Konsekvensløst tilsyn forarger: Afkræver ministeren svar
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det er rystende at natklubejer Kurt Vindeløv kunne få godkendelse til at drive krisecenter på samme adresse som tvangslukkede TimeOut Fyn, mener fynsk folketingspolitiker.
Det er dybt foruroligende, at Socialtilsyn Midt gav godkendelse til TopSafe Krisecenter til trods for at man var opmærksom på flere ligheder med det tvangslukkede krisecenter, TimeOut Fyn.
Det skriver det fynske folketingsmedlem og socialordfører for Liberal Alliance, Katrine Daugaard, på LinkedIn.
FORSTÅ SAGEN - Bostedsbossernes ta' selv bord
”Bostedsbossernes tag-selv-bord”, er en serie, hvor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende undersøger forholdene i den private bostedsbranche på Fyn. Sammen ser vi nærmere på de bagmænd, for hvem det at drive bosted tilsyneladende handler mere om at berige sig selv på skatteborgernes regning end det handler om at varetage omsorgen for samfundets mest udsatte borgere.
Undervejs har vi fortalt historien om Ida Kruse og Alex Jensen: To unge mennesker, der begge har oplevet alvorligt omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård – et bosted, hvor en 18-årig beboer i juli endte med at miste livet efter et kritisabelt forløb.
Vi har hørt fra Bolette Sørensen, der ikke fik den nødvendige hjælp, selvom hun blev tiltagende selvmordstruet på bostedet Mellemstoppet i Odense – på trods af stedets store millionoverskud af kommunale penge.
Vi har talt med voldsramte Mie, der boede på det nu tvangslukkede TimeOut Fyn – hvor direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki kørte i luksusbiler og hev lønning i ministerklassen ud til sig selv, mens kvinder mistrivedes
Den samme direktør og søn, der senere stiftede pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor "Sara" og "Isabella" senere kunne fortælle om kritisable arbejdsvilkår og manglende løn.
Senest har vi kunnet fortælle, at netop Morten Lohmann Lauritzen og sønnen Nikki Lohmann Laurtizen har tætte forbindelser til et nyåbnet krisecenter i Søndersø, som i dag bliver drevet af natklubejer Kurt Vindeløv.
Afdækningen har allerede haft en række konsekvenser:
Den Lille Gård er blevet lukket efter voldsom kritik fra tilsynet,
Ministeren har flere gange stået skoleret i Folketinget og svaret på samråd og ministerspørgsmål
Rådmand i Odense Kommune vil nu kræve pengene tilbage fra bagmændene bag omstridt krisecenter
Socialtilsynet har selv foreslået lovændringer, der kan slå ned på bostedsejerne
I opslaget kalder hun tilsynet for “konsekvensløst” - og det får hende til at afkræve Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) svar i sagen.
- Den her sag er et glimrende eksempel på, at de (socialtilsynene, red.) ikke kan tale sammen, og ikke ved, hvad hinanden laver, siger Katrine Daugaard til TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende.
- Det er et stort problem
Spørgsmålene, der kan findes på Folketingets hjemmeside, går blandt andet på, hvorvidt ministeren finder det betryggende, at flere fra personkredsen bag det skandaleramte TimeOut Fyn går igen i det nye krisecenter og hvorfor tilsynet ikke udstedte lederkarantæne.
Myndigheder er magtesløse: Tilsyn gav grønt lys til omstridte bostedsbosser
En redegørelse til Socialministeriet afslører, at socialtilsynet ikke havde andet valg end at give omstridt krisecenter lov til at fortsætte i stort set samme konstellation, som da det blev tvangslukket sidste år.
Socialtilsyn Midt var bundet på hænder og fødder, da selskabet TopSafe Krisecenter ApS for tredje gang indsendte et budget for at få godkendelse til at drive krisecenter i samme lokaler som det tvangslukkede TimeOut Fyn i Søndersø.
Det fremgår af en redegørelse fra Socialtilsyn Midt til Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) i kølvandet på TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes dækning af det tvangslukkede krisecenter.
Forstå sagen - Bostedsbossernes ta' selv bord
”Bostedsbossernes tag-selv-bord”, er en serie, hvor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende undersøger forholdene i den private bostedsbranche på Fyn. Sammen ser vi nærmere på de bagmænd, for hvem det at drive bosted tilsyneladende handler mere om at berige sig selv på skatteborgernes regning end det handler om at varetage omsorgen for samfundets mest udsatte borgere.
Undervejs har vi fortalt historien om Ida Kruse og Alex Jensen: To unge mennesker, der begge har oplevet alvorligt omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård – et bosted, hvor en 18-årig beboer i juli endte med at miste livet efter et kritisabelt forløb.
Vi har hørt fra Bolette Sørensen, der ikke fik den nødvendige hjælp, selvom hun blev tiltagende selvmordstruet på bostedet Mellemstoppet i Odense – på trods af stedets store millionoverskud af kommunale penge.
Vi har talt med voldsramte Mie, der boede på det nu tvangslukkede TimeOut Fyn – hvor direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki kørte i luksusbiler og hev lønning i ministerklassen ud til sig selv, mens kvinder mistrivedes
Den samme direktør og søn, der senere stiftede pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor "Sara" og "Isabella" senere kunne fortælle om kritisable arbejdsvilkår og manglende løn.
Senest har vi kunnet fortælle, at netop Morten Lohmann Lauritzen og sønnen Nikki Lohmann Laurtizen har tætte forbindelser til et nyåbnet krisecenter i Søndersø, som i dag bliver drevet af natklubejer Kurt Vindeløv.
Afdækningen har allerede haft en række konsekvenser:
Den Lille Gård er blevet lukket efter voldsom kritik fra tilsynet,
Ministeren har flere gange stået skoleret i Folketinget og svaret på samråd og ministerspørgsmål
Rådmand i Odense Kommune vil nu kræve pengene tilbage fra bagmændene bag omstridt krisecenter
Socialtilsynet har selv foreslået lovændringer, der kan slå ned på bostedsejerne
Af forløbet fremgår det, at tilsynet blev nødt til at godkende natklubejer og ejendomsinvestor Kurt Vindeløvs planer for TopSafe Krisecenter - på trods af, at hans første to budgetter indeholdt en række “uvedkommende udgifter“, hvorfor tilsynet ikke mente, at ejeren ville kunne “forvalte offentlige midler forsvarligt”.
- Der antydes undervejs i redegørelsen, at det her handler om, at de (krisecentrets ledelse, red.) vil berige sig selv. Og det kan det meget vel være, siger professor i økonomistyring, Per Nikolaj Bukh.
Kurt Vindeløv afviser kritikken og understreger, at han i dag driver krisecentret sparsommeligt.
“Jeg mener, at Socialtilsynet har gjort det, man skal, og har handlet korrekt, og deres muligheder for at stoppe det her tilbud er udtømte.”
Socialtilsyn Midt forklarer overfor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at udarbejdelsen og indholdet af redegørelsen er “normal praksis”.
Budgetterede med millionoverskud
I redegørelsen beskriver Socialtilsyn Midt hele forløbet med godkendelsen af det nye topsikrede krisecenter, herunder at man to gange afviste budgetterne, før der blev givet godkendelse.
- Når man ikke i første omgang kan finde ud af at budgettere korrekt, får man vejledning fra Socialtilsynet. Til sidst ender de med et budget, der kan godkendes, og så får de det godkendt, siger Per Nikolaj Bukh og tilføjer:
- Der er ikke nogen regler for, hvor mange gange man kan lade sig vejlede her.
Blandt andet budgetterede den nyslåede krisecenterejer Kurt Vindeløv indledningsvist med et overskud på 2,1 millioner, hvilket svarer til mere end 10 procent af krisecentrets forventede omsætning. Noget, Per Nikolaj Bukh kalder “helt hen i vejret”, da man slet ikke må budgettere med så høje overskud i sociale tilbud.
Kurt Vindeløv understreger overfor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende, at det eventuelle overskud skulle fungere som en “buffer”, hvis krisecentret ikke kørte rundt, og at han i det godkendte budget har budgetteret med “nul kroner” i overskud.
Derudover bemærker Socialtilsyn Midt i redegørelsen, at man tidligt opdagede slående ligheder mellem TopSafe Krisecenter og det Tvangslukkede TimeOut Fyn, hvor direktøren og hans søn tjente millioner på udsatte kvinder.
Det fremgår også at der i budgetforslagene er omkostninger til at overtage en række leasingkontrakter fra det udskældte krisecenter TimeOut Fyn, samt at bestyrelsesformanden og den daglige leder fra det tvangslukkede tilbud går igen.
- Jeg tror, tilsynet har været meget tvivlende på deres (TopSafe Krisecenters, red.) reelle vilje til at samarbejde og deres egentlige motiver bag det her, forklarer Per Nikolaj Bukh, men understreger samtidig:
- Jeg mener, at Socialtilsynet har gjort det, man skal, og har handlet korrekt, og deres muligheder for at stoppe det her tilbud er udtømte.
Tre lovforslag
Skulle Socialtilsyn Midt have handlet anderledes, kræver det op til flere lovændringer. Det fastslår Socialtilsyn Midt selv i redegørelsen.
Her er de tre forslag til lovændringer
"Socialtilsyn Midt ser behov for lovgivningsmæssige tiltag på følgende:
Det er kun den leder som har haft det overordnede ansvar, der kan gives karantæne, når et tilbud lukkes af socialtilsynet. Hvis socialtilsynene skulle have yderligere beføjelser til at udstede karantæne, kunne dette med fordel udvides til også at omfatte reelle ejere og bestyrelsesformænd, såfremt disse har haft afgørende betydning for socialtilsynenes vurdering af, at tilbuddets godkendelse skal bortfalde.
Socialtilsyn Midt ser behov for lovgivningsmæssige tiltag i forhold til lov om socialtilsyn §14a, da bestemmelsen hurtigt bliver illusorisk, hvis der ikke lovgivningsmæssigt etableres en mulighed for, at oplysninger om, hvem der er underlagt lederkarantæne, gøres tilgængelige. Der bør efter vores opfattelse etableres en database, hvor alle tilbud, underlagt socialtilsynets tilsynskompentence, samt alle fem socialtilsyn kan indhente oplysninger om lederkarantæne.
Herudover ser Socialtilsyn Midt behov for et lovgivningsmæssigt tiltag, som gør de tmuligt at afvise en ansøgning om ny-godkendelse af et tilbud, hvis tilbuddet har tungtvejende lighedstegn med et tilbud, hvor der tidligere er truffet afgørelse om ophør af godkendelsen. Det kunne eksempelvis være en hjemmel til, at socialtilsynet kan afvise at behandle en asøgning om ny-godkendelse, hvis der er betydelige sammenfald i ledelse, fysiske rammer, samt personale- og målgruppe for et allerede ophørt tilbud."
Kilde: Socialtilsyn Midts redegørelse til ministeren.
Socialtilsynet nævner blandt andet, at man på nuværende tidspunkt ikke kan give hele ledelsen – herunder bestyrelsesmedlemmer og daglige ledere - karantæne. Faktisk er reglerne sådan, at det kun den overordnede leder, der kan sanktioneres.
Og selv hvis en leder har fået karantæne af et af landets sociale tilsyn, har andre socialtilsyn ikke adgang til de oplysninger, medmindre de aktivt bliver delt mellem tilsynene.
Derfor foreslår Socialtilsyn Midt blandt andet en national database over ejer- og ledelseskarantæne, som alle tilsynene har adgang til.
- Det giver rigtigt god mening, og det må næsten være en politisk forglemmelse, at det ikke allerede er indført, siger Per Nikolaj Bukh.
Socialtilsyn Midt foreslår i redegørelsen yderligere to lovændringer, som kunne have givet dem mulighed for at agere anderledes.
- Socialtilsynet virker frustreret over, at det ikke har flere muligheder, og så beder de jo egentlig ministeriet om at lave nogle bedre regler, så man undgår sådan nogle situationer her, siger Per Nikolaj Bukh.
Normal praksis
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har været i kontakt med Socialtilsyn Midt, der forklarer, at det er normal praksis, at ministeriet efterspørger en redegørelse. Derudover understreger tilsynschef Ulla Bitsch Andersen, at man har de nødvendige værktøjer til at sætte ind.
Når man læser redegørelsen, ligner det et nødråb fra Socialtilsyn Midt for at kunne stoppe "suspekte" tilbud fra at fortsætte. Hvad tænker du om det?
- Det er et svar på et standardspørgsmål fra ministeriet i denne type henvendelser. Det er således ikke et nødråb, men forslag til, hvad der eventuelt kunne gøres, hvis lovgivningen på området skal ændres, svarer tilsynschef Ulla Bitsch Andersen på mail.
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har i flere dage forsøgt at få en kommentar fra Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen. Ministeriet oplyser, at hun ikke har mulighed for at stille op til interview, og ikke ved, hvornår hun får tid til at stille op.
Kurt Vindeløv har ingen kommentarer i forhold til Socialtilsyn Midts redegørelse, men bekræfter, at han ændrede i budgetterne for at kunne opnå godkendelse fra tilsynet.
Han tilføjer, at krisecentret bliver drevet sparsommeligt, at han har budgetteret med “nul kroner” i overskud i tilbuddets seneste budget. Desuden understreger han, at han har fuld tillid til den ledelse og bestyrelse, der er på TopSafe i dag.
- Tilbuddet TopSafe er et klasse-eksempel på noget, der ikke burde kunne lade sig gøre. Man har mulighed for ledeleskarantæne i dag, men vi ser det ikke brugt, og det kan jeg ikke forstå, siger Katrine Daugaard.
Men svarene har været sparsomme.
Hvad tænker du om ministerens håndtering af sagen indtil videre?
- Hun håndterer den jo ikke. Hun beder om en redegørelse, og så følger hun aldrig op på de her ting. Det er et stort problem.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Social- og Boligministeren inden deadline.
Rådmand ‘er rasende' over diskoteksejers godkendelse: - Det burde ikke kunne lade sig gøre
Ifølge Christoffer Lilleholt burde det slet ikke kunne lade sig gøre, at Kurt Vindeløv har fået godkendelse til sit nye krisecenter, der har en lang række ligheder med det tvangslukkede TimeOut Fyn.
- Jeg rasende over, at det overhovedet kan lade sig gøre at nogen har godkendt det her, siger han.
Der bliver ikke lagt fingre imellem på beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholts kontor.
Forstå sagen - Bostedsbossernes ta' selv bord
”Bostedsbossernes tag-selv-bord”, er en serie, hvor TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende undersøger forholdene i den private bostedsbranche på Fyn. Sammen ser vi nærmere på de bagmænd, for hvem det at drive bosted tilsyneladende handler mere om at berige sig selv på skatteborgernes regning end det handler om at varetage omsorgen for samfundets mest udsatte borgere.
Undervejs har vi fortalt historien om Ida Kruse og Alex Jensen: To unge mennesker, der begge har oplevet alvorligt omsorgssvigt på bostedet Den Lille Gård – et bosted, hvor en 18-årig beboer i juli endte med at miste livet efter et kritisabelt forløb.
Vi har hørt fra Bolette Sørensen, der ikke fik den nødvendige hjælp, selvom hun blev tiltagende selvmordstruet på bostedet Mellemstoppet i Odense – på trods af stedets store millionoverskud af kommunale penge.
Vi har talt med voldsramte Mie, der boede på det nu tvangslukkede TimeOut Fyn – hvor direktør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn Nikki kørte i luksusbiler og hev lønning i ministerklassen ud til sig selv, mens kvinder mistrivedes
Den samme direktør og søn, der senere stiftede pornokonceptet Mansion Voyeur, hvor "Sara" og "Isabella" senere kunne fortælle om kritisable arbejdsvilkår og manglende løn.
Senest har vi kunnet fortælle, at netop Morten Lohmann Lauritzen og sønnen Nikki Lohmann Laurtizen har tætte forbindelser til et nyåbnet krisecenter i Søndersø, som i dag bliver drevet af natklubejer Kurt Vindeløv.
Afdækningen har allerede haft en række konsekvenser:
Den Lille Gård er blevet lukket efter voldsom kritik fra tilsynet,
Ministeren har flere gange stået skoleret i Folketinget og svaret på samråd og ministerspørgsmål
Rådmand i Odense Kommune vil nu kræve pengene tilbage fra bagmændene bag omstridt krisecenter
Socialtilsynet har selv foreslået lovændringer, der kan slå ned på bostedsejerne
Tilladelsen, der får Christoffer Lilleholt (V) op i det røde felt, er den fra Socialtilsyn Midt, som i starten af september gav natklubejer Kurt Vindeløv lov til at drive krisecenter i TimeOut Fyns tidligere lokaler i Søndersø.
Krisecentret TimeOut Fyn blev tvangslukket af Socialtilsyn Syd sidste år, efter direktøren ville indgå en 10 år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner kroner.
Og det er ikke kun lokalerne, der er de samme - den daglige leder og bestyrelsesformanden går nemlig også igen i det nye krisecenter TopSafe.
“- Hvis vi havde bygget en skole og kun havde fået halvdelen af de klasselokaler, vi havde aftalt, så havde vi lagt sag an mod byggefirmaet, men på det specialiserede socialområde gør man det aldrig, og det giver ikke nogen mening”
Ifølge rådmanden burde det slet ikke kunne lade sig gøre at “genåbne” et skandaleramt tilbud.
- Når man som myndighed lige har lukket noget, og det præcist samme vil genåbne, bør man tage fat på ministeren og ministeriet og høre; er det det rigtige, vi gør her?
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken for Socialtilsyn Midt. De ønsker ikke at kommentere på rådmandens kritik.
Har kvinder på centeret
Ifølge Christoffer Lilleholt har Odense Kommune på nuværende tidspunkt kvinder på krisecenteret – men fordi kvinderne frit kan vælge krisecenter uden kommunens godkendelse eller accept, er handlemulighederne begrænsede.
- Når de (krisecenteret, red.) har godkendelsen fra tilsynet, så kan de sådan set drive det (tilbuddet, red.) ud fra de præmisser, de har fået godkendelse til. Vi har meget svært ved at gøre andet end at betale den regning, der kommer, forklarer han.
Det er altså afgørende for kommunerne, at de kan stole på tilsynets vurderinger.
- Vi kører efter de her tilsyn, for det er det eneste vejledningsmateriale, vi har i dag. Men både medieomtale og vi selv har afdækket en del gange, at bare fordi du har godkendelse af et tilsyn, er det ikke nødvendigvis et sted, vi kan stole på, siger han og understreger, at man ikke kan skære alle private tilbud over en kam:
- Der er også mange, der gør det rigtig godt, men der er også en væsentlig del af det private marked, som bare kører fuldstændigt som de har lyst.
Socialtilsyn Midt har ikke ønsket at kommentere på kritikken af den konkrete sag, men skriver følgende:
“Socialtilsyn i Danmark godkender nye tilbud efter de til enhver tid gældende regler. Hvis et tilbud ikke lever op til reglerne, så får de et afslag.
Hvorvidt lovgivning skal ændres eller ej er en kontinuerlig drøftelse, som blandt andet kan tage udgangspunkt i konkrete sager.”
Vil retsforfølge
For rådmanden er der ingen tvivl om, at sagen om TopSafe Krisecenter og TimeOut Fyn kalder på handling.
- Vi har sendt en skrivelse på det generelle område til ministeren for at sætte det under lup, fordi vi synes, der er nogle steder, hvor det ikke giver mening. Det er også et forsøg på, kan vi få nogle bedre rammer for at komme efter de her steder efterfølgende, siger han.
For hvis ikke kommunerne kan forlade sig på, at tilsynet er godt nok, bør de have andre handlemuligheder, mener Christoffer Lilleholt
I oktober meldte han ud, at han ville undersøge, om Odense Kommune kunne kræve de omkring 7,5 millioner kroner tilbage, de har betalt for kriseramte kvinder og børns ophold på TimeOut Fyn.
- Hvis vi havde bygget en skole og kun havde fået halvdelen af de klasselokaler, vi havde aftalt, så havde vi lagt sag an mod byggefirmaet, men på det specialiserede socialområde gør man det aldrig, og det giver ikke nogen mening, siger han og fortsætter:
- Det er min klare intention, at så snart vi føler, vi har beviser nok, så skal vi starte en retssag mod nogle af de steder, som vi har betalt væsentlige millionbeløb til, men som ikke altid har leveret det, vi har aftalt. Men det kræver, at vi kan bevise det, og det er den store udfordring.
Odense Kommune oplyser, at man under sit seneste tilsyn med krisecenteret har tilbudt borgerne at komme til et andet sted, og at man har skærpet opmærksomhed omkring tilbuddet. Indtil videre har man ikke fundet anledning til kritik.
Bliver sat op i medierne
TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt kritikken af det nye krisecenter for indehaveren, Kurt Vindeløv.
Rådmand i Odense Kommune, Christoffer Lilleholt er svært utilfreds med, at Odense Kommune har borgere hos jer, for han er meget bekymret for det personsammenfald der er i det nye TopSafe som i TimeOut fyn. Hvad tænker du om det?
-Det har jeg jo nok samme holdning til, som alle andre mennesker har. Sådan som I skriver om det, bliver det sat op i medierne, det kan vi ikke lave om på, vel?
Det er altså ikke dig, der har handlet naivt og uagtsomt, det er mediernes dækning af det, der er problemet?
- Vi kan jo hurtigt blive enige om, at jeg også tager afstand. Set i bakspejlet, er der mange ting, jeg også først har opdaget efterfølgende. Jeg kendte overhovedet ikke noget til TimeOut før årsskiftet. Alt kom i stand fra januar.
Flere er blevet julemillionærer - her er den fynske vinderkupon købt
kopieret!
1. juledag blev 29 danskere en million kroner rigere, da Danske Spils nye “juletradition” Det Store Jule Lotto løb af stablen.
Vinderne kommer fra alle egne af det ganske land, og på Fyn udløste en enkelt kupon en milliongevinst. Danske Spil oplyser, at kuponen er købt i Føtex på Møntergade i Svendborg, og at gevinsten var på en million kroner.
Det Store Jule Lotto fungerer præcis som alle andre trækninger i Lotto, men trækkes ekstraordinært den 25. december. Den helt store forskel er, at der trækkes 25 ekstra julemillionærer – og at trækningen ikke finder sted på en lørdag.
Følg juletrafikken her - flere uheld påvirker hjemrejsen
kopieret!
Mange rejser torsdag hjem fra julebesøg og -frokoster, og derfor ventes der tæt trafik og kødannelser flere steder.
Særligt fra Kolding mod København ventes der 2. juledag mange trafikanter på vejene. Det siger Lasse Andersen, der er vagthavende i Vejdirektoratet.
- Vi forventer at se et juletrafikpres ude på vejene, og det er mellem klokken 11 og 15, at der vil være det største pres.
- Det er hovedsageligt på den fynske motorvej E20 og så hen over Vestmotorvejen, altså fra Koldingområdet mod København, at vi forventer flest trafikanter, siger han.
Du kan følge den trafikale situation direkte herunder.
Juletrafikken topper 2. juledag
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
Her er forældrene mest tilfredse med folkeskolen
kopieret!
Umiddelbart kan det være svært at forestille sig, hvad Langeland-, Lemvig- og Thisted Kommune har til fælles. Men det er de tre kommuner i Danmark, hvor forældrene er mest tilfredse med folkeskolen.
Ifølge CEPOS, som står bag analysen, er der dog sket en ændring i den måde, hvorpå forældre vurderer folkeskolen. For i år lægger forældrene i højere grad vægt på børnenes trivsel og ikke længere kun på faglige resultater.
- Forældrenes øgede fokus på trivsel i forhold til for få år siden viser, at vi som samfund har taget en kraftig og hurtig drejning mod en mere helhedsorienteret tilgang til uddannelse, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Negativt pres på folkeskolen
Ifølge Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved VIA UC, er det øgede fokus på trivsel ikke kun en positiv ting for folkeskolen. Det kan nemlig være med til at skabe et uretfærdigt pres, som folkeskolen ikke kan løse alene.
- Trivsel er ikke stationær, og det påvirkes af mange andre forhold end skolen. Som barn indgår man i mange typer fællesskaber, så det er ikke en opgave, skolen kan løse alene.
Trivselsmålinger blandt elever viser ifølge Andreas Rasch-Christensen, at over 86 procent af alle elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Det er positivt, men der er en skæv tendens, hvor det primært er børn fra socialt velfungerende familier, som scorer højt.
Tilbage til Langeland, Lemvig og Thisted – for her er forældrene, målt på en skala fra et til fem, i gennemsnit 4,1 tilfredse med folkeskolen. Otte kommuner ligger med en tilfredshed over 4,0, mens tre kommuner ligger under 3,5.
Kan du forudse, hvad der sker i 2025? Tip en 13'er og vind kæmpe gavekurv
kopieret!
Vinder Viktor Axelsen Denmark Open, bliver det nye supersygehus udskudt endnu en gang, og vender forsiden tilbage på tv2fyn.dk?
Hvis du kan spå om året 2025, kan du vinde en gavekurv til en værdi af 500 kroner.
Du skal have kigget i spåkuglen og indtastet dine svar, inden kongens første nytårstale begynder den 31. december.
Vinderen findes, når året 2025 går på hæld.
Regler og betingelser:
Husk at udfyld både mail og telefonnummer, så vi kan komme i kontakt med vinderen. Ved deltagelse accepterer du samtidig, at vi må kontakte dig. Vinderen vil blive kontaktet direkte og skal være indstillet på, at præmieoverrækkelsen filmes til web og tv. Flest korrekte svar vinder. Er der lige mange korrekte svar, findes vinderen ved lodtrækning. Seneste besvarelse gælder.
Antallet af juleindbrud er næsten fordoblet
kopieret!
Indbrudstyvene har haft travl på Fyn, der er hårdere ramt af juleindbrud end i andre regioner.
Juleaften noterede Fyns Politi 24 anmeldelser om indbrud, og bare et døgn senere er det tal oppe på 40. Det fortæller vagtchef hos Fyns Politi, Bjarne Tykgaard, til TV 2 Fyn.
2. juledag forventes at være dagen med mest juletrafik, og derfor er der også mange, som vender snuden hjemad. Det kan få antallet af anmeldelser til at stige yderligere, fortæller vagtchefen:
- Det er desværre nok realistisk, at der er folk, som vender hjem til et hus, der har været indbrud i, fortæller han.
Onsdag lød det fra vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen, at intet er for småt til, at man ringer 114.
Politiet giver opdatering efter bil kørte i havnen
kopieret!
Tidlig torsdag morgen endte en bil i vandet i Svendborg Havn. Politiet blev tilkaldt og fik sendt dykkere ned til bilen for at undersøge sagen nærmere.
- Der var ikke nogen i bilen, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Bjarne Tykgaard til TV 2 Fyn.
Vagtchefen kan ikke fortælle, hvordan bilen er havnet i havnen, og at man stadig efterforsker sagen.
Politiet har været i kontakt med bilens ejermand, men vagtchefen ønsker ikke at fortælle, hvorvidt bilejeren selv har været involveret i episoden.
Bilens ejer har dog fået til opgave at få bilen hevet op af havnen, fortæller Bjarne Tykgaard.
Bil er kørt i havnen - dykkere på vej til stedet
kopieret!
Dykkere skal torsdag på arbejde i Svendborg Havn, hvor en bil endte i vandet torsdag morgen.
Det oplyser Henrik Strauss, som er vagtchef ved Fyns Politi til Ritzau.
- Vi er lige ved at undersøge sagen, siger Strauss.
Han fortæller, at anmeldelsen indløb hos politiet klokken 05.07 torsdag morgen.
- En bil er kørt i havnen. Det ligger fast. Da den første patrulje lander, kan de se, at lyset på bilen slukker, mens de står der.
- Lige nu er vi ved at undersøge, hvad forholdet indebærer - herunder at få nogle dykkere til at undersøge, om der er nogen i bilen.
- Og så er der en del vidner, som vi lige skal have talt med, siger Henrik Strauss.
Dan Jørgensen vil stramme regler for AirBnB efter turistpres på populære rejsemål
kopieret!
Det er nemt og bekvemt, og mange bruger muligheden for at leje ferieboliger via AirBnB og andre tjenester, når de skal på ferie i europæiske storbyer.
Men nu kan der komme opstramning på området for korttidsleje af boliger, det varsler den nyslåede fynske energi- og boligkommissær, Dan Jørgensen.
- Jeg tror det kommer til at betyde mindre, ikke markant mindre, men mindre, specielt i nogle af de byer, hvor det nok er gået lidt amok, siger Dan Jørgensen.
I flere sydeuropæiske byer som Barcelona, Rome og Athen har indbyggerne protesteret over det store antal turister, som de mener belaster byen og øger presset på boligmarkedet.
I starten af december satte fynboen sig i stolen i Bruxelles som ny fynsk EU-kommissær for energi- og boligområdet, hvor energi er langt den største del af hans portefølje.
Det er første gang, at en EU-kommissær har fået ansvar for boligområdet. En af de opgaver, som Dan Jørgensen vil kaste sig over, er kortidsudlejning af boliger. I flere europæiske turistbyer betyder udlejningstrykket, at lokale borgere protesterer, fordi det presser boligpriserne.
Beskatning kan regulere tjenester
I et stort interview med TV 2 Fyn, fortæller Dan Jørgensen, at han vil sikre sig, at udlejningstjenesterne bliver reguleret, så de blandt andet får pligt til at indberette, hvor meget de omsætter og udlejer for, så firmaerne bag kan beskattes.
- Det er store multinationale firmaer, og der har vi altså nogle redskaber vi kan bruge. Det er at sige, at det skal være lovpligtigt at indlevere data, så man ved hvor mange penge de tjener. Hvis ikke ved det, så kan man heller ikke beskatte, og lige nøjagtig beskatning er en af de måder, man kan regulere det på.
Den nye EU-kommissær erkender dog også, at en regulering af området er en balancegang, da nogle boligejere også bruger udlejning som en måde at få råd til at bo i deres bolig.
- Vi skal have tungen lige i munden, for det er på den ene godt at flere har mulighed for at komme ud og opleve andre lande, og så er det også godt for dem, der faktisk kan udbyde deres hjem, som kan være det, der gør, at de overhovedet har råd til at bo, hvor de bor. Men vi bliver også nødt til at have for øje, at det nogle steder er blevet til spekulation, hvor store virksomheder og firmaer, går ind og opkøber boliger til at leje ud via AirBnB eller en anden platform, så almindelige mennesker ikke længere har råd til at bo i byer, hvor de måske har boet i generationer, siger Dan Jørgensen.
Ambitionen for Dan Jørgensen er at sikre, at hvis nogle lande eller regioner ikke vil have korttidsudlejning, så skal EU-reglerne ikke stå i vejen for, at landene kan bruge skrappere midler til at regulere området.
Vil bruge EU-midler til socialt boligbyggeri
Selvom boligpolitik bliver reguleret medlemslandene, så har Dan Jørgensen også andre planer på boligområdet. Den fynske kommissær vil også åbne døren for, at EU kan hjælpe med boligmangel, som er et stort problem i flere EU-lande.
- Vi er i gang med at grave ud, hvad vi kan gøre i EU. Og der er allerede nogle gode muligheder. For eksempel har vi nogle EU-midler, som vi nogle gange har givet til infrastrukturprojekter, men vi kan også vurdere, at det i nogle lande måske var bedre at hjælpe med at bygge socialt boligbyggeri med de penge, siger Dan Jørgensen.
Udover boliger er Dan Jørgensen også kommissær for energi. Her er den helt store opgave at sikre, at Europa bliver uafhængig af russisk gas og sikre klimavenlig og billig energi til EUs knap 500 millioner indbyggere.
Vejrtendens fortsætter 2. juledag
kopieret!
Juledagene har budt på meget lidt julevejr. Faktisk nok snarere det omvendte med temperaturer, der minder meget lidt om vinter.
Den tendens fortsætter anden juledag.
I løbet af dagen sniger temperaturen sig op på syv til otte grader over Fyn. Samtidig er der ikke særlig meget vind, der rører sig over landet. Til gengæld vil dagen byde på lidt finregn og i det hele taget bliver det en fugtig dag.
- Jeg vil påstå, at det stadig er fint vejr til at komme ud at gå en tur, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Jacob Mouritzen.
Den travleste dag venter: Her er de bedste råd
kopieret!
Julens travleste dag på vejene venter, når mange danskere skal tværs over landet - enten på vej hjem fra jul eller på vej til julefrokost.
- Anden juledag er den travle dag i julen. Den travleste faktisk. Det vil være mellem klokken 11 og klokken 15, man forventer den største trafik på vejene. Det vil gå fra Jyllandsområdet over mod Fyn og videre over mod hovedstaden, fortæller Peter Bruun-Mogensen, der er vagthavende ved Vejdirektoratets Trafikcenter.
I Vejdirektoratets Trafikcenter har Peter Bruun-Mogensen og kollegerne mange års erfaring med at forudse travlheden i trafikken.
Kom tidligt af sted
Oftest holder deres prognoserne, og derfor har den vagthavende også et godt råd, hvis du absolut skal ud at køre anden juledag.
- En rigtig god ide vil være at køre lidt før eller efter, hvis man har mulighed for det. Stå tidligt op, få lidt morgenmad og sætte sig ud i bilen og kom af sted. Så fordeler trafikken sig lidt bedre. Det er til gavn for alle, siger Peter Bruun-Mogensen.
Også på skinnerne forventer man en travl dag. DSB opfordrer derfor til, at man bestiller pladsbillet, inden man tager af sted.
Politi kommer med særlig opfordring til ét område efter usædvanligt mange indbrud
kopieret!
Julen er altid forbundet med indbrud. I år har der været exceptionelt mange på Fyn.
- Fyn ligger desværre højt i år, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Det ser vi med stor alvor på, fortæller vicepolitiinspektør ved Fyns Politi Anders Therkelsen.
Det får også politiet til at komme med særlig opfordring til Faaborg-området.
I døgnet den 24. december er der i alt anmeldt 24 indbrud. Det tal forventes at stige i takt med, at fynboerne kommer hjem fra jul.
Indbruddene er spredt rundt på hele øen, men særligt Faaborg har været hårdt ramt. Her er indtil nu anmeldt ti indbrud, der alle er sket i området omkring Falkenbjerg og Svendborgvej.
- Vi er stadig ude på stedet og er ved at lave indledende undersøgelser, hvor vi prøver at sikre de spor, der måtte være. Når patruljerne er færdige med det, kigger vi allerede i eftermiddag videre på sagerne og prøver at få et samlet overblik, fortæller Anders Therkelsen.
Blandt andet skal vicepolitiinspektøren og hans kolleger arbejde videre med forhøringer, videoovervågning og sammenligne juleindbruddene med tidligere indbrud for at finde lignende sager, der stemmer overens med enten valg af tyvekoster, fremgangsmåde eller geografi.
Intet er for småt til 114
Anders Therkelsen understreger, at faaborgensere ikke skal frygte indbrud mere end andre. Han har dog en besked specielt til fynboer i det sydfynske.
- Jeg vil gerne opfordre til, at man særligt i Faaborg-området ringer 114, hvis man har nogle oplysninger eller har set noget mistænkeligt de seneste døgn. Intet er for småt, siger han.
Derudover anbefaler han, at man følger de traditionelle gode råd mod indbrud - også selvom juleindbruddene traditionelt set topper den 24. og 25. december.
- Lad det se beboeligt ud, man skal sørge for, at der ikke er gemmesteder for indbrudstyvene, og så skal man være gode naboer og holde øje med hinanden, siger Anders Therkelsen.
Fyns Politi registrerede i samme periode sidste år 18 indbrud.
Hærværk på juletræ vækker vrede: - Det er noget svineri
kopieret!
Juleaftensdag vågnede beboerne i Ringe op til et trist syn.
Det er 12 meter høje juletræ ved kirkepladsen i det centrale Ringe lå væltet og splintret.
Meget tyder på, at der er snak om hærværk - Det mener en af de forbigående dagen derpå.
- Jeg synes, det er noget svineri. Det er hærværk af groveste karakter, siger pensionisten Flemming Nielsen.
I 2017 og 2018 var det store juletræ også udsat for hærværk. Denne gang tyder det dog på, at træet har været udsat fyrværkeri eller sprængstof.
Ifølge Flemming Nielsen kunne overvågning løse problemet med den gentagne hærværk.
- Der burde sidde kameraer rundt omkring ved pladsen, men det er der åbenbart ikke, siger Flemming Nielsen.
Person fundet livløs i havn
kopieret!
Klokken 11.54 juledag ringede en forbipasserende 112 fra havnen i Faaborg. I havnebassinet lå en person, som siden skulle vise sig at være afgået ved døden.
- En borger havde fundet en livløs person i vandet. Der er tale om en mand. Mere kan jeg ikke oplyse på nuværende tidspunkt, da de pårørende ikke er underrettet, fortæller vagtchef Bjarne Tykgaard til Ritzau.
Endnu er det for tidligt for politiet at sige noget om baggrunden for, at manden er endt i havnebassinet. Ifølge Bjarne Tykgaard undersøges sagen som en drukneulykke.
Indsatslederen på stedet fortæller til fyens.dk, at manden ifølge beredskabets oplysninger angiveligt har ligget i vandet i nogle timer.
Juleindbrud får Fyn til at skille sig markant ud
kopieret!
Mindst 24 steder har indbrudstyvene slået til på Fyn juleaften.
Det oplyser Fyns Politis vagtchef til B.T.
B.T. har kontaktet samtlige politikredse i landet, og Fyn er uden sammenligning det område, tyvene har haft mest juletravlt. I de øvrige landsdele har der været anmeldt mellem to og fire indbrud.
- Vi har haft 24 anmeldelser om indbrud, og det er mere end på en normal dag, men ret forventet for en juleaften, siger Bjarne Tykgaard, der er vagtchef hos Fyns Politi, til B.T.
Tallet kan nå at stige endnu i takt med, at fynboerne vender hjem fra jul
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her