På en adresse i Søndersø kunne det spritnye TopSafe Krisecenter i september slå dørene op for landets voldsramte kvinder og børn.

I spidsen for centret står den odenseanske ejendomsinvestor og natklubsejer Kurt Vindeløv.

Adressen husede tidligere krisecentret TimeOut Fyn, der i oktober sidste år blev tvangslukket af socialtilsynet, efter stedets direktør ville indgå en kontrakt på op mod 162 millioner kroner med sin egen søns vagtfirma.

Siden har Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn afdækket, hvordan netop den daværende krisecenterdirektør Morten Lohmann Lauritzen og hans søn tjente millioner og kørte rundt i luksusbiler på skatteborgernes regning – mens flere kvinder på stedet mistrivedes.

Nu kan TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende så afsløre, at der er tætte forbindelser mellem det nye Topsafe Krisecenter og det skandaleramte TimeOut, der inkluderer gengangere både i ledelsen, bestyrelsen og en millionoverførsel mellem den nye og tidligere ejer.

- Jeg sidder lige så måbende tilbage som læserne hjemme i stuerne og politikerne, der finansierer det her. Man kan undre sig over, at nogle, der har været så skruppelløse og uansvarlige til at drive TimeOut Fyn får lov til at prøve igen. Men sådan er reglerne jo, siger, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Ifølge Kurt Vindeløv selv er der dog ingen problemer i, at han driver krisecentret videre med samme leder, bestyrelsesformand og et millionbeløb til den tidligere ejer.

- Jeg har tillid til de folk, der er på stedet nu, og alle kvinderne er glade for det derude, siger han blandt andet til TV2 Fyn.

Mange forbindelser

Selv om TopSafe har en anden ejer, er der flere bemærkelsesværdige sammenfald med det nu tvangslukkede TimeOut Fyn.

Den nyslåede krisecenterdirektør Kurt Vindeløv har nemlig valgt at ansætte den samme daglige leder fra TimeOut Fyn, Pernille Overgård, som flere af det tidligere krisecenters beboere over for Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har rejst en kritik af.

Kurt Vindeløv har også valgt at genbruge TimeOut Fyns bestyrelsesformand, Connie Jensen, som også har siddet i bestyrelsen for det omstridte bosted Den Lille Gård, hvor en 18-årig beboer døde i juli.

Stod det til Kurt Vindeløv, havde han også overtaget en række leasingforpligtelser på blandt andet køkkenudstyr fra det tidligere TimeOut Fyn. Det på trods af, at ledelsen af krisecenteret under et besøg fra socialtilsynet selv erkendte, at de var "uhensigtsmæssigt dyre".

I juli skrev Socialtilsyn Midt et brev til krisecentret, hvoraf det fremgår, at det påtænkte at give et afslag på krisecentrets ansøgning om godkendelse.

Dette skyldtes ifølge Socialtilsyn Midt, at budgetterne var fyldt med "uhensigtsmæssige" og "uvedkommende" omkostninger, og at det derfor var "usandsynligt, at tilbuddets ledelse ville kunne drive tilbuddet økonomisk forsvarligt". Det gælder blandt andet at "sikre forsvarlig forvaltning af offentlige midler", som det fremgår af brevet til krisecenteret, TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har fået aktindsigt i.

Vendte på tallerken

Det var imidlertid ikke kun de uforholdsmæssigt dyre leasingforpligtigelser, Socialtilsynet noterede sig.

Ifølge de første budgetforslag fra krisecenteret, ville man afsætte 2,5 millioner kroner om året til vagter – til trods for at politiet ville kunne være på adressen inden for seks minutter. Alt sammen ting, der resulterede i døgntakster, der ifølge tilsynet var alt for høje.

- Jeg mener, der er tale om nogle meget entreprenante folk, der tilsyneladende interesserer sig voldsomt meget for at drive krisecenter, og som også har en god interesse i at tjene penge. Men moralsk og samfundsmæssigt er det her ikke i orden, siger Per Nikolaj Bukh.

Det første budget blev afvist, og da anden version kom, varslede Socialtilsyn Midt, at man ville afslå godkendelsen til krisecenteret fuldstændigt med det budget. Udsigterne til et afslag på godkendelse fra Socialtilsynet fik Kurt Vindeløv til at vende på en tallerken.

I august skrev krisecentret nemlig til tilsynet, at det helt valgte at droppe vagterne, frikøbe leasingaftalerne og sænke taksterne markant. Det betød, at TopSafe kunne få sin godkendelse i september.

- Når de gradvis får barberet de her urimelige og uvedkommende omkostninger af, ender de med et budget, der kan godkendes - og så får de det godkendt, siger Per Nikolaj Bukh.

Millionoverførsel før konkurs

En anden ting, som bekymrer både professor i økonomistyring og tilsynet, er en millionkontrakt mellem den nye ejer og den tidligere skandaleramte direktør, Morten Lohmann Lauritzen.

For Kurt Vindeløv har kort før overtagelsen af krisecentret ifølge en aktindsigt underskrevet en kontrakt på, at han ville overføre knap 2,1 millioner kroner til Morten Lohmann Lauritzens porno-selskab Phoenix Partners, der i dag er gået konkurs.

Ifølge den kontrakt, som Socialtilsyn Midt fik i hænde, skulle pengene gå til at overtage overvågningsudstyr, sikkerhedshegn og legepladsudstyr – men krisecentertilbuddet har ifølge dokumenterne ikke foretaget nogen vurdering af, om varerne er købt til markedspris.

Og det vækker i den grad opsigt hos professor i økonomistyring på Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

- Det bør få alarmklokkerne til at ringe, for det er kun Morten Lohmann Lauritzen, der har en interesse i at få et så stort beløb overført. Virksomheden TopSafe burde jo ikke have nogen interesse i at betale for meget. Hegnet står der i forvejen og er jo i princippet værdiløst, hvis ikke Kurt Vindeløv kommer og betaler det, siger han.

Nægter overførsel

Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn har foreholdt den nuværende ejer af TopSafe Krisecenter kritikken af millionoverførslen til den tidligere ejer.

Kurt Vindeløv nægter at have overført 2,1 millioner til Morten Lohmann Lauritzen for legepladsudstyr, overvågning og hegn, som det ellers fremgår af den kontrakt, Socialtilsyn Midt har fået. I stedet sender han til TV 2 Fyn sin egne bilag, der viser, at cirka halvdelen af beløbet i stedet er gået til en tredje kreditor i forbindelse med huslejeforpligtelser i TimeOut Fyn.

Da TV 2 Fyn spørger ind til, hvorfor han ikke har informeret Socialtilsyn Midt om, at pengene er gået til noget andet, end der står i den underskrevne kontrakt, spidser stemningen til.

- Ved du hvad, vi kan ikke snakke sammen mere, siger Kurt Vindeløv.

Kort før deadline sender han endnu en mail, hvor han skriver, at han oplyste Socialtilsyn Midt om ændringen i pengeoverførslerne den 1. oktober i år – altså flere uger efter, Topsafe var blevet godkendt og havde taget de første kriseramte kvinder ind.

Alle er på overarbejde

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt den samlede kritik for Kurt Vindeløv.

Han har ikke mange kommentarer til, at Socialtilsyn Midt indledningsvist nægtede at godkende Topsafe på grund af ”uvedkommende” udgifter. Han fortæller dog, at der ikke er budgetteret med overskud i deres nuværende budget.

- Vi har lavet besparelser hele vejen igennem, så alle er på overarbejde, og således at jeg er kommet med min private bil og har sat den ind (for at bruge den til afhentning af kvinder, red.). Alting er blevet besparet.

Kurt Vindeløv forklarer videre, at han har tillid til både daglig leder Pernille Overgårds kompetencer som daglig leder, ligesom han har tillid til Connie Jensens kompetencer som bestyrelsesformand.

Pernille Overgård er blevet foreholdt den kritik, flere tidligere beboere og medarbejdere på TimeOut Fyn rejser af hendes ledelsesstil. Ifølge hende er deres udlægninger dog usande.

- Jeg kan ikke se mig selv i den kritik. Jeg taler ikke nedladende, og jeg bruger en demokratisk ledelsesstil, hvor jeg indgår i dialog. Det har jeg altid gjort, siger hun.

Bestyrelsesformand Connie Jensen, der har en baggrund i bankverden, svarer, at hun ingenting vidste om økonomien på hverken det skandaleramte bosted Den Lille Gård eller TimeOut Fyn.

Mie føler, hun gik fra ét fangenskab til et andet, da hun tog sig mod til at flygte med sine to børn fra det, hun beskriver som et voldeligt forhold. Hun endte på krisecentret TimeOut Fyn.

Da hun denne forårsaften i 2023 ankom til krisecentret, var hendes første tanke, at det lignede et fængsel. Rundt om bygningen var et højt pigtrådshegn, og foran bygningens vinduer var der tremmer.

Det skulle vise sig, at det ikke kun lignede et fængsel, men også mindede om et.

Dette er Mies fortælling om hendes ophold på det nu tvangslukkede krisecenter TimeOut Fyn.

- Jeg tror, jeg havde fået en bedre behandling, hvis jeg havde været i et rigtigt fængsel. Jeg tror faktisk, det ville have hjulpet mig mere, fortæller hun.

Hun er delvist anonym, fordi hun stadig frygter for sin sikkerhed. Vi er bekendt med hendes fulde identitet.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har set dokumentation for hendes ophold på TimeOut Fyn, ligesom vi har været i kontakt med to andre kvinder fra krisecentret, der bekræfter Mies udlægning af forholdene på stedet.

Truet med udsmidning

Allerede kort efter ankomsten blev Mie bekendt med de stramme regler på krisecentret - og der var mange. Faktisk en hel bog fyldt med regler.

Kvinderne måtte ikke have nattøj på om dagen. De måtte heller ikke have tøj på, personalet kunne opfatte som ”for udfordrende”. De måtte ikke gå i køkkenet og tage mad, når de ville - så der var lås på køkkenskabene. De måtte ikke passe hinandens børn eller ”hygge sig for meget”, og flere af børnene kunne ikke få skoleundervisning.

- Der var ingen gode episoder i min tid på TimeOut, siger Mie.

Det værste var dog ifølge Mie, når hun og de andre kvinder blev truet med udsmidning, hvis ikke de overholdt reglerne.

- Jeg havde jo mine børn der, og det var voldsomt at forestille sig, at man kunne blive smidt ud fra den ene dag til den anden. Så man var jo nødt til at rette ind, siger hun.

Det endte dog med at være præcis det, der skete for Mie.

To timers varsel

TimeOut Fyn blev lukket af Socialtilsyn Syd i oktober 2023, efter direktøren havde indgået en ti år lang uopsigelig kontrakt med sin søns vagtfirma, der kunne beløbe sig til op mod 162 millioner skattekroner.

Først i december, efter massivt pres fra Fyens Stiftstidende, lukkede krisecentret, og kvinderne blev sat på gaden med to timers varsel.

- Jeg gik i panik. Jeg spurgte, hvad jeg skulle gøre, men der var ingen hjælp, siger Mie.

Hun måtte derfor pakke sine ting, og midt i et voldsomt snevejr skulle hun og hendes to børn flytte ud af TimeOut Fyn.

Adspurgt om, hvorfor hun blev boende frem til december, når hun ikke kunne lide at være på krisecentret, svarer hun, at det primært var af hensyn til hendes børn.

- Jeg har to små børn, og jeg syntes, det var ret voldsomt at udsætte dem for at skulle flytte ind på et nyt krisecenter, når det næste skridt var at finde en lejlighed, som vi kunne flytte ind i, fortæller hun.

Intet svar fra direktøren

Vi har forsøgt at foreholde den daværende krisecenterdirektør Morten Lohmann Lauritzen de kritikpunkter, Mie rejser.

Han er dog ikke vendt tilbage på vores mange henvendelser.

Heller ikke den daværende daglige leder er vendt tilbage på vores henvendelser.

Efter TimeOut Fyn blev tvangslukket, valgte direktøren og hans søn at starte ny virksomhed i samme selskab - nemlig det erotiske overvågningskoncept "Mansion Voyeur". 

- Det er chokerende. Jeg var under det klare indtryk, at forvaltningen kunne bruge det til at kontakte tilsynet med det samme, siger psykoterapeut Tobias Rasmussen.

Gennem flere år har han samarbejdet med Odense Kommune om sårbare borgere, og har gentagende gange forsøgt at råbe op om yderst kritisable forhold på det omstridte bosted Den Lille Gård i Bogense.

Men på trods af at Tobias Rasmussen henvendte sig telefonisk til kommunen allerede i november 2023 og 28. januar 2024 og sendte en skriftlig underretning, så videregav Odense Kommune først underretningen til Socialtilsyn Midt i april 2024 - mere end to måneder senere. Det viser en aktindsigt, som TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende er i besiddelse af. 

En information, Tobias Rasmussen slet ikke var bekendt med, før redaktionen fremlagde den for ham.

- Det kommer fuldstændigt bag på mig, at det ikke er kommet videre i systemet. Det har jo betydet, at de her unge mennesker, har skullet være på det her sted to måneder længere, siger Tobias Rasmussen.

Også ekspert i socialret ved Aarhus Universitet Eva Naur retter kritik af forløbet. Ifølge hende burde underretningen omgående været formidlet videre til socialtilsynet. 

- Det er ganske forfærdeligt, og det er noget, kommunen skal reagere på straks. Det her (der er beskrevet i underretningen, red.) er jo et tydeligt tegn på, at det her opholdssted (Den Lille Gård, red.) ikke løfter opgaven, siger hun til TV 2 Fyn. 

Forsøgte selv

Tobias Rasmussen er uddannet socialrådgiver og psykoterapeut, og har gennem flere år arbejdet sammen med Odense Kommune omkring indsatser til kommunens sårbare borgere.

I den forbindelse stiftede han i efteråret 2023 bekendtskab med det omstridte bosted Den Lille Gård i Bogense, da en borger, han har været tilknyttet som terapeut i mange år, blev anbragt der. 

- Min første oplevelse var, at der var rod i alle aftaler omkring den unge. Udover det havde jeg en oplevelse af, at der var total mangel på faglighed på stedet, forklarer Tobias Rasmussen. 

Derfor tog han i november 2023 - blot få uger efter borgeren blev placeret på Den Lille Gård - kontakt til Odense Kommune, der stod for visiteringen af borgeren, og gjorde dem opmærksomme på de bekymrende forhold.

- Jeg videregav alt, hvad jeg hørte, så jeg var mere eller mindre i ugentlig kontakt med Odense Kommune fra november til januar, forklarer han.

Han fortæller desuden, at han undervejs i forløbet rakte ud til Socialtilsyn Midt, der var tilsynsførende på bostedet, for at gøre opmærksom på de massive mangler. Ifølge Tobias Rasmussen opfordrede Socialtilsyn Midt ham blandt andet til at sende en underretning til Odense Kommune, som er forpligtet til at videregive bekymringen til tilsynet.

Den underretning sendte han 28. januar 2024, men den blev altså først videregivet til tilsynet mere end to måneder senere. 

Ung kvinde døde

Siden Tobias Rasmussen underrettede Odense Kommune om Den Lille Gård, har han fulgt forfærdet med i TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidendes afdækning af massive omsorgssvigt på stedet. 

Omsorgssvigt, der i juli førte til, at bostedet blev indstillet til lukning, efter en af stedets unge beboere mistede livet ved en overdosis.

- Det har været rystende, især fordi det har været så alvorligt. Jeg vidste jo, at tilsynet og forvaltningen var blevet gjort opmærksomme på, at der var forhold, som var åbenlyst farlige for de unge mennesker at være i, siger han. 

Hvad han ikke vidste var, at den underretning, han havde indsendt til Odense Kommune allerede 28. januar, havde ligget i skuffen hos forvaltningen i mere end to måneder, før den sammen med en note om et andet kritisabelt forhold på Den Lille Gård blev videresendt til Socialtilsyn Midt.

Men det er langt fra godt nok, fastslår Eva Naur Jensen.

- Socialtilsynet er meget afhængig af at få informationer fra botilbuddet selv, men også fra pårørende, beboere eller de kommuner, der har beboerne boende. Det er helt afgørende for, at socialtilsynet kan føre ordentligt tilsyn, at de får de her oplysninger, siger hun og uddyber:

- Hvis ikke alle parterne, der skal føre tilsyn gør det grundigt, så begynder tilsynene at ligne en si med meget store huller i, hvor meget store problemer kan falde igennem, så de ikke bliver opdaget. Det er et stort problem for effektiviteten af tilsynene, hvis ikke alle parter agerer hurtigt og grundigt. 

Odense Kommune afviser

Tobias Rasmussen understreger, at han ikke mener, at det er den enkelte sagsbehandler, der har fejlet i forløbet, men at der grundlæggende er udfordringer med den måde, tilsyn med denne type opholdssteder fungerer.

- Det har været chokerende at se et sted som Den Lille Gård, som så åbenlyst har fungeret som en pengemaskine på bekostning af dets beboere. Når vi skal hjælpe og støtte vores samfunds mest sårbare borgere, så skal vi også være sikre på, at de steder, der skal passe på dem, lever op til det ansvar, siger han. 

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har forsøgt at få aktindsigt hos Odense Kommune i blandt andet telefonnotater, mødereferater og lignende, der relaterer sig til samarbejdet med Den Lille Gård, for grundigt at kunne afdække, hvor længe Odense Kommune reelt har kendt til de kritisable forhold.

Odense Kommune har afvist at give aktindsigt og henviser til tavshedspligten, samt at dokumenterne vedrører intern kommunikation. 

Odense Kommune afviser ligeledes at stille op til interview om sagen. Koncernchef i Odense Kommune, Camilla Staal Axelsen, skriver følgende i et skriftligt svar:

- Vi beklager det forløb, der har været omkring opholdsstedet Den Lille Gård, hvor Odense Kommune har haft et antal unge boende gennem nogen tid. Generelt bør vi som udgangspunkt sende bekymringsmails videre til tilsynet med det samme. Vores mål er altid, at vores borgere trives og er i udvikling. Derfor vil vi nu med udgangspunkt i forløbet omkring opholdsstedet Den Lille Gård afdække, om der er noget, vi kan gøre anderledes fremover, så vi sikrer borgere og pårørende de bedst mulige forløb.

Odense Kommune oplyser desuden, at kommunen ikke længere har borgere på Den Lille Gård fra mandag 2. september. 

- Sikke noget vrøvl

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har foreholdt Socialtilsyn Midt for Tobias forløb.

Socialtilsyn Midt oplyser, at de ikke har noteret et opkald i deres system med en henvendelse fra psykoterapeuten. 

Desuden afviser Socialtilsyn Midt at have vejledt Tobias Rasmussen som han beskriver. 

- Det må bero på en misforståelse, hvis vedkommende har opfattet beskeden således, at tilsynet ikke ville tage imod oplysningerne direkte fra ham. Vi tager alle henvendelser om bekymrende forhold alvorligt, uanset hvem der indberetter dem, oplyser tilsynschef Ulla Bitsch Andersen.

TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende har også foreholdt oplysningerne for ejeren af bostedet, Den Lille Gård, Peter Stausgaard. Han skriver følgende i en SMS til redaktionen: 

- Sikke noget elendigt vrøvl at fyre af! Det kan du citere mig for!