Det vakte opsigt, da en spørgeskemaundersøgelse blandt Odenses 32 skoleledere konkluderede, at der i gennemsnit går godt 22 elever per skole med grænseoverskridende adfærd.
Undersøgelsen blev lavet på baggrund af sagen om uacceptabel adfærd fra elever på Agedrup Skole.
Siden har der været rejst tvivl om undersøgelsens kvalitet, da skoleledernes svar både er anonymiserede og det har været op til hver enkelt skoleleder at afgøre, hvad grænseoverskridende adfærd dækker over. En enkelt skole svarede for eksempel, at den vurderer at have 86 elever med grænseoverskridende adfærd.
Det skyldes ifølge Børn- og Ungeforvaltningen, at den pågældende skole oplyste antallet af elever med en såkaldt handleplan. Dette kan dog også dække over elever, der har for eksempel en spiseforstyrrelse eller problemer med alkohol i familien.
Alligevel forsvarer administrerende direktør for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, Hanne Dollerup til fulde undersøgelsen og dens design.
- Vi fik en politisk bestilling på, at vi skulle undersøge, om vi så lignende tendenser på byens skoler, siger Hanne Dollerup.
Hun mener, at undersøgelsen lever op til sit formål, selvom det er upræcist, hvor mange elever, der er på skolerne, som har grænseoverskridende adfærd.
- Jeg vurderer, at kvaliteten i undersøgelsen lever op til det, vi ville. Vi ville gerne have et billede af, om vi ser en udvikling i grænseoverskridende adfærd, siger hun.
Den administrerende direktør i Børne- og Ungeforvaltningen Hanne Dollerup holde dog fast i, at undersøgelsen tjener sit formål.
Undersøgelsen viser ifølge direktøren, at der er et bredere problem i folkeskolerne i Odense blandt andet fordi omkring halvdelen af skolelederne svarer, at der er sket en udvikling.
- Vi har brug for at få et billede af, om det her er en tendens, eller om det ikke er en tendens. Jeg synes, at analysen viser, at der er noget på færde, siger Hanne Dollerup.
Skolesagen i Agedrup
Direktør: Vi skal vide, om der er en tendens
Børne- og Undervisningsministeriet er i gang med en undersøgelse af trivsel og grænseoverskridende adfærd i folkeskolerne på landplan.
Det er Styrelsen for Kvalitet og Udvikling, som i dag tale kaldes STUK, der står for den landsdækkende undersøgelse. Børn- og Ungeforvaltningen har i sit undersøgelsesdesign forsøgt at lægge sig op ad STUK.
Hvorfor bliver der i jeres undersøgelse lagt op til fri fortolkning af, hvad der er grænseoverskridende adfærd?
- Det er fordi, vi har prøvet at tage udgangspunkt i det, som STUK også er optaget af, siger Hanne Dollerup.
Hun tilføjer, at det kan være forskelligt, hvad der opfattes som grænseoverskridende adfærd på de forskellige skoler.
Direktøren slår fast, at det er en politisk beslutning, om der skal laves en undersøgelse, som er mere præcis og dybdegående.
Flere ønsker udvidet undersøgelse
TV 2 Fyn har forsøgt at få en kommentar fra rådmand for Børn- og Ungeforvaltningen Susanne Crawley Larsen (RV). Det har ikke været muligt for rådmanden at stille op til interview, oplyser rådmandens presserådgiver, som i stedet henviser til de udtalelser, rådmanden tidligere er kommet med om undersøgelsen.
- Den giver udtryk for et generelt problem ved folkeskolerne i Odense, nemlig at vi har ikke en folkeskole, der svømmer i ressourcer, sagde Susanne Crawley Larsen til TV 2 Fyn mandag.
- Hvis ikke det skal køre af sporet, hvis ikke det skal ende med, at flere og flere børn i Odense skal have et specialskoletilbud, så skal vi gøre det muligt for dem at være i den almene del af folkeskolen. Og det kræver nogle ressourcer, sagde Susanne Crawley Larsen.
Flere medlemmer af Børne- og Ungeudvalget har allerede meldt ud, at de ønsker en mere præcis og dybdegående undersøgelse af trivsel og grænseoverskridende adfærd på skolerne i Odense.
- Der er brug for få at få foldet omfanget ud med en tilbundsgående undersøgelse, som giver valide data, vi kan træffe beslutninger ud fra, sagde Det Konservative Folkepartis Birgitte Nørrelund, der er næstformand i Børn- og Ungeudvalget mandag.
- Undersøgelsen bekræfter mig i, at det her ikke er en problematik kun på Agedrup Skole. Der er nogen, der råber om hjælp, tilføjede Birgitte Nørrelund.
Også Venstres Mark Grossman var kritisk overfor undersøgelsen.
- Vi kan ikke lave politik, hvis ikke vi får de rigtige undersøgelser. Det er meget vigtigt. Vi skal som politikere lige suge luft ind og vurdere, hvad der er tale om. Er det et skulderskub, en bemærkning, der kan virke hårdt på nogen, eller er vi ude i vold, sagde han mandag.