Byplanlæggere og kommuner tilgodeser først og fremmest den kreative elite, når de udvikler byområder i provinsen.
Det mener ph.d. og kulturforsker Hjørdis Brandrup Kortbek fra Syddansk Universitet, der har skrevet afhandling om byudvikling i Danmark.
Hun peger på, at man i øjeblikket ser masser af byudviklingsprojekter rundt omkring i Danmark, hvor byrummene skal have "storbyagtige" og "oplevelsesprægede" træk.
Men samtidigt laver man regler for, hvad man må og ikke må der, lyder det.
- Man må for eksempel ikke drikke øl på en bænk, medtage løsgående hunde eller køre på rulleskøjter, men gerne drikke kaffe på café eller klatre på en klatrevæg, siger Hjørdis Kortbek til Kristeligt Dagblad.
- I det hele taget er det meget koreograferet, hvad der kan foregå, og sådan nogle steder risikerer at ekskludere den helt almindelige borger, tilføjer hun.
På havnen i Haderslev er gamle kornsiloer sprængt for at give plads til luksuslejligheder med havneudsigt. I Odense planlægger kommunen at lave en plads med torvestemning, gynger og solcelleanlæg på Thomas B. Thrigesgade, der nu er en firsporet trafikåre.
Og i det østlige Aalborg vil arkitekter skabe en bæredygtig forstad med "den vilde natur som etisk og æstetisk ramme".
Sådan nogle projekter er fulde af gode intentioner, men de har én stor fejl: De tilgodeser kun den kreative elite, og det rummer en demokratisk fare, advarer kulturforskeren fra Syddansk Universitet.
- Meningen er at skabe noget, der er "for alle" - men det ender med at blive for de få, fordi folk ikke kan identificere sig med alt det nye og ofte eksklusive, siger Hjørdis Kortbek.
Kritikken bakkes op af professor ved Statens Byggeforskningsinstitut, Claus Bech-Danielsen. Han mener, kommunerne i øjeblikket halser efter hinanden i kampen om at udvikle en by, folk vil bo i.
Annika Agger, lektor i bystudier ved Roskilde Universitet, mener, at tendensen med store investeringer i arkitekttegnede havnefronte og nydesignede bymidter er et nødvendigt resultat af, at kommunerne skal tænke i vækst.
Men uden borgerinddragelse kan det ende med at give tilbageslag:
- Forankringen i lokalsamfundet er vigtig, ellers risikerer vi at få nogle områder, som ingen bruger, og som står øde hen - og det er i hvert fald ikke noget, der signalerer vækst og arbejdspladser, siger hun til Kristeligt Dagblad.
Den såkaldte kreative klasse beskrives ofte som bestående af grupper som universitetsfolk, kunstnere, iværksættere, mediefolk og ingeniører, der rent økonomisk skaber vækst, der hvor de flytter hen.