Champions League: Odense overkommer sløj halvleg og slår Larvik
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Odense Håndbold vandt søndag for anden gang på lidt over to uger over norske Larvik i Champions League.
Odense Håndbold måtte arbejde hårdt for sejren, da holdet søndag mødte norske Larvik på hjemmebane i kvindernes Champions League.
Efter at have vundet med otte mål i det første opgør mellem de to hold for lidt over to uger siden, blev det søndag til en dansk sejr på fire mål med cifrene 27-23.
Med sejren har Odense Håndbold fem point efter fire kampe i Champions Leagues gruppe A. Det rækker foreløbig til en andenplads i gruppen, hvilket vil sende klubben videre i den europæiske turnering.
Nordmændene startede søndagens returkamp bedst og tog fusen på fynboerne, der efter de første fem minutter var bagud 1-4.
Efter et par mindre justeringer fandt Odense dog melodien, og fem minutter senere var der udlignet til 4-4.
Kort efter kom det danske hold også foran for første gang i kampen, da fløjspiller Trine Østergaard gjorde det til 6-5.
Som pausen nærmede sig, begyndte det at gå ned ad bakke for hjemmeholdet, der lavede mange uprovokerede fejl og generelt manglede skarphed. Odense måtte derfor gå i omklædningsrummet bagud 13-14.
Kræftramt Lars Høgh kom godt gennem operation
Der er positivt nyt om den tidligere topmålmand Lars Høgh, som er ramt af kræft i bugspytkirtlen.
59-årige Høgh er i gang med et behandlingsforløb og gennemgik fredag en vellykket operation, skriver Brøndby IF og DBU.
- Som tidligere oplyst blev Lars Høgh tilbage i august diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen, og han har i den sidste måneds tid modtaget kemobehandling.
- Det har haft en positiv effekt og så god en virkning på tumoren, at han i går (fredag, red.) kunne gennemgå en operation på Rigshospitalet.
- Vi kan med glæde informere, at operationen gik godt, og at indgrebet var vellykket, skriver Brøndby IF på sin hjemmeside.
Den samme gode meddelelse kommer fra DBU:
- Vi kan med glæde informere at operationen gik godt og at indgrebet var vellykket. Vi ønsker Lars og familien alt det bedste, og en stor tak skal lyde til de dygtige læger på OUH og Rigshospitalet.
Ikke bange for at dø
Inden operationen fortalte Lars Høgh i TV 2-programmet "Go' aften Danmark" blandt andet, at han ikke var bange for at dø, men at han havde modtaget diagnosen med undren:
- Det er noget underligt noget, når man få beskeden, at man har syv procent chance for overlevelse efter fem år.
Samtidig forklarede han, at hans mål med kemobehandlingen var at bringe tumoren ned i størrelse, så han kunne blive opereret.
- Kemo er ikke sjovt. Jeg har haft alle symptomer og de fleste bivirkninger efter kemo. Men jeg ved også, at hvis det er slemt for mig, er det også slemt for den bandit, der er inde i kroppen på mig.
Legenden Høgh
Lars Høgh er tilknyttet Brøndby og fodboldlandsholdet som målmandstræner, og før han kastede sig over trænergerningen, var Lars Høgh selv målmand på topniveau, og han var blandt andet med for Danmark ved VM i 1986, hvor han blev passeret fem gange i 1-5-nederlaget i ottendedelsfinalen mod Spanien.
Fynboen er en legende i OB, som han spillede for i hele sin professionelle karriere. Her oplevede han både at blive danmarksmester og var med til at slå Real Madrid ud af Uefa Cuppen.
Odense svarede igen
Jan Pytlick havde tilsyneladende fundet de rigtige gloser frem i pausen, for fynboerne kom flyvende ud til anden halvleg og havde efter tre minutter vendt 13-14 til 17-14.
Efter en timeout fik nordmændene sat en stopper for Odenses stormløb, og kampen blev mere jævnbyrdig.
Med et kvarter tilbage af opgøret holdt danskernes tremålsføring stadig. Larvik spillede sig på minus to et par gange, men hver gang svarede Odense tilbage med at bringe forskellen tilbage på tre.
Til sidst blev føringen udvidet med endnu et mål, og sejren blev sikkert kørt i hus.
Folk strømmer igen til fodbold - bare ikke i Odense
Flere og flere vælger igen at besøge de danske stadioner for at se fodbold i Superligaen.
Det viser en gennemgang som Ritzau har lavet af tilskuertallene efter de første 14 spillerunder.
Men mens FC København, Brøndby, C Midtjylland, AGF og AC Horsens tiltrækker massivt flere tilskuere til hjemmekampene, så hænger OB's opbakning noget i bremsen.
Således viser tallene, at tilskuertallet til kampene på Odense Stadion er gået 7,5 procent tilbage. Det skal ses i lyset af en samlet fremgang i superligaens kampe på 11 procent.
AC Horsens kan notere et plus på hele 37 procent, FC København går 30 procent frem, AGF godt 24 procent og Brøndy IF og FC Midtjylland er noteret for en fremgang på omkring 15 procent.
Flere tilskuere skaber intense kampe
Fremgangen kommer efter flere sæsoner med tilbagegang, og i rene tilskuertal er fremgangen på 6.720 tilskuere i gennemsnit per kamp efter 14 spillerunder.
Direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen glæder sig over, at flere års fald nu er vendt. Han siger til Ritzau, at det betyder rigtig meget, at der kommer flere tilskuere:
- Det forbedrer oplevelsen, og det gør kampene mere intense, hvilket igen giver en bedre oplevelse på tilskuerpladserne. De to ting befordrer hinanden.
- Vi føler også, at der spilles fodbold på et kvalitetsniveau, der fortjener den her interesse, og vi vil gerne øge tilskuertallet yderligere, tilføjer Claus Thomsen.
En anden forklaring på ligaens tilskuerfremgang er oprykkerne fra Vejle og Esbjerg. De to klubber trækker flere tilskuere end Silkeborg, Lyngby og Helsingør, der rykkede ud i maj.
Fakta
Superligaen oplever i denne sæson en tilskuerfremgang på foreløbig 11 procent efter 14 spillerunder.
Sådan ser tilskuergennemsnittet ud for hver klub (i parentes 2017/18-sæsonen):
- FC København: 15.958 (12.280)
- Brøndby: 15.182 (13.198)
- AGF: 10.811 (8.705)
- FC Midtjylland: 6.985 (6.041)
- Vejle: 6.543 (oprykker)
- OB: 6.505 (7.033)
- AaB: 6.103 (6.031)
- Esbjerg: 5.202 (oprykker)
- Sønderjyske: 4.973 (5.015)
- Randers FC: 4.241 (4.097)
- AC Horsens: 4.010 (2.928)
- Vendsyssel: 3.322 (oprykker)
- Hobro: 2.646 (2.914)
- FC Nordsjælland: 2.471 (3.708)
Kilde: Superstats.dk
Kampe promoveres bedre
Claus Thomsen oplever desuden, at klubberne er blevet dygtigere til at markedsføre deres kampe, og at det er hans indtryk, at klubberne har øget indsatsen. Blandt andet før lokalopgør med historisk betydning, hvor de sætter rammen.
- Det gør de bedre end tidligere, mener Claus Thomsen.
66.000 flere på lægterne
Direktøren vurderer, at tilskuerfremgangen i realiteten begyndte i sidste sæson, hvor kampene i snit blev overværet af 5.880 tilskuere over hele turneringen.
- Hvis vi renser for, hvor koldt det var i februar - hvilket egentlig er noget sludder - så var vi ikke utilfredse med sidste sæson. Men det er klart, at det er meget bedre i denne sæson.
- Jeg vil ikke sige, at nu går det kun fremad. Jeg er altid nervøs for at komme med profetier. Men hvis vi alle fokuserer på, at det skal gå fremad, så kommer det også til det, siger Claus Thomsen.
De 14 første spillerunder har trukket 658.588 tilskuere på stadion mod 592.581 i sidste sæson.
TV 2/Fyn har forgæves forsøgt at få en kommentar fra OB.
Seneste nyt fra dødsulykke: Redningsarbejdet fortsætter hele natten
To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.
TV 2 Fyn følger udviklingen.
Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.
Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg
Følg opdateringerne herunder
Liveblog starter om:
Livebloggen er slut. Tak, fordi du fulgte med.
Spørg til selve livebloggen:
"Svært at sige" om håndværker kan være i live: - De pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset
Beredskabsstyrelsen arbejder i døgndrift på Flemløse Biogas, hvor man stadig leder efter en person, efter en arbejdsulykke tirsdag aften slog to håndværkere ihjel og sårede seks andre.
Lige nu har Beredskabsstyrelsen tre befalingsmænd og 12 værnepligtige til stede ved ulykkesstedet, og den bemandingsplan fortsætter i døgndrift indtil tidligst tirsdag. Medmindre altså redningsfolkene finder den forsvundne håndværker før.
Det fortæller Beredskabsstyrelsens vagtchef Michael Porsgaard.
Nu er det to døgn siden, ulykken skete. Hvor realistisk er det, at i finder ham i live?
- Det er svært at sige. Vi ved af erfaringer fra jordskælv i udlandet, at folk kan overleve flere døgn under sammenstyrtet materiel. Hvis han ligger i en luftlomme, så er der stadig håb for ham.
- Pårørende fortjener at få deres kære hjem uanset hvad
Da taget på siloen styrtede sammen, var det både fast og flydende beton, der ramlede mod bunden af den omtrent 20 meter høje tank. Håbet er, siger Michael Porsgaard, at håndværkeren ligger beskyttet under en betonblok.
Uanset hvor længe, der skal gå, før redningsfolkene kommer i kontakt med håndværkeren, så fortsætter arbejdet, fastslår vagtchefen.
- Vi kører på. På et eller andet tidspunkt er håbet ude, men vi bliver ved, for der er også nogle pårørende, der fortjener at få deres kære hjem uanset hvad.
Hvornår ved I, om håbet er ude?
- Det er en læge, der skal vurdere det.
En svær operation
Tidligere torsdag blev en endnu større gravmaskine hejst ned i siloen, så arbejdet kan gå hurtigere.
Indimellem søger redningsfolkene også med kameraer.
- Vi har noget særligt søgeudstyr, som vi bruger til at forsøge at se ham. Derudover er hele området oplyst både inde og ude.
Så snart, føreren af gravmaskinen kommer i kontakt med håndværkeren, overgår arbejdet til håndkraft.
Der er hele tiden personale klar med førstehjælpsudstyr, fortæller Michael Porsgaard.
Der bliver kamp til stregen ved Helnæs - organisation vil kæmpe mod havvindmøller
Efter mange års debat har Energistyrelsen givet tilladelse til at opføre 11 kæmpevindmøller i det sydlige Lillebælt.
Vindmøllerne bliver blandt verdens største med en højde på 256 meter, og de vil tydeligt kunne ses fra Helnæs.
Mens nogle jubler, gør andre sig klar til kamp mod kæmpevindmøller ud for den fynske kyst.
- Jeg tror nok, at vi skal få det stoppet, siger Søren Nielsen, som er formand for Miljøorganisationen Red Lillebælt.
Organisationen har i flere år modsat sig projektet, og nu hvor dommen er faldet, kommer den til at klage.
- Vi kan jo ikke sige andet, end at kampen går videre. Det (tilladelsen, red.) er et væsentligt skridt, men det er jo ikke slut, siger formanden.
Borgmester raser med
Det er Sønderborg Kommune, som står bag projektet, der blev sat i gang for 14 år siden..
Formålet er blandt andet at gøre Sønderborg Kommune CO2-neutral. Så glæden over det store projekt var stor i dag. I hvert fald på den jyske side.
Men i Assens forstår borgmesteren stadig ikke meningen med så store vindmøller i Lillebælt, og han er “bestemt ikke tilfreds”.
- Det betyder så et markant anderledes udtryk i et relativt følsomt naturområde og nogle vindmøller, der i øvrigt skal stå i det, der bliver en havnaturpark, og som grænser lige op til et Natura 2000-område, lyder det fra Søren Steen Andersen (V).
Når vindmøllerne står klar i 2029, skal de producere strøm til 148.000 husstande.
Tre fynske kommuner har landets højeste skattetryk - se overblikket her
Mediet NB Kommune har lavet en oversigt over næste års skattetryk i landets kommuner.
Tre af de fynske kan bryste sig af at ligge helt i top med landets højeste kommuneskat.
Så høj er skatten i din kommune næste år
Nyborg: 26,3
Svendborg: 26,3
Langeland: 26,3
Faaborg-Midtfyn: 26,1
Assens: 26,1
Kerteminde: 26,1
Ærø: 26,1
Nordfyns: 26
Middelfart: 25,8
Odense: 25,5
Sygehuse oplever kraftig tilstrømning af patienter efter mobilnedbrud
Det nu overståede nedbrud hos TDC har skabt problemer for hospitalerne i Region Syddanmark.
Det skriver DR på baggrund af et interview med Kurt Espersen, der er koncerndirektør i regionen, ifølge Ritzau.
– Vi har haft en kraftig tilstrømning af patienter til vores akutmodtagelser flere steder i vores region, siger han og tilføjer, at "man har kunnet håndtere det".
– Der har måske været lidt længere ventetid, men der er sat ekstra foranstaltninger ind alle steder. Personalet er blevet tilbage, og der er kaldt ekstra personale ind andre steder.
Flere dødsulykker på biogasanlæg: Er det et farligt sted at arbejde?
I løbet af de seneste ti år er der sket flere dødsulykker på biogasanlæg i Danmark.
I denne uge er to mænd blevet dræbt i en ulykke på Flemløse Biogas. En person savnes fortsat efter ulykken.
Det er dog ikke den eneste dødsulykke på et dansk biogasanlæg.
Der er sket to separate dødsulykker på et biogasanlæg ved Smidstrup i Nordjylland.
I 2017 mistede en 56-årig mand livet i en arbejdsulykke på det nordjyske biogasanlæg. Ulykken skete i forbindelse med udgravninger til et byggeri ved anlægget.
I 2022 døde en 38-årig tagdækker på samme biogasanlæg. Han faldt seks meter ned fra et tag og landede på et betongulv.
Uheldig sammentræf
Fælles for ulykkerne er, at de er sket i forbindelse med byggeri, og det er altså ikke, fordi der er tale om et biogasanlæg.
- Det er et uheldigt sammentræf, at ulykkerne er sket på et biogasanlæg, men det har ikke noget med den tragiske sag at gøre, siger Jens Tilma, der ejer Tylco Biogas Service, og som har mange års erfaring med at arbejde på biogasanlæg.
Er det generelt farligt at arbejde på et biogasanlæg?
- Det vil jeg ikke sige, det er. Arbejdsprocedurer er godkendt efter de regler, der er. Eksemplerne her er sket i forbindelse med byggerier. Det er ikke driften for anlægget, der skal klantres for, at det er farligt, siger Jens Tilma.
Kigger man endnu længere tilbage og mod udlandet, er der endnu mere fatale ulykker på biogasanlæg.
I 2005 døde tre personer, og der var to hårdt sårede efter et gasudslip på et biogasanlæg i Tyskland.
I Danmark er der omkring 150 biogasanlæg.
Efter dødsulykke: Kollapset tank blev bygget uden tilladelse
Opførelsen af den reaktortank, der tirsdag kostede to rumænere livet og kvæstede seks i Flemløse blev i næsten et halvt år opført uden byggetilladelse. Det viser dokumenter TV 2 Fyn er besiddelse af.
Karin Jensen, der er nabo til Flemløse Biogas, er rystet over ulykken på biogasanlægget, men hun er lige så rystet over at byggeriet er foregået uden tilladelse.
Frem til 8. oktober i år var ejerne af anlægget nemlig allerede i fuld gang med at opføre den nu kollapsede reaktortank uden byggetilladelse og med kommunens vidende.
Byggetilladelsen fik Flemløse Biogas først den 8. oktober i år. Året forinden havde Flemløse Biogas søgt om dispensation til at bygge reaktortanken i 18 meters højde i stedet for de 15 meter, lokalplanen foreskrev. En dispensation man fik.
Byggeriet foregik altså uden tilladelse, og i en mailkorrespondance den 16. april i år gjorde Assens Kommunes Miljøafdeling opmærksom på, at man skulle søge byggetilladelse til det byggeri, biogasanlægget allerede havde påbegyndt i marts måned.
Her gør Miljøafdelingen også opmærksom på, at der skal søges byggetilladelse til en teknikhal, som allerede er opført.
Det fremgår af en aktindsigt, som TV 2 Fyn har gennemlæst.
Gjort lovligt senere
Først den 19. juni søgte Nordic Green Engineering fra Silkeborg på vegne af Flemløse Biogas om byggetilladelse til tanken, og den 8. oktober meddelte Assens Kommune en lovliggørelse – ikke alene af tanken – men også af gyllenedkøling, pumpehus og varmevekslerhus.
- Ethvert byggeri, der kræver en byggetilladelse, skal have en byggetilladelse inden det går i gang. Det er hævet over en hver tvivl, siger Martin Albertsen, der er direktør i By, Land og Kultur i Assens Kommune.
- Vi kan enten bede om, at det bliver revet ned, eller vi kan bede om en juridisk lovliggørelse. Vi har en forpligtelse til at vælge den mindst indgribende. Vi vurderede, at man her ville opnå en byggetilladelse.
Oplysningerne bekræftes af nabo Karin Jensen og hendes mand, der fra adressen Langgade 15 har direkte udsyn til anlægget.
- Min mand og jeg er enige om, at byggeriet startede allerede i marts. Det fremgår jo også af aktindsigten fra Assens Kommune, siger Karin Jensen.
Satellitbilleder fra Miljøstyrelsen taget i sommeren 2024, hvor byggeriet er i fuld gang og synligt fra luften. Altså længe før byggeriet blev lovliggjort.
Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2022Miljøministeriet - https://miljoegis.mim.dk/
Flemløse Biogas sommer 2024 - opførelsen afHelt forkert at bygge uden tilladelse
Mads Knudsgaard, advokat og direktør i Knudsgaard advokater, der har speciale i entreprise- og byggeret kalder det helt forkert at bygge inden, der ligger en tilladelse.
- Det er i strid med den byggeretlige lovgivning at begynde byggeri inden tilladelsen foreligger, siger Mads Knudsgaard.
Samtidig peger han dog på, at det ofte er set før, at der bliver tilgivet frem for tilladt, når det gælder byggesager i kommunerne.
- Det er ikke usædvanligt at få en lovliggørelse, fordi man ”glemmer” at ansøge om byggetilladelse. Nogle gange skal man rose kommunen for at være samarbejdsvillige.
Et af de spørgsmål, der fortsat mangler at blive besvaret efter ulykken er, om sikkerheden på arbejdspladsen har været i orden – og om Arbejdstilsynet har været vidende om det store byggeri på biogasanlægget. Noget som Mads Knudsgaard vurderer usandsynligt.
- De (Arbejdstilsynet, red.) har helt sikkert ikke vidst det, før der har ligget en ansøgning om byggeriet. Det kan være bagsiden ved, at kommunen vil være flinke, så er der information, der kan gå tabt til diverse myndigheder.
Det er ikke lykkedes TV 2 Fyn at få en kommentar fra Kurt Brusgård Poulsen, der er direktør i Flemløse Biogas.