21. mar. 2023 kl. 14:55
Google Maps

Fynsk plejehjem får hård kritik - påbud kan sætte stopper for nye beboere

Artiklen er mere end 30 dage gammel

LYT
Del

Friplejehjemmet Strandhøjen i Nyborg er i så ringe forfatning, at Styrelsen for Patientsikkerhed vil påbyde, at der ikke må flytte nye borgere ind.

Afløsere, der taler i uværdig tone, manglende inddragelse og indgåelse af aftaler med pårørende og manglende dokumentation af metoder til forebyggelse af magtanvendelse.

Det er blot en del af kritikken af friplejehjemmet Strandhøjen fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det viser en aktindsigt i høringsudkast, TV 2 Fyn har fået. 

Faktisk står det så galt til på det ellers idyllisk placerede plejehjem i Nyborg, at styrelsen i rapporten vil påbyde Strandhøjen ikke at tage imod nye borgere, før der er rettet op på forholdene. 

Det sker efter et tilsynsbesøg 7. februar i år. 

- Vi følger det tæt og er i dialog med diakonichefen og forstanderen, siger Solveig Christiansen, ældrechef i Nyborg Kommune.

Ni ud af fjorten punkter blev ved tilsynet markeret "ikke opfyldt". Det er for eksempel medicinhåndtering og journalføring, der er store problemer med på plejehjemmet.

"Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at problemerne med instrukser, sygeplejefaglige vurderinger, journalføring og patienters retstilling havde et større omfang og kræver målrettet arbejde med systematiske procedurer og arbejdsgange, udarbejdelse og implementering af instrukser og systematisk vurdering og journalføring inden målepunkterne kan opfyldes.

Styrelsen vurderer, at der samlet er tale om større problemer af betydning for patientsikkerheden."

Høringsfristen på tilsynsrapporten udløb 20. marts. Det har endnu ikke været muligt at få bekræftet, hvorvidt høringssvar fører til ændringer i konklusionerne i tilsynsrapporten. 

Dog er det ifølge TV 2 Fyns oplysninger sjældent, at der laves deciderede ændringer i konklusionen efter en høring, hvorfor vi vælger at omtale sagen allerede nu selvom den ikke er endeligt afgjort. 

Udkast til afgørelse d. 6. marts

Styrelsen for Patientsikkerhed agter at påbyde Strandhøjen Friplejehjem, at plejeen- heden skal

  1. a)  sikre borgernes selvbestemmelse og livskvalitet (tema 1),

  2. b)  sikre borgernes trivsel og relationer (tema 2),

  3. c)  sikre at der anvendes faglige metoder og arbejdsgange til sikring af , at der

    ydes hjælp, omsorg og pleje af den fornødne kvalitet (tema 3),

  4. d)  sikre, at organisering og kompetencer understøtter varetagelse af kerneop-

    gaven (tema 4),

  5. e)  sikre procedurer og dokumentationspraksis, der understøtter, at der ydes

    hjælp, omsorg og pleje af fornøden kvalitet (tema 5), og

  6. f)  sikre den fornødne kvalitet i forhold til tilbud om aktiviteter og genoptræ-

    ningsforløb til borgerne (tema 6).

Desuden påbyder Styrelsen for Patientsikkerhed Strandhøjen friplejehjem, at pleje- enheden midlertidigt indstiller indflytning af nye borgere.

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Læge var bekymret

Friplejehjemmet er ejet og drevet af Danske Diakonhjem, og det er ikke første gang, at organisationen modtager kras kritik af deres plejehjem. 

Senest har Friplejehjemmet Lillebælt i Middelfart fået opretholdt et påbud om, at der er større problemer af betydning for patientsikkerheden på stedet. 

Ligeledes gør det sig gældende i Nyborg. Her er kritikken bare hårdere, da styrelsen i sin rapport vurderer, at det ikke er forsvarligt at lade nye borgere flytte ind. 

"Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 07-02-2023 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien: Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet og påbydes at indstille indflytning af nye borgere", står der i konklusionen, som TV 2 Fyn har set. 

Det var blandt andre en læge, der valgte at gå til Styrelsen for Patientsikkerhed om forhold vedrørende kvaliteten af omsorg og pleje på stedet. 

Nyopstartet plejehjem

Danske Diakonhjem driver for tiden 44 plejehjem rundt om i landet og har to nye på vej. På Strandhøjen i Nyborg er der 67 lejligheder fordelt på fire etager. Ved tilsynet var der taget tre etager i brug, og der boede 35 beboere. 

Og indtil videre er tilsynets konklusion, at der ikke bør komme flere borgere i lejlighederne, før påbuddet bliver efterlevet. 

Ifølge tilsynsrapporten oplevede beboere, at de ikke i tilstrækkelig grad fik hjælp til at leve det liv, de ønskede.

En beboer var blandt andet blevet utryg, da en medarbejder kom for at måle blodtryk uden at kunne redegøre for formålet med målingen. 

Desuden kunne måltiderne være præget af en urolig atmosfære.

- Vi har en klar forventning om, at der bliver rettet op på det, og det har vi selvfølgelig også en interesse i, siger ældrechefen i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen.

Det har ikke været muligt for TV 2 Fyn at få en kommentar relateret til kritikpunkterne fra plejehjemmets ledelse.

Diakonhjemschef i Danske Diakonhjem Lene Soelmark fortæller, at de endnu ikke er klar til at udtale sig.

- Vi vil selvfølgelig gerne afvente den endelige rapport, så vi helt konkret ved, hvor det er, vi skal sætte ind. Derefter udtaler vi os meget gerne, siger Lene Soelmark. 

Hun tilføjer, at man har forholdt sig kritisk til tilsynets rapport, men tager den alvorligt. 

- Der er nogle ting, hvor vi tænker, at vi er nyopstartet og meget gerne vil have mulighed for at etablere os. Vi kan aldrig være uenige i, at patientsikkerhed til enhver tid står højest på dagsordenen. 

På Fyn driver Danske Diakonhjem i alt fire friplejehjem; Strandhøjen Friplejehjem i Nyborg, Svendborg Friplejehjem i Svendborg, Tornbjerg Friplejehjem i Odense og Friplejehjemmet Lillebælt i Middelfart.

Også i hjemmeplejen er der udfordringer. Hjemmeplejedistriktet Åsumgruppen i Odense fik for nylig et påbud om uforsvarlig håndtering af medicin.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

27. nov. 2024 kl. 19:38
TV 2

Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg

LYT
Del

Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.

På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.

Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.

De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.

I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.

Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.

Gylle er guld

Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.

Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.

Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.

De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.

Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.

Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.

27. nov. 2024 kl. 22:54
Fyn
Kort nyt

Hardhitter går i kødet på rådmand

LYT
Del

Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.

27. nov. 2024 kl. 22:26
Kort nyt

Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt

LYT
Del

Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.

Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.

Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.

27. nov. 2024 kl. 22:05
Morten Albek

76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem

LYT
Del

Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.

Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. 

I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension. 

Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?

Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.

- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.

Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.

I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst. 

Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.

Forstå mig ret...

Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.

- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet. 

Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år? 

Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.

- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.

Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.

- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed. 

For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.

Menneskelig eller økonomisk gevinst

Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?

- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.

Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?

- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.

27. nov. 2024 kl. 21:53
Kort nyt

Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel

LYT
Del

Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.

Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.

Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.

27. nov. 2024 kl. 21:24
Fyn
Kort nyt
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiets frit lejde-aktion sætter rekord

LYT
Del

Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.

Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.

24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.

Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.

- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.

Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her