- Peter! Døren er vist gået i stykker ...

Skuespilleren, der netop er trådt ind ad den centrale dør i den store scenografi, står og kigger på et dørhåndtag, der ikke helt vil, som han gerne vil. Instruktør Peter Langdal spurter hen over den store scene, og tager fat i døren. Han er her, der og alle vegne - og naturligvis også klar til at agere handyman, hvis noget driller.

- I det her fag skal man være både byplanlægger, samtidig med at man er åben over for, hvad der sker i nuet. Lige nu, ja, der har vi skide travlt. Det må jeg indrømme. Men vi skal nok nå det, smiler Peter Langdal, da han er nået ned fra scenen og har sat sig til et par minutters interview med pressen.

Han er - først og sidst - manden der samler trådene i musicalen Leonora Christina. En kæmpe satsning af et samarbejde mellem Den Fynske Opera, Odense Symfoniorkester og Odense Teater.

Premieren finder sted 22. januar, altså om ganske kort tid. Da skal alt spille mellem skuespillerne på scenen, det 65 mand store orkester, og alle teknikerne rundt om i Odeon, hvor musicalen spilles for at få plads til blandt andet en kæmpe drejescene.

- Det bliver hårdt den kommende uge. Det er først der, det hele rigtig falder på plads. Jeg har været med til mange, store opsætninger. Men jeg må indrømme, at dette er den største. Jeg ved ihvertfald én ting: Vi får brug for meget kaffe i næste uge, smiler Jesper Findshøj, der er lyddesigner på Leonora Christina.

Under lydprøverne sidder lyddesigneren placeret bag Peter Langdal, så han hele tiden kan rette ind efter instruktørens ønsker. Og netop ønsker er der mange af.

- Jeg prøver at skabe et miljø, hvor folk tør begå fejl. For ud af fejl kan der opstå noget nyt. Ham du så på scenen lige før, ham der spiller den fægteglade, svenske konge, har et meget langt hår der indimellem driller. Det har vi set under prøverne, og det har vi så besluttet at bruge aktivt, fortæller Peter Langdal, der indtil starten af næste uge bor i hjemmet ved København, men så flytter på hotel i Odense for at kunne bruge længst mulig tid på de sidste prøver.

Nyskrevet 350 år gammel historie

Musicalen handler om kongedatteren Leonora Christina og foregår i 1659. Den nyskrevet til lejligheden. Det betyder, at alt, fra musik, scene og ned til mindste detalje er nyt. Ikke mindst de storslåede kostumer som Odense Teaters skræddersal har produceret.

- Vi er godt med. Det lettede noget, da vi fik afleveret alle vel cirka 170 kostumer i sidste uge. Frem mod premieren handler det mest om at rette på en skjorte, eller stramme et par bukser op. Vi holder dog også øje med, hvordan kostumerne virker på scenen, så vi kan ikke slappe helt af endnu, indrømmer Mathias August Borg, der er chef for kost- og masketeam.

Rolig er Peter Langdal heller ikke. Men det gør ham ikke noget.

- Lige nu slapper jeg af, når jeg sidder i min bil mellem hjemmet og teatret. Her får jeg tænkt det hele igennem. Og ved du hvad, jeg har rundt de 60 år, og jeg er stadig et legebarn. Så når jeg kommer herover, så kan jeg lege sammen med mine kolleger. Er det ikke fantastisk, griner instruktøren, der kun på et enkelt spørgsmål bliver diplomatisk og finder en afmålt, professionel formulering frem. Det er når snakken falder på den tonstunge drejescene, der indimellem har drillet under prøverne.

13.000 billetter solgt

- Det er helt fint, alt sammen. Vi har kørt den frem og tilbage mange gange, og den virker fint. Den er fantastisk, slår Peter Langdal fast.

Interessen for musicalen har været og er af en størrelse, som sjældent ses i Danmark. Omkring 13.000 har ind til videre sikret sig billetter til en af forestillingerne, der løber mellem 22. januar og frem til og med 15. februar.

- Peter, er du klar?

En af kollegerne afbryder elegant, men bestemt, pressemødet. Prøverne skal i gang igen. Peter Langdal har ikke nået at få frokost, men det har de fleste omkring ham. Og han ser ud til at være ligeglad med mad lige nu. Han har ligefrem tid til en afskedssalut:

- Er jeg ikke heldig? At jeg sådan kan få lov til at lege?

- Jeg kunne flå jeres hjerter ud, råber den onde ridder Kato, mens han kigger på sin store klo.

Det kan måske godt virke lidt uhyggeligt for nogen, men om forestillingen rent faktisk er for uhyggelig kan 7.500 fynske skoleelever de næste uger vurdere.

Tirsdag aften har Odense Teater premiere på Astrid Lindgrens eventyr Mio Min Mio.

Det er en forestilling, der har vist sig at være populær blandt både skoler og teatergængere. Det glæder kommunikations og salgschef for Odense Teater Julie Lindegaard.

- Vi er blevet virkelig glædeligt overrasket over, hvor mange der gerne vil se Mio Min Mio, så det er rigtig dejligt, siger Julie Lindegaard.

Historien handler om den forældreløse Bo, der på forunderlig vis ender i den eventyrlige verden "Landet i Det Fjerne" som Mio, der skal bekæmpe den onde ridder Kato sammen med sin ven Jum Jum.

Instruktøren Frede Guldbrandsen er glad for, at så mange skoleelever skal ind og se stykket. Han mener, at stykket kan give noget særligt til børnene.

- Jeg synes, den (stykket, red.) har sådan en dejlig alvor til børn og til børn, der ikke nødvendigvis har det for nemt. Mio har ikke nogen mor og far, og de papforældre han har, der har valgt ham på børnehjemmet, er nogle skiderikker for at sige det mildt, siger Frede Gulbrandsen.

Uhygge og fuld skrald

Især fordi historien henvender sig til børn, mener instruktøren, at det er vigtigt, der bliver skruet helt op for ambitionerne.

- Det er de fremtidige teatergængere, der skal gå i teatret hvert år fra nu af til deres dødsdag, så vi giver den fuld skrald, fortæller Frede Gulbrandsen.

Han er dog spændt på at se, hvordan børnene reagerer på uhyggen i teaterforstillingen.

- Det vil jo vise sig i løbet af de næste par dage, hvor mange der løber skrigende ud. Det skal vi jo helst ikke have for mange, der gør. Men der skal jo også være noget for de sejeste, så de også får noget guf med hjem, siger Frede Guldbrandsen.

En helt særlig betydning

For instruktøren er der også en anden særlig grund til, at det er helt specielt at opsætte stykket Mio Min Mio. Historien betyder nemlig meget for instruktøren.

- Min morfar læste eventyret rundt om lejrbålet ude i haven. Når det blev mørkt læste han om Mio Min Mio for mig og mindre fætre og kusiner. Den der lejrbålsstemning med eventyr og lejrbål håber jeg, at vi kan tage med ind i det her (opsætningen, red.) Derfor er det en drøm for mig, at få lov til at spille det her fantastiske eventyr, siger Frede Gulbrandsen.

Mio hvem?

Selvom mange fynboer måske allerede kender til historien om Mio Min Mio, så var det ikke meget, hovedrolleindehaverne selv kendte til Astrid Lindgrens fortælling om den forældreløse dreng Bo og "Landet i Det Fjerne".

Som så mange andre børn, havde de begge fået læst Astrid Lindgrens historier, men ingen havde fået læst Mio Min Mio.

- Mio er ikke en, jeg er vokset op med. Den har jeg først læst efterfølgende, fortæller Jeppe Ellegaard Marling, der spiller Jum Jum.

Mathias Sprogøe Fletting, der spiller Mio i forestillingen kendte heller ikke til historien. Han blandede flere historier sammen.

- Jeg skulle lige finde ud af, hvad der var Mio og hvad, der var Brødrene Løvehjerte, fortæller han.

Men efter at have læst eventyret og nu også spillet det på teater, har det gjort indtryk hos ham, og Mathias Sprogøe Flettings eget barn skal derfor ikke snydes for Mio Min Mio.

- Nu har jeg en dreng på to år, så den er lige det sværeste at læse op for ham nu, men når han forstår det, så skal han nok få læst den op, siger Mathias Sprogøe Fletting.