37-årige Jakob Ellemann-Jensen var søndag i fuld gang med at klistre sit ansigt på valgplakater i Fraugde.
Juristen er opstillet til Folketinget i Odense Øst-kredsen - akkurat som sin farfar Jens Peter Jensen.
- Jeg vil gerne vælges et sted, som jeg har tilknytning til, og det har jeg til Fyn. Min farfar stillede op for mange år siden i denne kreds, og jeg tror, at han sidder et eller andet sted og glæder sig over, at jeg har fået den gamle kreds, fortæller Jakob Ellemann-Jensen.