Udfaldet af denne retssag er ret vigtig, sagde Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S), da han torsdag formiddag ankom til Retten i Odense.
- Retssagen er en del af det opgør med banderne, som vi er i gang med her i Odense, sagde Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
- Black Army er gået langt over stregen. De har afpresset tatovører, truet hjemløse og styrer er narkomarked på en brutal måde. Vi viser med retssagen, at kommunen, politiet og retssamfundet er et større og stærkere fællesskab end deres kriminelle fællesskab, sagde Peter Rahbæk Juel (S).
- Fyns Politi har være rigtigt stærke. Indtil videre siden tatovørersagen har der været 14 anholdelser. Så jeg forventer bestemt ikke, at dette er den sidste retssag.
- Og det med at anmelde, og kunne have en tryghed i at kunne anmelde, det gør at politiet har nogle sager at føre. Og forhåbentligt kan vi få fængslet flere bandemedlemmer, og på den lange bane få sendt et klar signal om, at det med at gå ind og være bandeaktiv er en rigtig dårlig ide, sagde Peter Rahbæk Juel (S).
Han er overbevist om, at de tre mænd bliver dømt.
- Vi skal vinde denne retssag, og det er jeg også sikker på, at vi gør, siger Peter Rahbæk Juel.