Christian Frederiksen brugte i 2012 samlet 22.834 kroner på taxa-kørsel på kommunens regning - og samlet set kørte han i gennemsnit EN taxatur hver anden dag året rundt, skriver Fyens Stiftstidende.
Ifølge avisen har værtshuset Grønttorvet en del gange været udgangspunkt for en taxa til hans hjem i Næsby.
Christian Frederiksen erkender, at tallet er højt, men forklarer det med, at han deltager i mange møder.
Og han siger til avisen, at han ikke mener, at der er noget mærkeligt i, at han tager en øl på Grønttorvet efter et møde.