Slutrunde om Nyborgs budget

Mandag aften begyndte forhandlingerne mellem gruppeformændene på Rådhuset i Nyborg.

Der skal findes 40 millioner kroner i besparelser alene i 2013 og ifølge borgmesterens budgetoplæg skal 12 millioner ud af de 40 findes gennem fyringer.

Det svarer til at 34 stillinger forsvinder.

- Vi undgår ikke at nedlægge stillinger, men jeg håber at flest mulige kan ske ved naturlig afgang siger borgmester Erik Christensen.

Besparelserne kommer til at berøre stort set alle områder og vil uundgåeligt medføre serviceforringelser, siger Erik Christensen.

Håbet er, at der findes frem til et forlig senest fredag.

Oversigt

    Oversigt