Nyborg åbner for friskole-køb

Overraskende kovending i Nyborg. Efter et års kamp får friskolefolk alligevel mulighed for at købe Langtved Skole.

Det var en nyhed der kom helt bag på friskolefolkene i Langtved.

- Jeg blev noget paf, da jeg fik beskeden. Men der var en utrolig glædelig nyhed, siger John Normann Burke-Hansen, formand, Langtved Friskole.

- John ringede os spurgte om jeg sad ned. Der gjorde jeg ikke, men så måtte jeg sætte mig. Det var en fantastisk besked, fortæller Gunhild Helmer Hansen, medlem af bestyrelsen for Langtved Friskole.

Vendt rundt på en tallerken

Som del af den nye skolestruktur i Nyborg Kommune har byrådet besluttet af nedlægge den 74 år gamle Langtved Skole.

Samtidig besluttede politikerne, at bygningerne ikke måtte sælges til friskole. Bag forlig står Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, SF og Socialdemokraterne.

Men nu er politikerne fra de fire partier vendt rundt på en tallerken.

- Der har være en rigtig lang proces med mange brikker, der skulle falde på plads. Nu er vi nået dertil, at der er tre bygninger, som vi ikke får brug for. Det er Sølyst, Skovbrynet og Langtved Skole. Så har vi besluttet af fravige formuleringen i skoleforligs-teksten om, at skolen ikke skal kunne købes for at oprette en grundskole, siger Nyborgs borgmester Erik Christensen, Soc.Dem.

- Der ville selvfølgelig være en grotesk og barok situation, hvis der skulle stå en tom skole, og børnene så skulle sidde sammenstuvede i minder egnede lokaler et andet sted, siger Knud Theil Nielsen, gruppeformand SF i Nyborg.

En hurtig proces

Og hvis det står til borgmesteren kan der blive en hurtig proces. En ejendomsmægler skal nu sætte en værdi på skolen, så den kan udbydes til salg.

Selv om friskolefolkene står på spring, og allerede har budt 1,3 milllion kroner på skolen, så vil skolen blive udbudt til salg på markedsvilkår.

- Der er skatteydernes penge, så vi skal sælge den til den bedste pris, siger Knud Theil Nielsen, gruppeformand SF i Nyborg.

Selvom friskolen allerede har fundet andre lokaler i byen, så glæder de sig over den nye situation.

- Skolen har altid være byens skole og samlingssted, og hvid et falder på plads kan det også få flere børn til friskolen, siger Gunhild Helmer Hansen, medlem af bestyrelsen for Langtved Friskole.

Oversigt

    Oversigt