg forstår ikke helt, at det officielle Danmark ikke "tør" møde Dalai Lama. Efter de tragiske hændelser i Paris, har vi lige haft en mediestorm hvor jo stort set alle udtrykte, at ytringsfrihed var vigtig. Men når det rammer vores pengepung så er der mange der desværre tilpasser deres holdninger. Dobbeltmoralsk eller klogt? Enhver svarer selv for sig, siger Peter Wagner Mollerup.