24. nov. 2024 kl. 9:01
Fyn

Vandet smadrede Anders’ hus – nu vil politikere bygge millionprojekt rundt om hjørnet

LYT
Del

Havneområdet i Assens har været oversvømmet adskillige gange. Men borgmesteren ryster ikke på hånden med nyt byggeri.

Vandet havde været en hovedpine igennem flere år.

Men sidste efterår gik det for alvor galt i Anders Møller Jensens sommerhus.

- Det var ikke morsomt, konstaterer han.

For da stormfloden ramte det sydlige Fyn i oktober 2023 trængte havvandet ind i hans sommerhus ved Næshusene i Assens.

Både gulve, paneler, bunden af køkkenet og gipsvægge var ødelagte og skulle skiftes ud. En regning på omkring 100.000 kroner, fortæller han.

Privatfoto

Mens han og de andre husejere på næsset drømmer om et nyt dige, der skal beskytte deres huse fra år 2005 mod vandet - har politikerne i Assens lagt planer om et nyt stort millionprojekt kort derfra.

Vil bygge havudsigt på kajen

I årene, der kommer, skal den gamle industrihavn nemlig omdannes til en attraktiv marina med boliger med havudsigt.

- Vi vil have en havn, hvor der er restauranter, bibliotek og Kulturkajen. Museet derovre, hotel der, en færge der og et værft der. Det kan vi godt lide, siger borgmester Søren Steen Andersen(V), mens han peger rundt.

Det selvom vandet adskillige gange har stået op over havnekajen netop her i området. Senest under stormfloden sidste år.

Arkivfoto: TV 2 Fyn

Men selvom sommerhusejere og husejere i området har måtte kæmpe for at holde vandet væk, ryster borgmesteren ikke på hånden med det nye projekt. For der skal ’bygges klogt’ og med den viden i baghovedet, som man ikke havde tilbage i 2005.

- Det er det, vi skal lære af. Derfor så, når vi bygger derovre, så starter vi i en højere kote(højde over normal vandstand, red.), siger Søren Steen Andersen(V) og illustrerer med hænderne, at boligernes sokler vil være højere.

Martin Lykke Hansen/TV 2

Men hvorfor overhovedet bygge i et område, hvor der er en risiko? Hvorfor ikke bygge et sted hvor det er sikkert?

- Folk vil gerne bo ved vand. Og så længe man sikrer sig godt ved at bygge klogt i den rigtige kotehøjde, og også tænker det nye byggeri ind som en barriere mod vandet for den bagvedliggende by, så redder du faktisk noget mere af byen ved det. Så du kan faktisk godt bruge dem aktivt, siger borgmester Søren Steen Andersen (V).

Planer om nyt i fem fynske kystbyer

Assens er blot én af mange kystbyer med planer om splinternyt byggeri ud til vandet.

En kortlægning som Arkitektskolen Aarhus har lavet af 54 kystbyer viser, at 32 kystbyer har planer om at bygge nyt i et område, som er i risiko for oversvømmelse ved en stormflod i fremtiden.

På Fyn udover i Assens også planer for mere nyt byggeri i både Nyborg, Middelfart, Kerteminde og Odense.

Men det kan indebære en risiko, hvis vi som samfund fortsætter med den tendens, lød det lørdag fra en række eksperter, som TV 2 Fyn og TV 2 har talt med.

For jo mere værdi i risikable områder, jo større kan regningen ende med at blive, hvis sikringen ikke holder.

- Det er jo ikke nemt. For kommunerne har faktisk nogle interesser i at udvikle de her arealer. Det er attraktive byggegrunde, og det(nyt byggeri, red.) kan tiltrække ressourcestærke skatteborgere til kommunen, siger Ole Fryd, lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning samt Landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet.

Eksperter efterlyser national plan

Derfor efterlyser han og en række andre eksperter en plan for nyt byggeri i vandkanten.

- Der skal udstikkes nogle nationale retningslinjer for: Hvor tæt på kysten kan man bygge, og hvordan er risikovurderingen, når man bygger?, siger Lasse Bech, phD ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Svante Lyngsie

Ifølge Ole Fryd er den nuværende lovgivning på nogle områder med til at legitimere, at man bygger mere og mere i nogle risikoområder.

- Aktuelt er der en lovgivning, som gør, at man godt må bygge i oversvømmelsesudsatte områder, så længe man laver afværgeforanstaltninger. Man kunne godt kigge på den lovgivning og se, om den er lidt for lempelig i forhold til den risiko, som vi reelt set kigger ind i, siger Ole Fryd.

Borgmestre efterlyser plan for kystsikring

Men det er ikke nødvendigvis, hvad borgmesteren i Assens ønsker sig.

- Når man laver statslige retningslinjer fra Folketinget, så har man altid en iboende risiko, at de bliver rigide. Så hellere lade det være op til dem, der lokalt har styr på, hvad der foregår. Og igen - en pensionskasse eller andre investorer investerer altså ikke i noget, der er i risiko for at bliver oversvømmet og ødelagt, siger Søren Steen Andersen(V).

I Kerteminde Kommune er nye boliger allerede skudt op på havnefronten på Nordre Havnekaj, og der er planer om mere nyt byggeri i nærheden på den nuværende busholdeplads.

Svante Lyngsie

Her ser borgmesteren hellere en plan fra Christiansborg for at beskytte de ældre byggerier.

- Jeg synes jo egentlig, at vi selv har tænkt os om ved at bygge i en kote, der er høj, så vi fremtidssikrer. Jeg vil hellere have, at Christiansborg bruger deres kræfter på at give os de muligheder, der skal til for, at vi kan holde vand væk, siger Kasper Ejsing Olesen(S).

Et ønske som bliver delt i Assens.

- Det har vi jo tilfælles med alle mulige andre danske byer, siger Søren Steen Andersen(V).

Nervøs for vinteren

På den anden side af havnen håber sommerhusejer Anders Møller Jensen, at lang tids arbejde snart ender ud i bedre beskyttelse mod vandet ved næsset.

- Vi håber jo stadig, at staten vil give et tilskud af den pulje, de har afsat. Det er kommunen i gang med at søge. Kommunen bliver part i det, og vi bliver part i det, og vi (husejere, red.) kommer til at betale pænt beløb. Det er der ikke tvivl om, siger Anders Møller Jensen.

Han er nervøs for månederne, der venter.

- Vi frygter måske lidt den kommende vinter, fordi der har vi ikke nogen sikring. Og så håber vi meget på, at planen holder, så vi kan få en sikring i foråret.

26. nov. 2024 kl. 22:43
Thomas Larsen-Bjerre

Seneste nyt fra dødsulykke:
  • Hårdt og ubarmhjertigt, siger Fyns Politi om redningsaktion

LYT
Del

To personer er omkommet, flere er kommet alvorligt til skade, og en person er fortsat savnet i forbindelse med en sammenstyrtningsulykke på Flemløse Biogas i Glamsbjerg.

TV 2 Fyn følger udviklingen.

Har du oplysninger om ulykken, kan du skrive til redaktionen@tv2fyn.dk.

Alvorlig sammenstyrtningsulykke på biogasanlæg

Følg opdateringerne herunder

27. nov. 2024 kl. 19:38
TV 2

Ejere har tjent millioner på ulykkesramt biogasanlæg

LYT
Del

Det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse har været en guldgrube for de tre ejere, men anlægget har også mødt modstand i lokalsamfundet.

På bare syv år har det ulykkesramte biogasanlæg i Flemløse været en ubetinget økonomisk succes og en guldgrube for de tre lokale ejere.

Anlægget, der blev etableret i 2017 og siden er blevet udvidet flere gange, gav sidste år et overskud på 22 millioner kroner, og selskabets egenkapital var i det seneste regnskab på 42 millioner kroner.

De tre ejere i selskabet Jørgen Stougaard, Christian Stenskrog og Kurt Poulsen har de seneste to år hævet 12 millioner kroner i udbytte.

I et interview i Effektivt Landbrug forrige år kunne Jørgen Stougaard oplyse, at de tre partnere havde timet etableringen helt perfekt.

Han fik i 2015 ideen sammen med mælkeproducent Christian Stenskrog til at anlægge et biogasanlæg tæt op ad sin svinebedrift med et stort arealtilliggende og eget transportfirma.

Gylle er guld

Det viste sig dog hurtigt, at anlægget burde være større for at hente rationalitet og dermed økonomi i projektet, og man tog derfor kontakt til Kurt Poulsen, der driver Toftegård med fedekalve ved siden af.

Kurt Poulsen, der ejer 50 procent af Flemløse-anlægget, har et helt tilsvarende på Andekærgaard på Tåsinge.

Ideen var at anvende gylle og dybstrøelse samt frøgræs, snittet rajgræshalm, frasorterede grøntsager fra Torup Bakkegaard samt restprodukter fra DLG’s foderfabrikker.

De tre ejeres bedrifter samt lokale planteavlere kunne efterfølgende aftage den afgassede gylle, der tillige er lugtfri efter turen på 60 dage gennem biogasanlægget.

Den første biogas fra Flemløse blev leveret den 20. august i 2020.

Siden kom energikrisen og stop for russisk gas, hvilket gav endnu bedre priser for biogassen.

27. nov. 2024 kl. 22:54
Fyn
Kort nyt

Hardhitter går i kødet på rådmand

LYT
Del

Det fynske folketingsmedlem Karsten Hønge (SF) er mildt sagt ikke begejstret for beskæftigelses- og socialrådmand Christoffer Lilleholts (V) forslag om, at alle førtidspensionister løbende skal vurderes, om de kan arbejde.

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år, siger Karsten Hønge.

27. nov. 2024 kl. 22:26
Kort nyt

Blæst skaber forbud mod påhængskøretøjer over Storebælt

LYT
Del

Trailere og andre påhængskøretøjer med en faktisk totalvægt på under 750 kilo må ikke køre på Storebæltsbroen i begge retninger.

Det oplyser Vejdirektoratet på dets trafikkort.

Det blæser kraftigt, hvilket ligger til grund for forbuddet. Vinden forventes at aftage hen mod midnat.

27. nov. 2024 kl. 22:05
Morten Albek

76 procent får det - nu vil rådmand tage et opgør med samfundsproblem

LYT
Del

Det skal ikke kun være mennesker under 40 år, som skal kunne få tilkendt en midlertidig førtidspension. Nu bør det faktisk gælde for alle førtidspensionister.

Borgere med ikke-vestlig baggrund er stærkt overrepræsenterede på førtidspension - og særligt de ældre. Det viser nye tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. 

I Odense er 76 procent af irakere over 50 år eksempelvis på førtidspension. 

Men kan det virkelig passe, at der i de 76 procent ikke er en eneste, som kunne arbejde et par timer om ugen?

Det undrer beskæftigelses- og socialrådmand i Odense Kommune Christoffer Lilleholt (V) sig over.

- Det kan simpelthen ikke passe, at så stor en del mennesker af en samlet gruppe ikke kan arbejde. Hvis det er tilfældet, så har vi jo fejlet som samfund.

Han udviser forståelse for, at man som flygtning kan være udfordret af krigstraumer eller andet fra sit hjemland. Men antallet kommer alligevel bag på ham, og det synes han kræver handling.

I oktober foreslog Lilleholt, at førtidspensionister under 40 år bør kunne gives en midlertidig pension, som betyder, at man løbende revurderer sagen med henblik på, om den enkelte er blevet arbejdsdygtig siden sidst. 

Men nu synes han, at det tilbud bør gælde for alle førtidspensionister - og han foreslår, at man starter med at undersøge dem, som er overrepræsenterede i tallene.

Forstå mig ret...

Og det skal forstås som en invitation, en kærlig hånd og en tro på vores borgere, understreger politikeren.

- Vi kan ikke være bekendt at parkere dem for livet ved at give dem en permanent førtidspension. Hvis bare nogle kan komme ud igen, så vil det jo være en kæmpe gevinst for dem selv - men også for samfundet. 

Men sidste måned mødte forslaget kritik blandt andre fra den fynske beskæftigelsesordfører fra SF, Karsten Hønge, som udtrykte bekymring for, hvad en tilbagevendende revurdering kan betyde for førtidspensionisterne:

- For det første så vil det skabe så meget usikkerhed og utryghed blandt de mennesker, der har fået en førtidspension. Mange af dem har fået det på grund af, at de kan have nogle psykiske udfordringer. Gad vide, hvordan det så virker og få at vide, at du hele tiden skal til eksamen hvert fjerde år? 

Christoffer Lilleholt (V) understreger dog, at der ikke skal graves i de sager, hvor der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved den enkeltes tilstand.

- I nogle sager vil man hurtigt kunne vurdere, at det her menneske selvfølgelig skal være på førtidspension - og så skal man selvfølgelig ikke belaste dem yderligere.

Det handler for Lilleholt i højere grad om at gribe dem, som har fået forsørgelse i over 20 år eller har været i længere behandling for deres udfordringer - som måske kunne være friske nok til et par arbejdstimer om ugen. De skal i hvert fald have muligheden.

- Men hvis der er en berettiget mistanke fra os om, at du faktisk godt kan arbejde, så ser jeg gerne at man tager en samtale om, hvordan det går, og hvad der sker i ens liv, får en ny vurdering med lægen og begynder at snakke om, om en tre-timers praktikuge kunne være en mulighed. 

For at gå videre med forslaget mangler der ifølge rådmanden bare grønt lys fra Folketinget.

Menneskelig eller økonomisk gevinst

Kommer det ikke til at koste mange penge at skulle sætte så stort et system og apparat i gang?

- Det er også dyrt for samfundet at have folk på førtidspension, så hvis bare en lille gruppe kommer i arbejde igen, så er det en gevinst for samfundet.

Men kunne man ikke godt forestille sig, at udgifterne for den her opskalering bliver større end den egentlige gevinst?

- Det er jeg ikke bange for. Lykkes vi bare med at få nogle enkelte ud, så er det en gevinst. Hvis ikke økonomisk, så i hvert fald menneskeligt.

27. nov. 2024 kl. 21:53
Kort nyt

Fjernvarme Fyn afbryder varme i Odense-bydel

LYT
Del

Hvis du befinder dig i Odense N, kan det være, at du skal finde tophuen frem torsdag.

Fjernvarme Fyn afbryder nemlig varmen på Allesø-Norden, Allesøvej, Beldringevej, Fredskovvej, Korsgade, Mellemgyden, Odensegyden, Parkgyden, Søhusvej, Søkildevej, Æbleskivegyden.

Afbrydelsen sker fra klokken 12.30 til klokken cirka 14.30, fremgår af selskabets hjemmeside.

27. nov. 2024 kl. 21:24
Fyn
Kort nyt
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politiets frit lejde-aktion sætter rekord

LYT
Del

Der er stadig nogle dage at løbe på, hvis man vil af med et våben uden at blive straffet.

Politiets frit lejde-aktion løber resten af november, men allerede nu kan politiet sige, at der er blevet indleveret rekordmange ting.

24.766 effekter er blevet indleveret fra 1. november til og med 26. november, oplyser Rigspolitiet onsdag i en pressemeddelelse.

Dermed er den hidtidige rekord fra frit lejde-aktionen i 2017 på 24.546 effekter blevet slået.

- Vi sætter virkelig stor pris på den høje tilslutning til frit lejde-aktionen, som vi har oplevet fra borgerne indtil videre, siger politikommissær i Rigspolitiet Sune Fletcher Hjortel i en pressemeddelelse.

Der er blandt blevet indleveret geværer, rifler, knive, sabler og pistoler. Men også andre våben som peberspray har politiet fået.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her