Eleven var hjemme på Sjælland på juleferie, da han blev smittet af meningitis. Mandag døde han af den meget smittefarlige sygdom.
- Det er med dyb sorg, at vi modtog beskeden om at vores kære elev MB i går mandag aften er afgået ved døden efter et angreb af meningitis. MB vil være savnet af alle og vores tanker og dybeste medfølelses går til familien, skriver skolen på Facebook.
Skolen har i dag tirsdag holdt en mindehøjtidelighed for eleven, og skolen har fået hjælp af en krisepsykolog til at hjælpe elever og lærere med at bearbejde sorgen, fortæller forstander Keld Schmidt fra Efterskolen ved Nyborg.
- Eleven er blev smittet, efter han var rejst hjem på juleferie, og derfor er det kun de elever, som han holdt nytårsaften sammen med, der er i forebyggende behandling, fortæller forstander Keld Schmidt fra Efterskolen ved Nyborg.
Skolen har orienteret forældrene til de 163 elever, der gå på skolen, om dødsfaldet. Eleverne er tilbage på skolen efter juleferie, og undervisningen fortsætter i morgen.