Odense Kommune er overbevist om, at to søskende, Lars og Laura, har det bedst på hver sit opholdssted.
På trods af en afgørelse fra landets øverste klageinstans Ankestyrelsen om, at de skal tilbage til deres plejeforældre, så fastholder kommunen sin beslutning, siger familie- og velfærdschef Stig Thomasen.
Han henviser til, at kommunen har fået nye oplysninger i sagen, som Ankestyrelsen ikke kender.
Det er blandt andet på baggrund af de oplysninger, at beslutningen, om at børnene skal blive på opholdsstederne, er taget, siger han.
- Jeg er godt klar over, at processen ikke har været optimal. Men jeg er sikker på, at den beslutning, vi har taget, er den rigtige for børnene. Vi varetager deres tarv, siger Stig Thomasen til Ritzau.
Ankestyrelsen kommenterer ikke konkrete sager, men ifølge den biologiske fars advokat, Henrik Krogsøe, er det usandt, at styrelsen mangler oplysninger og dermed har truffet sin afgørelse på et ufuldstændigt grundlag.
Ankestyrelsen kender samtlige sagsakter, oplyser han til Ritzau.
Begge børn har diagnosen ADHD, og i kommunens afgørelse fremgår det, at deres behov for professionel behandling overstiger tilknytningen til plejefamilien.
Lektor og ekspert i anbragte børn Karin Kildedal, Aalborg Universitet, mener imidlertid, at det i langt de fleste tilfælde er muligt at kombinere trygheden hos plejefamilien med den rette faglige hjælp.
- Det handler om at uddanne plejeforældrene eller sikre, at børnene får støtte ude fra. Men det kræver, at kommunerne tænker i kreative løsninger, siger Karin Kildedal til Ritzau.
Hun mener, at børn, der har været anbragt i familiepleje siden fødslen, bør betragtes som familiens biologiske børn.
- Generelt er det altid et stort skridt at fjerne børn fra deres familie, fordi vi ved, at børn, der vokser op på institutioner, ofte bliver ensomme som voksne. Det betyder utrolig meget for børn at have en familie, også når de bliver ældre, siger Karin Kildedal.