Flere farlige episoder med lastbiler tæt på heste: Løsning er på vej

Lastbiler og andre større køretøjer forbydes at køre via Gammel Højmevej i Odense, hvor en lastbil torsdag snittede en hest med rytter på.

Da en lastbil ramte en hest med rytter torsdag eftermiddag var det ikke første gang det skete på Gammel Højmevej i Odense.

Det fortæller Kirsten Blicher Møller. 

Hun er formand i Højmegaard Rideklub, som er den rideklub, hvor hest og rytter var på vej til, da lastbilen ramte hesten og fortsatte videre mod Brændekilde, som om intet var hændt.

Hesten slap med et overfaldisk sår på den ene balle. Men hestens ejer, Frederikke Neumann, fortæller til TV 2/Fyn, at hun frygter, at hesten kan have fået et piskesmæld eller en skade i ryggen. Hesten blev nemlig skubbet et par meter.

Inden for det seneste år er Kirsten Blicher Møller bekendt med to andre epsioder, som involverer lastbiler, der kører for tæt på heste på den smalle Gammel Højmevej.

I det ene tilfælde blev hesten så forskrækket, at den krydsede vejen og forcerede et hegn og hoppede ind i en have. Hesten rev hegnet med sig.

Ved det andet tilfælde stejlede hesten og væltede rytteren som gik ved siden af og holdt hesten. Hesten slap løs af rytterens reb og stak af.

Heldigvis skete der hverken ryttere eller heste noget ved de to tilfælde. Men det kunne meget vel være gået grueligt galt, siger Kirsten Blicher Møller:

- En panisk hest er ustyrlig og løber igennem alt: De mærker ikke noget, de flygter for fare og kan sagtens løbe ud foran en bil.

- Og sådan hest vejer sagtens 600 kilo, og vil ikke være rar at få ind gennem forruden på en bil, siger Kirsten Blicher Møller.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det var her omkring at Frederikke Neumanns hest Farissa blev ramt af lastbil. Hun var sammen med en vendinde på vej hen til Højmegaard Rideklub, som har indkørsel lidt længere fremme til højre. Veninden sad på Farissa da den blev ramt.
Det var her omkring at Frederikke Neumanns hest Farissa blev ramt af lastbil. Hun var sammen med en vendinde på vej hen til Højmegaard Rideklub, som har indkørsel lidt længere fremme til højre. Veninden sad på Farissa da den blev ramt.
Foto: Google Street View

Snart forbudt for lastbiler

Kirsten Blicher Møller fortæller, at Gammel Højmevej tilsyneladende bruges som smutvej til og fra det nærliggende industriområde, og at det oftest er lastbiler, som fragter materialer til for eksempel byggeplader, der benytter landsbyens smalle hovedstrøg.

Men hun har også oplevet, at busser uden for rute smutter den vej, ligesom traktorer og varebiler drøner af sted på vejen, som huser flere rideskoler og bruges af børn, der er på vej til blandt andet Sanderum Boldklub.

Men nu er der mulighed for, at beboerne i Højme kan se en ende på de farlige situationer.

Inden længe omdanner Odense Kommune Gammel Højmevej til en såkaldt "2-minus-1-vej" (se video under artiklen).

Samtidig bliver det forbudt for køretøjer over 3.500 kilo at køre ad Gammel Højmevej, men om det vil blive respekteret, sætter Kirsten Blicher Møller spørgsmålstegn ved:

- Om ikke andet så kan politiet stå i hver ende og snuppe dem, siger hun.

Lastbilchauffør troede hesten blev forskrækket

Fredag kunne Frederikke Neumann fortælle TV 2/Fyn, at hun havde opsnuset den vognmand, som lastbilen, der ramte hendes hest, er fra.

Efter en samtale med vognmanden ringede chaufføren og undskyldte overfor Frederikke, men fortalte også at han ikke var klar over, at han havde ramt hesten, men at han i bakspejlet havde set, at hesten havde reageret, men at han troede den var blevet forskrækket.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt