Flere mænd overfalder 38-årig

En gruppe mænd overfaldt fredag nat en 38-årig mand i Vestergade i Odense. Fyns Politi anholdt tre.

I Vestergade i Odense blev en 38-årig mand fredag nat klokken 02.12 slået ned af flere mænd. 

- En gruppe mænd, som beskrives som somaliere, overfalder en gut med nogle slag, fortæller vagtchef ved Fyns Politi Kenneth Taanquist.

Kort efter overfaldet lykkedes det politiet at anholde tre mænd på henholdsvis 20, 21 og 24 år.

Sigtes for vold

Den 38-årige mand slap med overfladiske skrammer efter overfaldet. 

- Han har fået nogle knubs, men er ikke kommet alvorligt til skade, fortæller Kenneth Taanquist. 

De tre anholdte sidder alle sammen på politigården i Odense og venter på at blive afhørt og sigtet for vold.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt