Nødundervisningens forsømte forår er ved at være forbi, og den forgange uge har derfor stået i genåbningens tegn for de mindste elever på størstedelen af de fynske skoler og i daginstitutioner.
Men hvorfor skal alle de elever, der går på kommunernes specialtilbud tilbage? Det spørger Nicolai Frandsen og hans forældre om.
De har nemlig følt sig oversete under den gradvise genåbning. Derfor har Nicolais forældre, Anja og Keld Frandsen, både skrevet til statminister Mette Frederiksen, undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, Karsten Hønge og også til TV 2/Fyn.
SPØRGSMÅL FRA EN FYNBO
For 16-årige Nicolai Frandsen lider af angst, indlæringsbesvær og ADHD, og derfor går han på Rævebakkeskolen i Nyborg – en kommunal specialskole, der blandt andet underviser elever med indlæringsvanskeligheder.
Han skal derfor, modsat sin lillesøster og sine jævnaldrene kammerater i folkeskolen, snart vænne sig til en hverdag på Rævebakkeskolen igen.
Genåbningen gælder også for specialtilbud
Da statsminister Mette Frederiksen (S) den 6. april præsenterede en plan for en forsigtig genåbning af Danmark, åbnede hun samtidig for landets specialskoler og specialklasser på alle klassetrin.
Men Nicolai og forældrene, Keld og Anja Frandsen, undrer sig over, hvorfor alle klassetrin på landets specialskoler nu skal i skole igen, når de ældste elever på folkeskolerne ikke skal.
- Det er frustrerende at vide, at han skal tilbage igen, men ikke hvorfor han skal det. Ingen nævner det eller kommer med svar på området, siger Nicolais mor Anja Frandsen, og hans far Keld supplerer:
- Nicolai lider af ADHD, indlæringsbesvær og angst. Det er særligt hans angst, der bliver udfordret, når han skal tilbage i skolen. Han bliver bange for, om han bliver smittet og i høj grad, om han så kommer hjem fra skolen og smitter os, siger Keld Frandsen.
Har valgt at vende tilbage på prøve
I starten var familien og Nicolai Frandsen ikke meget for at skulle vende tilbage på skolen, af frygt for at rammerne ikke ville være klare nok.
Fordi Nicolai Frandsen har ADHD og lider af angst, har han nemlig brug for faste rammer, og for at vide, hvad der skal ske som det næste.
Men selvom hverdagen tilbage i skolen er noget usikker, så fortalte Nicolai sine forældre i weekenden, at han gerne ville prøve at komme tilbage i skolen.
- Det er lidt godt at være tilbage, men jeg glæder mig til, at det begynder at blive normalt igen, og at vi kan vende tilbage til vores normale faste rammer. Det hele er lidt underligt derude lige nu, siger Nicolai Frandsen.
Skolen er klar til at modtage eleverne
Hverdagen er nemlig ikke helt den samme, som før skoler og daginstitutioner blev lukket. Det fortæller Rævebakkeskolens leder, Maj-Britt Toft Jørgensen.
- Eleverne skal vænne sig til den nye hverdag, og børnene har brug for, at vi er tydelige omkring, hvad der skal ske. Derfor bruger vi lang tid på at tale med børnene om, hvad der er nyt, og hvad der kan blive som det gamle, siger Maj-Britt Toft Jørgensen og tilføjer:
- De skal ikke i skole igen for at forskelsbehandle, men det er en mulighed for dem for at få deres hverdag og normale struktur tilbage. Det er en gruppe af unge mennesker, som har brug for hjælp til at holde motivationen, og det kan vi hjælpe dem med, siger hun.
Psykolog: Begræns tiden brugt på bekymringer
Derfor gælder det også for Nicolai Frandsen om at komme afsted, fremfor at sidde hjemme og bekymre sig. Det mener psykolog Carsten Juul.
Det er altid bedre at udsætte sig for det, man er bange for, for så kan hjernen finde ud af, at 'det her sker der ikke noget ved, at jeg gør'.
- Der er ingen tvivl om, at Nicolai nok bekymrer sig i en grad og i en mængde tid, der gør, at han udvikler decideret angst, siger Carsten Juul.
Han forklarer:
- Det handler i virkeligheden om tiden; hvis man bruger meget tid på at bekymre sig, bliver man meget angst. Så det gælder om at begrænse tiden, man bruger på at bekymre sig.
Artiklen er blevet til på baggrund af et spørgsmål fra en fynbo.