Det ser temmelig uoverskueligt ud, når 10-årige Elisabet Friis Hansen trækker rundt med stumper af computerkoder på skærmen. Men resultatet er overbevisende, når hun demonstrerer resultatet, som er et spil med titlen 'Kul eller gaver'.
- Det handler om snemanden Snowy, som man bevæger rundt. Og så gælder det om at samle gaver, men hvis man rammer et stykke kul, så står der 'Game over', forklarer Elisabet.
Hun har brugt programmeringsværktøjet Scratch til at skabe spillet, og hun er slet ikke i tvivl om, at vi får brug for at kunne programmere i fremtiden.
- Når vi bliver store, så får vi sikkert brug for det. For så bliver der sikkert mega mange robotter, som vi skal til at arbejde med, forklarer hun.
Som elev på Holluf Pile Skole i Odense har Elisabet fået rig mulighed for at arbejde med programmering. Under vores besøg er 80 elever ved at markere en helt særlig time på året, nemlig 'Hour of Code', hvor børn og unge over hele verden opfordres til at kaste sig ud i programmering. Men derudover er programmering et område, der får særlig fokus på skolen, forklarer lærer og IT-vejleder Lars Stahl.
- Der er flere og flere, der opdager, at det ikke er svært at arbejde med. Så på den måde er kulturen ved at udvikle sig. Jeg vil nærmest sige eksplosivt, fordi der er rigtig mange, der er optaget af det. Og ledelsen bakker det rigtig meget op, så det betyder jo mega meget.
Programmering er lige så vigtigt som læsning, skrivning og regning
Faktisk har Lars Stahl bemærket, at flere af eleverne bliver dygtigere end forventet.
- Eleverne er efterhånden foran mig i det her, så det er lige så meget dem, der hjælper hinanden. Og det er jo helt kanon, siger han.
På Syddansk Universitet er projektleder Peter Bækgaard Madsen fra Institut for matematik og datalogi stærk tilhænger af programmering som et demokratisk værktøj. Han mener, at alle bør kende til tankegangen bag programmering.
- Programmering er lige så vigtigt som læsning, skrivning og regning. Du lærer en hel masse om måden at løse problemer på, du bliver bedre til det i hvert fald.
Ifølge projektlederen vil det i fremtiden være nødvendigt at anse programmering for an slags almen dannelse.
- Det vil påvirke os allesammen, hvis vi ikke lærer det, for så stagnerer vores samfund. Udviklingen går i retning af, at der er computere i alt. Det betyder, at der er et program indeni, der gør et eller andet. Så vi kan ikke undgå programmering i en eller anden form, men det er ikke nødvendigvis den klassiske form, hvor man skal lære et kæmpe programmeringssprog.
Peter Bækgaard Madsen hentyder til, at når vi taler til personlige assistenter, som for eksempel Siri på iPhone, så er det i virkeligheden en slags programmering. Vi lærer at tale til Siri på en bestemt måde for at programmere hende.
På Holluf Pile Skole er Elisabet Friis Hansen ved at lægge sidste hånd på sit spil, og spørger sin veninde i sofaen om ikke den lyserøde nuance er meget pæn til snemandens halstørklæde. Det bliver bekræftet, og Elisabet trækker rundt med et par koder mere.