En udvidelse af letbanen i Odense har længe delt vandene.
For nogle er letbanen en grøn transportform, der gør hverdagen nemmere. For andre er letbanen et hundedyrt irritationsmoment, som de aldrig bruger i hverdagen.
I sidste uge vedtog et politisk flertal i Odense Byråd, at letbanen skal udvides med en etape 2 fra bymidten til Vollsmose og Seden. Efter planen er etapen klar i 2032.
Men selvom udvidelsen er vedtaget, forsvinder debatten om letbanen næppe. Og nu viser en dugfrisk måling fra Epinion, at borgerne i Odense er splittede i forhold til en udvidelse af letbanen.
38,9 procent af de adspurgte svarer, at de er modstander eller stærk modstander af en udvidelse. Omvendt er 35,3 procent tilhænger eller stærk tilhænger. 23,3 procent er hverken for eller imod.
Epinion-målingen er lavet for Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn som en del af serien "Fyn skifter gear".
Undersøgelsen blev lavet i perioden 11. september til 19. september - før forhandlingerne og økonomien om letbanens etape to blev vedtaget på byrådsmødet i sidste uge.
Delte meninger i Seden
Den kommende endestation for letbanens etape 2 er Seden i det nordlige Odense. Også her er meningerne om letbanen delte.
- Jeg ved ikke, hvor meget vi har brug for den - vi har utrolig god offentlig transport herude. Men nu kommer den, og så må vi bare håbe, at det bliver en god, stabil, fast transport ind til byen, siger Olav Thomassen, beboer i Seden.
Men selvom den kommende letbane kan forbinde forstaden bedre til bymidten, så kan tiden, indtil letbanen står færdig, blive hård, lyder det.
- Vi ved jo fra tidligere, at byggefasen bliver noget rod. Kertemindevejen er jo slem nok i forvejen, så det bliver jo et helvede. Personligt kommer jeg ikke til at lide af støjen fremover, men jeg forstår da godt, hvis folk bliver trætte af det, siger Kirsten Zederkof, beboer i den sydlige del af Seden.
Skepsis over prisen
Splittelsen blandt odenseanerne gør sig også gældende politisk.
I sidste uge gentog Venstre, at man ikke kunne støtte etape 2 af letbanen, og rådmand Christoffer Lilleholt (V) siger nu:
- Jeg har fuld forståelse for, at odenseanerne føler sig skeptiske over for en ny etape af letbanen. Det er de, fordi den koster så meget, som den gør.
- Når vi samtidig kan se på vores folkeskoler og hjemmepleje og ikke være helt tilfreds med det, der sker der, så er over to milliarder til en letbane altså rigtig mange penge.
Den faktiske pris for letbanens etape to er 1,78 milliarder kroner, hvoraf Odense Kommune betaler 1,1 milliarder, mens staten betaler resten.
Mere letbane skaber mere værdi
På den anden side i den politiske debat står blandt andet Socialdemokratiet, hvorfra borgmester Peter Rahbæk Juel (S) fremhæver flere positive elementer ved en letbaneudvidelse.
- Vi kan jo se med det budget, vi lagde i sidste uge, at vi rent faktisk godt kan udvide letbanen og samtidig styrke velfærden i kommunen. Vi sætter 100 millioner kroner af til folkeskolen, 35 millioner til ældreområdet og 15 millioner til at komme i gang med letbanens etape to, siger han og tilføjer:
- Stærk kollektiv transport skaber værdi, værdier skaber flere skatteindtægter, og i sidste ende skaber det mere velfærd.
Letbanens etape 2 koster ikke kun 15 millioner kroner for at komme i gang. Når togene efter planen begynder at køre i 2032, vil det årligt koste kommunen 60 millioner kroner. Det er 15 millioner mere, end politikerne arbejdede ud fra indtil for nylig.