Voldsom villabrand ved Ørbæk

En kvinde og hendes to børn slap uskadt ud, da der udbrød brand i deres hus ved Ørbæk.

Kort efter klokken to natten til torsdag opdagede en kvinde, at der var ild i et udhus ved hendes hus på Banemarken i Refsvindinge ved Ørbæk øst for Nyborg.

Inden Beredskabet fra Nyborg kom frem, havde ilden bredt sig til tagkonstruktionen på selve huset. Tagkonstruktionen blev voldsomt beskadiget, og der er sodskader i huset.

Det lykkedes kvinden og hendes to børn - en dreng på 1 1/2 år og en pige på 7 år - at slippe uskadte ud.

- Der er ikke elektriske installationer i udhuset, så vi skal nu have teknikere til at undersøge, om branden kan være påsat, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Eriks Skov.

Oversigt

    Oversigt