En 64-årig mand var angiveligt ikke dér, hvor han burde være for at køre bil, da han onsdag eftermiddag blev fundet sovende bag sit rat.
Det var en anden bilist, som kørte efter den 64-årige i et stykke tid og havde bemærket vedkommendes usikre kørestil, der altså fandt ham i dyb søvn kort efter.
Manden var faldet i søvn, da han holdt for rødt lys ved lyskrydset Munkerisvej og Munkebjergvej.
Anmelderen valgte på grund af den 64-årige odenseanske mands tilstand at kontakte politiet, som kom til stedet.
Mistænkte påvirkning af medicin
Fra Fyns Politis side oplyser man, at foruden spirituskørsel mistænkte betjentene på stedet, at manden også var påvirket af medicin.
Man kan endnu ikke oplyse, hvor meget den sigtede mands promille lå på. Der går to uger, før svar på blodprøven, der efter pustetesten blev taget, kommer tilbage.
Ifølge anmelderen faldt køreren desuden i søvn ved flere kryds, han var kørt igennem.
Anmeldelsen blev ringet ind til politiet lidt over klokken 14 onsdag.