Larmende unge:
- Det er et helvede med al den støj
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Fyns Politi har bare i juli modtaget hundredevis af klager over højt musik. I Nyborg generer sommerstøjen også flere lokale. Her er det ikke bare musik, men også badende og larmende unge, der skaber uro på den nye marina.
I takt med at temperaturen stiger, er daglig larm og fest i byrummet igen blevet et problem i flere fynske byer, og det resulterer i en lang række henvendelser til politiet.
Alene siden den 1. juli har Fyns Politi modtaget 334 klager over høj musik, fordelt på hele Fyn.
- De seneste to år har der været en kraftig stigning i musik til ulempe, siger Peter Risager Haslund, politiinspektør ved Fyns Politi.
“Siger man noget til de unge mennesker, så får man et beskidt svar, eller også får man set en hvid numse”
I Nyborg er sommerstøj også et problem for flere lokale, og her er det ikke bare musik, men også badende unge, som generer beboerne på den nye marina ved Tømmergraven.
- Tryghed, det har vi altid haft her. Det har vi ikke mere, siger Lise Saxtorp, der har boet ved Tømmergraven i over tolv år og aldrig oplevet problemer før nu.
Opmærksomme på problemet
Lise Saxtorp oplever dagligt gener fra støjende unge, der benytter sig af det nye havneområde, hvor der er bænke og plateauer i forskellige højder.
- Det er et helvede med al den støj og al den larm, siger hun.
Hun er ikke alene om at være forstyret af larmen, der kan vare helt ud på natten. Hun er gået sammen med 20 andre beboer, der efterspørger handling.
- Problemet er, at man er meget højlydt. Man skriger og skråler.
Spørger man drifts- og havnechef på Nyborg havn, Jens Kimer-Jørgensen, er de allerede bevidste om problemet.
- Politiet kører ned og patruljerer, SSP har opmærksomhed på det, og havnens personale er også opmærksomme, siger han.
Kan leve af keramik: Louise fra Oure har skabt succesfuld forretning under corona
Mens mange af hendes venner starter uddannelse, har Louise Rosager valgt en anden vej.
Den 22-årige fynbo har nemlig startet sin egen keramik-linje, der er så populær, at folk står i kø i København for at købe hendes ting.
- Det var slet ikke tanken i starten, at jeg skulle nå hertil, men det er sindssygt, at det har budt mig det, siger den unge keramiker.
Hun skulle have været ude og rejse, men det satte coronaen en stopper for, og rejsepengene blev i stedet brugt på en ovn.
Louise Rosagers forældre bakkede desuden op om datterens keramikerdrømme og har lagt garage til et værksted, og det er nu der, hendes forretning udspringer fra.
Firmaet, som Rosager har startet, hedder Krøllet Keramik og startede egentlig med en tanke om at lave noget helt uperfekt keramik.
Og der var mange, som kunne lide idéen, for pludselig kunne butikken i Blågårdsgade i København, som sælger hendes varer, fortælle om køer af kunder, der stillede sig op inden åbningstid for at få nogle af de uperfekte kopper.
Udlandet efterspørger keramik
Siden da – og siden ovnen er kommet til - er det gået stærkt.
- For et år siden, havde jeg ikke regnet med, jeg kunne sidde og leve af det her i dag.
Der er dog en stor glæde ved at kunne udfolde sig for den 22-årige. Hun kan ikke forestille sig at arbejde med noget, som ikke involverer det at være kreativ.
Derfor kan Rosager også glæde sig over, at hun skaber ting, som faktisk er populære blandt kunder.
Selv siger keramikeren, at hun måske er ved at nå et mæthedspunkt i Danmark, men til gengæld får hun også meget opmærksomhed fra andre lande.
- De har også revet fat i mig fra udlandet. Både fra Holland, Australien og USA.
- Jeg får dagligt beskeder om, hvorvidt jeg sender internationalt, og det er jeg ikke begyndt på endnu, men det er det, der er planen i fremtiden.
Hvis man er interesseret i at se Louise Rosagers krøllede keramik, kan man følge med på hendes Instagram-profil her.
Politiinspektøren bekræfter, at de har holdt ekstra øje med den nye marina i Nyborg.
- Og det har så gjort, at vi ikke har set, at der er øget behov for at forsætte tilsynet dernede, siger Peter Risager Haslund.
Han har bemærket, at under corona har de fået flere henvendelser om støjgener.
- Folk er ikke ude og rejse. Der er mange flere hjemme, og så oplever de også lidt mere musik til ulempe, siger han.
Som udgangspunkt udsteder de ikke bøder eller konfiskerer de såkaldte soundsbokse, medmindre en dialog med folk ikke fører nogen steder.
Ikke alle beboer er generet
Men ifølge Lise Saxtorp har den øget opmærksomhed endnu ikke hjulpet. Hun har også forsøgt at henvende sig direkte til de larmende unge.
-Siger man noget til de unge mennesker, så får man et beskidt svar eller også får man set en hvid numse, siger hun.
Gratis færger hitter igen: Sidste år blev de løbet over ende - nu er det mere 'afbalanceret'
Igen i år kan man sejle gratis med færgerne i det fynske farvande - og igen i år er det et hit.
Godt tre uger inde i den gratis færge-periode, er det nemlig godt gang i bookingerne på de fynske færgeruter.
En af dem, der skal ud og sejle er Christoffer West Mortensen fra Almind i Jylland. Han er taget til Assens sammen med sin mormor, og skal med færgen til Baagø.
- Det bliver en kæmpe succes. Jeg har jo aldrig prøvet at sejle med færge før, så det er noget helt nyt, siger han.
Men de er langt fra de eneste, der skal med færgen. For ligesom sidste år har et flertal i folketinget indgået en aftale om en sommerpakke, der gør det muligt at sejle gratis mellem de danske øer henover sommeren. Og det er der mange, der benytter.
- Du kan mærke det meget. Sidste år havde vi jo mere end dobbelt så mange, som vi havde året før og i år har vi ikke helt så mange, men næsten lige så mange, som vi havde sidste år. Så det giver flere gæster, det gør det, fortæller Ole Knudsen, der er skipper på Baagå-færgen.
Flere går efter gratis
Sidste år slog Ærø rekord i antallet af besøgende, og det skyldes blandt andet de gratis færger.
I juli måned 2020 gjorde knap en million passagerer på landsplan brug af muligheden for at sejle gratis med færgen. I denne måned har Ærøfærgerne allerede haft 31.815 cyklende og gående gratis passagerer med.
Marstal-Birkholm-færgen melder alt udsolgt på de gratis billetter, mens Baagø-færgen har 5.543 gratis pladser.
Og flere af gæsterne på dagens sejlads til Baagø har også valgt at tage med på grund af prisen.
- Vi har hørt at der var en masse gratis færgeafgange og så kiggede vi, hvor vi kunne komme hen. Og så tænkte vi Bogø lød lidt spændende, siger Malene Pedersen fra Vejle, og fortsætter:
- Det betyder da meget, fordi så kan man komme rundt og se nogle af de øer, man ikke har været på før.
Også Christoffer West Mortensens mormor fortæller, at prisen har haft betydning for, at de nu skal med færgen.
- Det gør da nok, at vi finder på at tage nogle flere ture til øer. Også at komme ud og sejle med færgen, når nu børnene har ferie, siger Hanne Garner West fra Gelsted.
Bedre balance
Oppe på broen gør skipper Ole Knudsen status på dagens færgeoverfart.
85 gæster, fire biler, 20 cykler og et par kajaker.
I modsætning til sidste år så har operatørerne nu selv mulighed for at bestemme hvilke afgange der skal være gratis for at undgå overfyldte ture.
- Sidste år var der godt vejr, så det var lige før det var for godt. Så kommer der mange på øen, siger Ole Knudsen.
Selvom antallet af passagere ikke er lige så højt som i 2020, så mener Ole Knudsen at der er fundet en bedre balance denne sæson.
- Sidste år sejlede vi ekstra ture, for bare at få folk over for ikke at skuffe dem. Der var der måske nogle dage, hvor der var så mange mennesker på øen, at så kan bogø ikke måske ikke håndtere flere.Det skal ligesom også være en god oplevelse for dem der kommer over. Hvis de går i nakken på hinanden, så er det måske ikke så nemt at opleve naturen, fortæller han.
- I år er det mere afbalanceret, jeg tror faktisk det har fundet et rigtig godt leje i år.
Havnechefen er dog fortrøstningsfuld. Han mener, at de fleste unge mennesker opfører sig ordentligt på havnen.
- Og så er der nok få, der ikke lige gør, siger Jens Kimer-Jørgensen og tilføjer:
- Der er fokus på det. Der er også beboere i området, der ikke synes, det er så slemt, som andre synes.
Og det har han ret i. TV2 Fyn spurgte flere andre beboer i området.
Vi hører mange, der siger, at der er støj langt ud på natten. Har du bemærket det?
- Nej, og jeg bor lige herover, og det har vi overhovedet ikke hørt. Og vi har åbne vinduer hver nat. Det kan være, at vi sover for godt, siger Poul Ove Juul og griner.
- De må gerne blive ved med at komme her, så vi andre kan blive ved med at nyde livet og de glade dage, siger en anden lokal beboer, Thomas Uhre.
- Ventelisterne begynder at vokse
Sygeplejerskerne udvider strejke igen:
- Ventelisterne begynder at vokse
Også sidste mandag udvidede Dansk Sygeplejeråd strejken med 702 flere strejkende, men da blev ingen fynske afdelinger dog ramt.
Denne gang slipper Fyn dog ikke. Der er nemlig tale om cirka 55 sygeplejersker på OUH's operationsafdelinger i henholdsvis Svendborg og Nyborg.
- 55 lyder måske ikke af meget, men vi vælger nogle områder, som vi tror presser vores modpart, siger kredsformand Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark, John Christiansen.
Siden den 19. juni har cirka 5000 sygeplejersker strejket på landsplan, men nu udvides det tal med 225 ekstra sygeplejersker.
“- Det betyder, at ventelisterne begynder at stige og vokse”
Udvidelsen skal dog varsles mindst fire uger, inden den træder i effekt, lyder reglerne. Derfor vil den udvidede strejke først finde sted fra natten til 17. august.
Planlagt kirurgi vil blive ramt
Det er afdelingerne Dagkirurgisk operationsafsnit i Nyborg og Operationsafdeling i Svendborg, der med den nye varsel vil blive ramt på Fyn.
- Når vi vælger planlagt kirurgi, så er det desværre noget, der kan mærkes. Men formålet er, at det er en bevægelse, og at det kan mærkes, så der kommer et resultat som følge, siger kredsformanden fra DSR i Syddanmark, John Christiansen.
Ifølge ham handler det altså ikke om antallet af strejkende sygeplejersker, men mere de døre, de nu vælger at lukke. Og det kan ikke undgå at ramme patienterne, ifølge kredsformanden.
- Det betyder, at ventelisterne begynder at stige og vokse. Det er ikke patienterne, vi ønsker at ramme, men vi ønsker at skabe en bevægelse, så arbejdsgiverne rører på sig, siger han.
Her en måned efter konflikten trådte i kræft, har sygeplejerskerne endnu ikke vundet større støtte i befolkningen.
40 procent af danskerne bakker op om strejken, og tallet er stort set lig med de foregående målinger. Det viser målinger, som Epinion har foretaget for DR Nyheder.
Men det bekymrer ikke kredsformanden i Syddanmark.
- Jeg er glad for, at opbakningen stadig er der. Jeg er meget bevidst om, at det berører befolkningen. Når vi fører den her kamp, så er det umuligt ikke ramme nogle borgere og patienter, siger John Christiansen.
- Vi kan blive ved længe endnu
Selvom strejken nu har varet i præcis en måned, forventer kredsformanden, at de kommer til at strejke længe endnu.
- Derfor vil vi også vride endnu mere, hvis det bliver nødvendigt. Vi kan blive ved længe endnu, lyder udmeldingen.
Han refererer her til mange års erfaringer med konflikter.
- I forhold til 2008 er vi ikke engang halvvejs, siger John Christiansen, der dog ikke håber, at det bliver nødvendigt.
Camilla Duus Smith, der er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd i Syddanmark, er af samme overbevisning.
- Jamen vi fortsætter, indtil vi har nået vores mål. Det bliver vi nødt til. Sygeplejerskerne siger fra nu. De vil ikke mere, siger hun.
Siden et stort flertal af sygeplejerskerne i midten af juni stemte nej til den overenskomst, parterne sendte til afstemning, har DSR og arbejdsgiverne ikke været i forhandlinger.
Dermed tyder det lige nu på, at konflikten kan ende med et lovindgreb. Noget kredsformanden ikke ønsker.
- Det ville være en dårlig løsning. Hvis regeringen vil blande sig, så skal de komme med nogle penge, ellers skal de holde fingrene fra det og bare lade os strejke, siger han.
Uanset, så stopper kampen for Lise Saxtorp ikke foreløbig. Hun mærker i hvert fald opbakning fra flere lokale i området.
- Jeg udtaler mig på en masse menneskers vegne. Mange er generet. De begejstrede over, at nogen tager hul på det. Vi bliver nødt til at tage det her i opløbet, siger hun.
