Budgetønsker for en milliard: Odense Byråd skal vælge mellem miljø, tandklinik, friluftsbad eller børnehjem

Skal Odense have en ny tandlægeklinik, et nyt børnehjem eller en ny skole for børn- og unge med funktionsnedsættelser? Eller er det vigtigere at prioritere klima, arbejdsmiljøet for hjemmehjælpere eller kloakering af byens kolonihaver? Onsdag tager Odense Byråd hul på diskussionen om kommunens budget for de næste fire år.

Ønskelisten fra kommunens seks fagudvalg forud for budgetforhandlingerne er lang, og omkostningerne til de i alt 45 ønsker om nye tiltag overstiger med længder de penge, der er til rådighed.

Forud for dagens første behandling af kommunens budget for de næste fire år har de politiske udvalg hver især udarbejdet ønsker over, hvad de gerne vil bruge penge på de kommende år. Sammenlagt har de seks fagudvalg ønsker for omkring én milliard kroner frem mod 2027. Og alene i 2024 vil de mange ønsker sammenlagt koste 355 millioner kroner at sætte i gang. Men ifølge Økonomiudvalgets gennemgang af kommunens indtægter og udgifter vil der kun være 260 millioner kroner til rådighed i hele perioden. Eller i gennemsnit 65 millioner kroner hvert år, mod ønsker for 260 millioner kroner.

Dermed vil der som sædvanligt langt fra være råd til alle de ønsker politikerne har indsendt til byrådet. Og selvom de fleste ønsker virker velbegrundede, og kan spare kommunen penge i drift på længere sigt, må kommunens forvaltninger også i år indstille sig på, at ønskerne bliver droppet eller udskudt.

Og det er der ikke noget usædvanligt i, siger borgmesteren.

- Det er kernen i at være i politik. Vi må prioritere ønskerne. I de år jeg har været i politik, har vi aldrig kunne indfri alle de ønsker, der kommer fra fagudvalgene.

- Men det betyder ikke, at byen går i stå. Det handler om at finde en balance mellem de mange forskellige ønsker, og vi skal nok også få sat gang i nogle af de store opgaver i det næste budget, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der også er forhandlingsleder, når budgetforhandlingerne går i gang.

Ny tandklinik

Sundhedsforvaltningen har for eksempel et ønske om at etablere en ny klinik for børn- og ungetandplejen. I dag er der lange ventelister for at komme i behandling, og samtidig har Folketinget besluttet, at unge op til 22 år skal modtage gratis tandlægebehandling på kommunens klinikker. 

Det betyder, at der er brug for 47 nye klinikrum, og det vil koste mellem 77 og 100 millioner kroner at etablere. Alternativet er, at børn- og unge fortsat må vente på nødvendig behandling, og kommunen må sende mange til de private klinikker, hvor behandlingen er meget dyrere end i de kommunale systemer. Tidligere år har Odense Byråd ikke kunne afsætte penge til en ny tandlægeklinik.

Sundhedsudvalget vil også gerne have penge til hygiejneforbedringer i Byens Køkken og på sundhedsklinikkerne. Det koster syv millioner kroner.

Lovlige arbejdspladser til hjemmehjælpere

Ældre- og Handicapforvaltningen har brug for 52 millioner kroner for at lovliggøre de lokaler, som byens hjemmehjælpere arbejder ud fra, når de kører ud til byens ældre borgere. Mange af arbejdspladserne overholder ikke kravene til sikkerhed og arbejdsmiljø, og er erklæret uegnede som arbejdspladser i en konsulentrapport. I tidligere budget har byrådet afsat penge til forbedringer på nogle af hjemmeplejens arbejdspladser, men der er langt fra afsat nok penge til forbedring af alle arbejdspladser. Derfor ønsker Ældre- og Handicapudvalget, at der afsættes 52 millioner kroner i næste budget.

Dertil kommer, at forvaltningen også mener, at der er brug for luftrensere på plejehjem og en ny elevator i plejecenter Korsløkkehaven. Disse to ønsker koster omkring seks millioner kroner.

Budgetønsker

Botilbud til børn og unge

I Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er der brug for 25 millioner kroner til en opgradering af byens Krisecenter på Rødegårdsvej, så det bliver muligt at forbedre rammer og aktiviteter for de børn, der opholder sig på krisecenteret. Voldsramte kvinder har i stigende grad børn med på krisecenteret, og i øjeblikket må børnene opholde sig i en kælder, hvor pladsen på grund af myndighedskrav er blevet indskrænket de senere år.

Derudover mener forvaltningen, at der er brug for 1,5 millioner kroner til etablering af et nyt medicinrum på forsorgshjemmet St. Dannesbo.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har sammen med Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen fremsat et ønske om at bygge et helt nyt botilbud for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelser. Tilbuddet skal have 30 pladser til borgere uden et talesprog, der lever med bevægevanskeligheder og ofte har sansefunktionsnedsættelser. 

Prisen er beregnet til 115 millioner kroner.

Udsatte børn, børnehjem og it-udstyr

Børn- og Ungeudvalget er det fagudvalg, der sammenlagt har den dyreste ønskeliste. 

I alt har udvalget fremsat ønsker for omkring 330 millioner kroner. Udover et nyt botilbud til funktionsnedsatte borgere, foreslår udvalget, at der etableres et nyt tilbud til 120 børn og unge med særlige pædagogiske behandlingsbehov. Tilbuddet skal rumme familiebehandling, socialrådgivning samt PPR, fysio- og ergoterapi og tale-høre konsulenter. 

Ifølge Børn- og Ungeudvalget vil et sådan tilbud give udsatte børn og unge en bedre start på livet, og samtidig mindske Odense Kommunes behov for at betale for dyr behandling uden for kommunen.

Børn- og Ungeforvaltningen ønsker også at bygge et nyt børnehjem i forbindelse med børnehjemmet Løkkehus i Sanderum. De anbragte børn har brug for bedre rammer, når de skal være sammen med deres forældre på børnehjemmet. Ifølge forvaltningen vil et nyt børnehjem koste 87 millioner kroner.

Udover disse meget dyre ønsker, vil Børn- og Ungeforvaltningen blandt andet have afsat millioner til renovering af legepladser på byens skoler, nye lokaler til specialklasser, opgradering af it-udstyret i skolerne og nye døgntilbud i Familiens Hus.

Bedre bymidte, brandsikkerhed og kunst

By- og Kulturudvalget har 22 ønsker til nye anlægsinvesteringer og står dermed for næsten halvdelen af alle budgetønsker fra de seks udvalg. I alt er der brug for 300 millioner kroner for at indfri ønskerne, mener udvalget.

Et af de dyreste ønsker til 40 millioner kroner er en storstilet bymidteplan, der skal skabe sammenhæng i bykernen og gøre facader og belægninger pænere. Blandt andet trænger stisystemet mellem Munke Mose og Vollsmose til en opgradering.

Derudover skal By- og Kulturforvaltningen bruge 20 millioner kroner til køb af arealer, hvor der kan plantes ny skov og samme beløb til at få Lerchesvej og den indre havn til at hænge bedre sammen. Udvalget mener også, at der er brug for 28 millioner kroner til at indrette den kommunale bygningsmasse, så påbud og brandsikkerhed kan overholdes.

Udvalget foreslår også mindre millionbeløb afsat til fjernelse og etablering af skulpturer i bybilledet, affaldssortering i det offentlige rum, renovering af teaterhuset på Filosofgangen og infoskærme ved byens indfaldsveje.

Endelig foreslår udvalget, at der de næste år spares 15 millioner op om året til en renovering af Friluftsbadet. Samlet pris vil være 76 millioner kroner.

Skov, kloakering og klimaindsats

Den nye Klima- og Miljøforvaltning skal komme med Odenses bud på at løse den globale udfordring med klimaforandringerne. Alligevel har denne forvaltning beskedne ønsker til budgettet sammenlignet med andre udvalgs ønsker. 

Klima- og Miljøudvalget har ønsker for omkring 95 millioner kroner. 

Der er blandt andet brug for at tilpasse byen til de kommende klimaforandringer for 45 millioner kroner og for kloakering af kolonihaver for 42 millioner. Samtidig vil udvalget bruge i alt 8,5 millioner kroner på nye PFAS-undersøgelser, gartneriindsatsen og naturgenopretning i Lumby.

Ønsker bredt forlig

Onsdag skal de politiske ordførere for de forskellige partier fremlægge deres ønsker for byrådet. Og udover de allerede indsendte ønsker, kan der også være kommet nye til siden de blev udarbejdet i juni.

- Jeg går efter, at vi får et bredt forlig, helst med deltagelse af alle partier i byrådet. Og jeg forventer, at vi får taget hul på nogle af de store og nødvendige investeringer som for eksempel arbejdsmiljø for hjemmeplejen, tandklinik, it-udstyr i skolerne og kollektiv trafik, siger Peter Rahbæk Juel, der ikke på forhånd vil udelukke, at bestemte ønsker ikke kommer med.

- Det afhænger alt sammen af de politiske forhandlinger om budgettet. Vi skal finde en balance, hvor alle partier får lidt, og vi får løst de mest presserende problemer for byen. Men omvendt skal ingen partier forvente at få alle deres ønsker igennem, siger han.

Torsdag begynder forhandlingerne om det kommende budget mellem byrådets partier. Og forventningen er, at der bliver indgået et forlig torsdag eller fredag. 

Oversigt

    Oversigt