Netværket består af personer, som synes, at racisme og fremmedhad er stigende herhjemme og i Europa.
- Dette ønsker vi aktivt at bekæmpe, da vi tror på et mangfoldigt samfund med plads til forskellighed og respekt for minoriteter, siger en af initiativtagerne Frank Rasmussen.
Han peger blandt andet på, at racistiske og fremmedfjendske udtalelser i alt for ringe grad bliver mødt med andet end tavshed.
Og racistiske udtalelser kommer ikke længere kun fra samfundets bund, men i stigende grad fra samfundets top - for eksempel politikere.
Hovedtaler ved demonstrationen var kunstneren Jens Galschiøt.
Netværkets næste demonstration bliver på FNs internationale dag mod racisme d. 21. marts 2015.
Se reportage fra demonstrationen på TV 2/FYN klokken 19.30.