Efter stilstand: Antallet af indlagte coronapatienter på OUH falder

Efter lang tids stilstand falder antallet af indlagte coronapatienter på OUH til laveste niveau i år.

På OUH er antallet af indlagte med covid-19 faldet efter lang tid med et stabilt antal indlagte på omkring 40. 

Torsdag er det samlede antal indlagte coronapatienter 29, hvoraf seks patienter er indlagt på intenstiv. 

- Nu bliver der forhåbentlig sådan en lille pause, hvor vores hårdtarbejdende medarbejdere kan få lidt luft, siger Bjarne Dahler-Eriksen, lægelig direktør på OUH.

Han fortæller, at det ser ud til, at man dermed har indhentet forsinkelsen mellem restriktioner og faldende indlæggelsestal.

- Vi har været en region og et sygehus, hvor antallet ikke er faldet - nu ser det ud til, at der er ved at falde. Der komme færre ind, og flere bliver udskrevet, siger Bjarne Dahler-Eriksen. 

Fortsat grund til forsigtighed

Selvom antallet af indlagte coronapatienter falder på OUH, er der ifølge OUH's lægelige direktør stadig grund til at være forsigtig - særligt med den britiske coronamutation B117 i omløb. 

- Vi er spændte på, om vi får en tredje bølge med den her nye mutation, siger Bjarne Dahler-Eriksen.

Men den helt store forskel på OUH er, at man i løbet af efteråret og vinteren har opretholdt så mange af hospitalets andre opgaver som muligt for på den måde at undgå en efterfølgende pukkel af udskudte opgaver. 

- I foråret blev alt lukket ned, sådan har vi ikke gjort det i efteråret, og derfor håber vi ikke, at puklen bliver som i foråret. Nu er der også borgere, som får nye knæ og hofter, siger Bjarne Dahler-Eriksen.

Dato20. jan21. jan22. jan23. jan24. jan25. jan26. jan27. jan28. jan
Samtlige indlagte404039383736363229
Indlagte på intensiv776555766

 

Oversigt

    Oversigt